Revised Common Lectionary (Complementary)

131 Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje. ² Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos Herren. ³ Israel, bi på Herren fra nu og til evig Tid!

26 På hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: "En stærk Stad har vi, til Frelse satte han Mur og Bolværk. ² Luk Portene op for et retfærdigt Folk, som gemmer på Troskab, ³ hvis Sind er fast, som vogter på Fred, thi det stoler på dig. ⁴ Stol for evigt på Herren, thi Herren er en evig Klippe. ⁵ Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende By, styrter den til Jorden, lægger den i Støvet. ⁶ De armes Fod, de ringes Trin skal træde den ned.

²⁵ Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang, ²⁶ efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg. ²⁷ Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg på Sorg. ²⁸ Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri. ²⁹ Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i Ære; ³⁰ thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.