Revised Common Lectionary (Complementary)

32 Salig den, hvis Overdtrærdselser er forladt, hvis Synd er skjult: ² saligt det Menneske, Herren ej tilregner Skyld, og i hvis Ånd der ikke er Svig.

³ Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem, ⁴ thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela. ⁵ Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: "Mine Overtrædelser vil jeg bekende for Herren!" Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela. ⁶ Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå. ⁷ Du er mit Skjul, du frier mig af Trængsel, med Frelsesjubel omgiver du mig. - Sela.

⁸ Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit Øje på dig. ⁹ Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig. ¹⁰ Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på Herren, omgiver han med Nåde. ¹¹ Glæd jer i Herren, I retfærdige, fryd jer, jubler, alle I oprigtige af Hjertet!

4 Adam kendte sin Hustru Eva,og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: "Jeg har fået en Søn med HerrenS Hjælp!" ² Fremdeles fødte hun hans Broder Abel. Abel blev Fårehyrde, Kain Agerdyrker. ³ Nogen Tid efter bragte Kain Herren en Offergave af Jordens Frugt, ⁴ medens Abel bragte en Gave af sin Hjords førstefødte og deres Fedme. Og Herren så til Abel og hans Offergave, ⁵ men til Kain og hans Offergave så han ikke. Kain blev da såre vred og gik med sænket Hoved. ⁶ Da sagde Herren til Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket Hoved? ⁷ Du ved, at når du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer Synden ved Døren; dens Attrå står til dig, men du skal herske over den!" ⁸ Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude på Marken, sprang Kain ind på ham og slog ham ihjel.

⁹ Da sagde Herren til Kain: "Hvor er din Broder Abel?" Han svarede: "Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?" ¹⁰ Men han sagde: "Hvad har du gjort! Din Broders Blod råber til mig fra Jorden! ¹¹ Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden, som åbnede sig og tog din Broders Blod af din Hånd! ¹² Når du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft du skal flakke hjemløs om på Jorden!" ¹³ Men Kain sagde til Herren: "Min Straf er ikke til at bære; ¹⁴ når du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg må skjule mig for dit Åsyn og flakke hjemløs om på Jorden, så kan jo enhver, der møder mig, slå mig ihjel!" ¹⁵ Da svarede Herren: "Hvis Kain bliver slået ihjel, skal han hævnes;syvfold!" Og Herren satte et Tegn på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulde slå ham ihjel. ¹⁶ Så drog Kain bort fra Herrens Åsyn og slog sig ned i Landet Nod østen for Eden.

¹⁴ Efterdi vi altså have en stor Ypperstepræst, som er gået igennem Himlene, Jesus, Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekendelsen! ¹⁵ Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ej kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en sådan, som er fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd. ¹⁶ Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Nådens Trone, for at vi kunne få Barmhjertighed og finde Nåde til betimelig Hjælp.

5 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder, ² som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed ³ og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv ⁴ Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.

⁵ Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag," ⁶ som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis," ⁷ han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst, ⁸ og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led, ⁹ og efter at være fuldkommet blev Årsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, ¹⁰ idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.