Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 131

131 Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje. Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos Herren. Israel, bi på Herren fra nu og til evig Tid!

Esajas 26:1-6

26 På hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: "En stærk Stad har vi, til Frelse satte han Mur og Bolværk. Luk Portene op for et retfærdigt Folk, som gemmer på Troskab, hvis Sind er fast, som vogter på Fred, thi det stoler på dig. Stol for evigt på Herren, thi Herren er en evig Klippe. Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende By, styrter den til Jorden, lægger den i Støvet. De armes Fod, de ringes Trin skal træde den ned.

Filipperne 2:25-30

25 Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang, 26 efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg. 27 Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg på Sorg. 28 Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri. 29 Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i Ære; 30 thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.