Revised Common Lectionary (Complementary)

2 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er? ² Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod Herren og mod hans Salvede: ³ "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

⁴ Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. ⁵ Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme: ⁶ "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!" ⁷ Jeg kundgør Herrens Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag! ⁸ Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje; ⁹ med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

¹⁰ Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere, ¹¹ tjener Herren i Frygt, fryd jer med Bæven! ¹² Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!

² Gud talede til Moses og sagde til ham: "Jer er Herren! ³ For Abraham, Isak og Jakob åbenbarede jeg mig som Gud den Almægtige, men under mit Navn Herren gav jeg mig ikke til Kende for dem. ⁴ Eftersom jeg har oprettet min Pagt med dem om at skænke dem Kana'ans Land, deres Udlændigheds Land, hvor de levede som fremmede, ⁵ har jeg nu hørt Israeliternes Klageråb over, at Ægypterne holder dem i Trældon, og jeg er kommet min Pagt i Hu. ⁶ Derfor skal du sige til Israeliterne: Jeg er Herren, og jeg vil udfri eder fra det Trællearbejde, Ægypterne har pålagt eder, og frelse eder fra deres Trældom og udløse eder med udrakt Arm og med vældige Straffedomme; ⁷ og så vil jeg antage eder som mit Folk og være eders Gud, og I skal kende, at jeg er Herren eders Gud, som udfrier eder fra Ægypternes Trællearbejde; ⁸ og jeg vil føre eder til det Land, jeg har svoret at ville skænke Abraham, Isak og Jakob, og give eder det i Eje. Jeg er Herren!" ⁹ Moses kundgjorde nu dette for Israeliterne; men de hørte ikke på Moses, dertil var deres Modløshed for stor og deres Trællearbejde for hårdt

8 Men Hovedpunktet ved det, hvorom her tales, er dette: vi have en sådan Ypperstepræst, der har taget Sæde på højre Side af Majestætens Trone i Himlene ² som Tjener ved Helligdommen og det sande Tabernakel, hvilket Herren har oprejst, og ikke et Menneske. ³ Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære Gaver og Slagtofre; derfor er det nødvendigt, at også denne må have noget at frembære. ⁴ Dersom han nu var på Jorden, da var han ikke engang Præst, efterdi der her er dem, som frembære Gaverne efter Loven; ⁵ hvilke jo tjene ved en Afbildning og Skygge af det himmelske, således som det blev Moses betydet af Gud, da han skulde indrette Tabernaklet: "Se til, sagde han, at du gør alting efter det Forbillede, der blev vist dig på Bjerget."

⁶ Men nu har han fået en så meget ypperligere Tjeneste, som han også er Mellemmand for en bedre Pagt, der jo er grundet på bedre Forjættelser. ⁷ Thi dersom hin første var udadlelig, da vilde der ikke blive søgt Sted for en anden.