Revised Common Lectionary (Complementary)

112 Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud! ² Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes; ³ Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig. ⁴ For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig. ⁵ Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; ⁶ thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt; ⁷ han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til Herren; ⁸ fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; ⁹ til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.

¹⁰ Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.

4 Og nu, Israel! Hør de Anordninger og Lovbud, som jeg vil lære eder at holde, for at I kan blive i Live og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som Herren, eders Fædres Gud, vil give eder. ² I må hverken lægge noget til eller trække noget fra, hvad jeg byder eder, men I skal holde Herren eders Guds Bud, som jeg pålægger eder. ³ I har med egne Øjne set, hvad Herren gjorde i Anledning af Ba'al Peor: Hver eneste Mand, som fulgte Ba'al Peor, udryddede Herren din Gud af din Midte. ⁴ Men I, som holdt fast ved Herren eders Gud, er alle i Live den Dag i Dag. ⁵ Se, jeg har lært eder Anordninger og Lovbud, således som Herren min Gud har pålagt mig, for at I skal handle derefter i det Land, I skal ind og tage i Besiddelse; ⁶ hold dem og følg dem! Thi det skal være eders Visdom og eders Kløgt i de andre Folks Øjne. Når de hører om alle disse Anordninger, skal de sige: "Sandelig, det er et vist og klogt Folk, dette store Folk!" ⁷ Thi hvor er der vel et stort Folk, som har Guder, der kommer til det, således som Herren vor Gud gør det, når vi kalder på ham; ⁸ og hvor er der vel et stort Folk, der har så retfærdige Anordninger og Lovbud som hele denne Lov, jeg forelægger eder i Dag?

⁹ Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage Vare på dig selv, at du ikke glemmer, hvad du med egne Øjne har set, og at det ikke viger fra dit Hjerte, så længe du lever; og du skal fortælle dine Sønner og dine Sønners Sønner derom. ¹⁰ Glem ikke den Dag, du stod for Herren din Guds Åsyn ved Horeb, da Herren sagde til mig: "Kald mig Folket sammen, for at jeg kan kundgøre dem mine Ord, så de kan lære at frygte mig, så længe de lever på Jorden, og lære deres Sønner det samme!" ¹¹ Da trådte I frem og stod ved Bjergets Fod, medens Bjerget brændte i lys Lue helt ind i Himmelen, hylet i Mørke, Skyer og Mulm; ¹² og da Herren talede til eder ud fra Ilden, hørte I kun Ordene, men nogen Skikkelse så I ikke, kun en Røst fornam I. ¹³ Da kundgjorde han eder sin Pagt, som han bød eder at holde, de ti Ord, og han skrev dem på to Stentavler. ¹⁴ Og mig bød Herren dengang at lære eder Anordninger og Lovbud, som I skulde overholde idet Land, I nu skal over og tage i Besiddelse.

5 Hver den, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud; og hver den, som elsker Faderen, elsker også den, som er født af ham. ² Derpå kende vi, at vi elske Guds Børn, når vi elske Gud og gøre hans Bud. ³ Thi dette er Kærlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hans Bud ere ikke svære; ⁴ thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden; og dette er den Sejr, som har overvundet Verden, vor Tro. ⁵ Hvem er den, som overvinder Verden, uden den, som tror, at Jesus er Guds Søn?