Revised Common Lectionary (Complementary)

⁷ Så viste Herren mig et tredje syn: Han stod på en lodret mur med et blylod i hånden. ⁸ Så spurgte han mig: „Amos, hvad ser du?” „Et blylod,” svarede jeg, og han fortsatte: „En mur, der ikke er lodret, skal rives ned,^[a] og når mit folk, Israel, ikke handler ret, er jeg nødt til at skride ind. ⁹ Israels offerhøje skal fjernes, deres afgudsaltre skal rives ned, og Jeroboams kongeslægt skal udryddes.”

Amos og Amatzja

¹⁰ Amatzja, som var afgudspræst i Betel, sendte nu besked til kong Jeroboam: „Amos taler ondt imod dig. Vi kan ikke længere tolerere hans profetier. ¹¹ Han siger, at du vil blive slået ihjel og Israels folk blive ført bort som slaver.”

¹² Derefter tog Amatzja hen til Amos og sagde: „Se at komme væk herfra, profet! Rejs hjem til Judas land! Der kan du sikkert leve af at profetere. ¹³ Men her i Betel må du ikke tale mere, for her ligger kongens helligdom, Israels riges tempel.”

¹⁴ Amos svarede: „Jeg er hverken profet eller står i lære som profet. Jeg er hyrde og frugtavler. ¹⁵ Men Herren sagde til mig: ‚Gå hen og profetér imod mit folk Israel!’

Lovprisning af Guds store frelsesplan

³ Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Han har jo gennem Kristus velsignet os med alle Himlens åndelige velsignelser.

^4-5 Allerede i tidernes morgen besluttede Gud på grund af sin kærlighed og efter sin egen fuldkomne plan, at han gennem Jesus Kristus ville gøre os til sine børn. Endnu før han grundlagde universet, udvalgte han os til at få lov at stå som rensede og skyldfri foran ham i kraft af, hvad Kristus ville gøre for os. ⁶ Og nu priser vi Gud for den fantastiske nåde, han viste imod os ved at ofre sin elskede Søn, ⁷ for da Kristus døde i vores sted, blev vi løskøbt og alle vores synder tilgivet. Så storslået er Guds nåde. ⁸ Den udøste han over os i rigt mål tillige med al mulig visdom og indsigt. ^9-10 Han besluttede af egen fri vilje at gøre os bekendt med det mysterium, som hans frelsesplan hidtil har været. Når tiden er inde, vil han fuldføre sin plan ved at lægge alle ting i himlen og på jorden ind under Kristi herredømme. ¹¹ Gud gennemfører alt, hvad han har sat sig for, og han har for længst bestemt, at vi gennem Kristus skulle blive hans ejendomsfolk. ¹² Vi jøder har i lang tid set frem til, at Messias skulle komme en dag, og nu kan vi fryde os over hans herlige frelsesplan. ¹³ Men også I ikke-jøder har hørt sandhedens ord, budskabet om frelse. I er kommet til tro på Kristus og er blevet beseglet med Helligånden, som han lovede at sende. ¹⁴ Helligånden giver os en forsmag på alt det, vi vil få i eje, når vi som Guds ejendomsfolk opnår den endelige befrielse. Lad os lovprise den herlige Gud, vi har.

Kong Herodes funderer over, hvem Jesus er^(A)

¹⁴ Jesus blev mere og mere kendt, og det varede ikke længe, før også kong Herodes hørte rygterne om ham. Man diskuterede, hvem Jesus egentlig var. Nogle mente, at det måtte være Johannes Døber, der var genopstået fra de døde, og at det var derfor, han kunne gøre mirakler. ¹⁵ Andre mente, at det var profeten Elias, som nu var kommet tilbage, mens andre mente, at han var en profet ligesom de kendte profeter fra gamle dage. ¹⁶ Da Herodes hørte alle rygterne, sagde han: „Det må være Johannes Døber, der er genopstået fra de døde, ham jeg lod halshugge!”

^17-19 Der var nemlig sket det, at Herodes efter pres fra Herodias havde ladet Johannes arrestere og sætte i fængsel. Herodias var egentlig gift med Filip, en bror til Herodes. Alligevel havde Herodes giftet sig med hende, og derfor havde Johannes sagt til ham: „Du har ikke lov til at leve sammen med din brors kone!” Det var Herodias blevet så rasende over, at hun ville have Johannes slået ihjel. Det gik Herodes dog ikke med til, men lod ham arrestere og sætte i fængsel. Herodias blev ved med at hade Johannes, ²⁰ men Herodes var bange for ham og holdt hånden over ham, fordi han vidste, at Johannes var en retskaffen og hellig mand. Hver gang kongen hørte Johannes tale, blev han ilde berørt, men han ville alligevel gerne høre ham.

²¹ Så en dag fik Herodias sin store chance. Det var Herodes’ fødselsdag, og han holdt fest for alle sine hoffolk og officerer samt Galilæas fremstående borgere.

²² Herodias’ datter kom ind og dansede for selskabet. De blev alle vildt begejstrede, og kongen svor på, at hun skulle få hvad som helst, hun ville have. ²³ „Forlang hvad du vil!” råbte han. „Om det så er det halve kongerige, skal du få det!”

²⁴ Pigen løb ud til sin mor og spurgte: „Hvad skal jeg forlange?”

„Johannes Døbers hoved,” svarede Herodias.

²⁵ Pigen løb tilbage til kongen. „Giv mig Johannes Døbers hoved,” sagde hun, „nu med det samme—på et fad!”

²⁶ Kongen blev hed om ørerne, men han kunne ikke få sig selv til at bryde den ed, han lige havde svoret foran alle gæsterne. ²⁷ Så han gav straks en ordre til en af vagterne, som med det samme gik ned i fængslet og halshuggede Johannes. ²⁸ Hovedet blev bragt op på et fad og overrakt til den unge pige, der gav det videre til sin mor.

²⁹ Da Johannes’ disciple hørte, hvad der var sket, kom de og hentede hans lig og begravede det.