Revised Common Lectionary (Complementary)
Bøn om hjælp og genoprettelse
81 Herre, jeg længes efter, at du redder mig.
Jeg har sat min lid til dine løfter.
82 Hvornår griber du ind og hjælper mig?
Jeg er snart træt af at vente.
83 Herre, jeg er som en indtørret, tilrøget lædersæk,
men dine bud glemmer jeg aldrig.
84 Hvor mange dage skal der gå?
Hvornår vil du straffe mine forfølgere?
85 Hovmodige mennesker, som hader din lov,
har gravet en faldgrube for mig.
86 Hele din lov er troværdig og pålidelig,
åh, hjælp mig mod de gudløses angreb.
87 Herre, de har næsten gjort det af med mig,
men jeg vil ikke svigte dine bud.
88 Hold mig i live på grund af din trofasthed,
så jeg kan adlyde de befalinger, du har givet mig.
Folkets straf og løftet om genoprettelse
16 Ved en anden lejlighed sagde Herren til mig:
2 „Du skal ikke gifte dig og få børn her. 3-4 For de børn, som fødes i denne by, vil sammen med deres fædre og mødre få en ynkelig død. Ingen vil holde dødsklage over dem eller begrave dem. Deres lig vil ligge og rådne som affald på jorden. Nogle falder i krig, mens andre dør af sult, og deres kroppe vil blive fortæret af gribbe og vilde dyr. 5 Gå ikke til en afdøds hus for at deltage i dødsklage, vis ingen deltagelse. For jeg tager min velsignelse, nåde og barmhjertighed fra dem. 6 Alle skal dø, uden at nogen begraver dem, både høj og lav. Ingen holder dødsklage, snitter sig i huden eller klipper håret af for at vise deres sorg. 7 Ingen tilbyder de efterladte et trøstende måltid mad eller giver et bæger vin til den, der har mistet sine forældre.
8 Hold dig også borte fra dem, der holder fest. 9 For Herren den Almægtige, Israels Gud, siger: Jeg gør ende på glæden iblandt jer, og der bliver ikke holdt flere bryllupsfester. Og det vil ske i jeres egen generation.
10 Når du giver folket det budskab, og de spørger: ‚Hvorfor vil Herren ramme os med så megen ulykke? Hvad har vi gjort, siden vi fortjener så hård en straf?’ 11 skal du give dem følgende svar: ‚Fordi jeres forfædre forlod mig og dyrkede andre guder, fordi de var ulydige imod mine love, 12 og fordi I selv opfører jer endnu værre end jeres forfædre. I følger blot jeres egne lyster og nægter at adlyde mig. 13 Derfor jager jeg jer bort fra jeres eget land til et fremmed land, som hverken I selv eller jeres forfædre før har kendt. Dér kan I dyrke så mange afguder, I vil. I skal ikke regne med min hjælp.’ ”
Hold ud, mens I venter på Herrens komme
7 Kære kristne venner, vent tålmodigt på Herrens komme. Tænk på landmanden, der med forventning ser frem til den værdifulde høst fra sine marker. Han venter tålmodigt, mens regnen giver vækst, både den tidlige og den sene regn. 8 Sådan skal I også være tålmodige og holde ud, for Herren kommer snart. 9 Lad være med at klage over hinanden, for at I ikke selv skal blive dømt. Den store Dommer står allerede klar ved døren.
10 Følg det eksempel på tålmodighed i lidelse, som de gamle profeter har givet jer. De var jo mennesker, der levede tæt på Gud og talte på hans vegne. 11 Vi ved, at de, der holdt ud gennem lidelserne, blev velsignet af Gud. I har hørt om Jobs udholdenhed, og I ved, hvordan Gud velsignede ham til sidst, for han er en kærlig og barmhjertig Gud.
12 Husk også på, kære venner, at I ikke må sværge, hverken ved Himlen eller jorden eller noget som helst andet. Hvis I mener „ja”, så sig „ja”, og hvis I mener „nej”, så sig „nej”, ellers vil Gud dømme jer.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.