Revised Common Lectionary (Complementary)
131 Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje. 2 Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos Herren. 3 Israel, bi på Herren fra nu og til evig Tid!
22 Løgnelæber er Herren en Gru, de ærlige har hans Velbebag. 23 Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab. 24 De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde. 25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad. 26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv. 27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt. 28 På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
19 Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det går eder. 20 Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det går eder; 21 thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til. 22 Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet. 23 Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min Sag. 24 Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal komme.