Old/New Testament

Jeremias sættes i gabestok og beklager sig over en profets lidelser

20 Præsten Pashhur, Immers søn, der var sikkerhedschef i Herrens tempel, hørte Jeremias’ ord. ² Derfor arresterede han ham, lod ham piske og satte ham i gabestokken ved Benjaminporten ind til templet. ³ Næste dag, da Pashhur endelig løslod ham, sagde Jeremias: „Pashhur, Herren giver dig et nyt navn: Fra nu af skal du hedde ‚Omringet-af-rædsel’. ⁴ Herren vil nemlig omringe dig og dine venner med rædsel, og du vil se dine venner blive dræbt af fjenderne. Han vil udlevere Judas befolkning til Babylons konge, så mange vil blive dræbt i krigen og resten ført bort som fanger til Babylon. ⁵ Han giver fjenden tilladelse til at plyndre Jerusalem. Alle byens berømte skatte, de kongelige juveler, alt guld og sølv vil blive ført til Babylon som krigsbytte. ⁶ Og hvad angår dig selv, Pashhur, skal du og din familie og alle dine tjenere ende som fanger i Babylon. Der skal du dø og begraves. Det gælder både dig og alle dem, der lod sig vildlede af dine falske profetier.”

⁷ Da bad jeg: „Herre, du overtalte mig til at bringe dit budskab. Jeg lod mig overtale, fordi du er mægtigere end jeg er, men nu håner hele byen mig. ⁸ Hver gang jeg åbner munden for at bringe dit ord, handler det om vold og ødelæggelse. Det er derfor folk er på nakken af mig. ⁹ Jeg fristes til at give op som profet og ikke længere bringe de budskaber, du giver mig. Men budskaberne brænder som ild i mit indre, så jeg er tvunget til at komme frem med dem. ¹⁰ Jeg hører, hvordan de hvisker bag min ryg og leder efter et påskud til at gøre det af med mig. Selv mine tidligere venner venter på en anledning til at fælde mig. ‚Før eller senere gør han noget strafbart,’ siger de, ‚så kan vi få ram på ham!’

¹¹ Men du står ved min side som en vældig kriger, og dig kan mine modstandere ikke magte. Derfor kan de ikke slå mig ud. Til sidst bliver de ydmyget på en måde, som aldrig bliver glemt. ¹² Almægtige Herre, du ved, hvem der er oprigtig, for du gennemskuer menneskets skjulte tanker og motiver. Derfor stoler jeg på dig og har overladt min sag i dine hænder. Jeg ser frem til, at du vil straffe dem. ¹³ Jeg vil synge min tak og lovprisning til dig, Herre, for du redder de svage ud af onde menneskers kløer.

¹⁴ Alligevel siger jeg: Gid jeg aldrig var blevet født! Det var ikke en velsignelse for mig at se dagens lys. ¹⁵ Forbandet være den person, der gjorde min far glad med nyheden om, at han havde fået en søn. ¹⁶ Må det gå den budbringer ligesom de oldtidsbyer, du udryddede uden skånsel. Må han høre advarselsråb om morgenen og kampråb ved middagstid, ¹⁷ for han burde have dræbt mig ved fødslen. Gid jeg var død som foster eller aldrig kommet ud af min mors mave. ¹⁸ Hvorfor skulle jeg fødes, når mit liv kun består af endeløse ydmygelser og fornedrelser?”

Gud afslår kongens anmodning om hjælp

21 Kong Zidkija sendte senere Pashhur, Malkijas søn, og præsten Sefanja, Ma’asejas søn, til Jeremias med følgende anmodning: ² „Bed Herren om at hjælpe os, for kong Nebukadnezar af Babylonien har belejret byen. Forhåbentlig vil Herren være barmhjertig og gøre et mirakel som i gamle dage, så Nebukadnezar bliver tvunget til at trække sine tropper tilbage.”

^3-4 Jeremias svarede: „Gå tilbage til kong Zidkija med denne besked fra Herren, Israels Gud: Jeg vil sørge for, at dine krigere, som netop nu kæmper imod den babyloniske konge og hans hær, må give op og flygte tilbage ind i byen. ⁵ Jeg kæmper personligt imod jer med min vældige magt, for min vrede er stor. ⁶ Jeg vil lade en epidemi bryde ud i byen, så både mennesker og dyr omkommer. ⁷ Derefter vil jeg overgive kong Zidkija, hans embedsmænd og de overlevende indbyggere til kong Nebukadnezar, som vil slå dem ned uden medfølelse eller barmhjertighed.

⁸ Endvidere siger Herren til sit folk: Jeg stiller jer over for et valg. Vil I dø eller leve? ⁹ De, som bliver i Jerusalem, vil dø i kampen, eller på grund af sult eller sygdom. Men de, som går ud og overgiver sig til babylonierne, vil overleve. ¹⁰ Jeg har besluttet at bringe en katastrofe over denne by, siger Herren. Den babyloniske konge vil indtage den og brænde den ned til grunden.

^11-12 Og til Judas konge siger Herren: Vær altid retfærdig overfor dine undersåtter. Hjælp dem, som bliver bestjålet eller uretfærdigt behandlet. Gør, hvad der er det rigtige, ellers vil min vrede blusse op imod dig som en fortærende ild på grund af alle dine synder. ¹³ Jeg vil kæmpe imod Jerusalem, den stolte by, der praler af at være uindtagelig og sikker på bjergets top. ¹⁴ Jeg vil selv straffe dig for dit oprør og dine onde handlinger, siger Herren. Jeg sætter ild til dit fornemme palads,^[a] og alt, hvad der er i nærheden, skal brændes op.”

4 ^1-2 Jeg er meget bevidst om, at Gud ser og hører alt, hvad jeg gør. Jeg tænker også meget på, at Jesus Kristus skal dømme de levende og de døde, og at han kommer og opretter sit rige. Derfor vil jeg minde dig om det ansvar, du har, for at forkynde det budskab, du har fået betroet, hvad enten du synes, det er belejligt eller ubelejligt. Du skal afsløre enhver falsk lære og korrigere de vildfarne. Vejled mennesker med megen tålmodighed og klar undervisning. ³ Der kommer nemlig en tid, hvor folk ikke vil rette sig efter den sunde lære, men i stedet følger deres egne ønsker og holder sig til de forkyndere, der fortæller dem, hvad de gerne vil høre. ⁴ De vil vende det døve øre til sandheden og i stedet lytte til myter. ⁵ Du skal være på vagt på alle områder. Vær ikke bange for at lide ondt, men gør et godt stykke arbejde som evangelist. Vær helhjertet i din tjeneste.

Personlige kommentarer

⁶ Hvad mig angår, så skal mit blod snart ofres som et drikoffer. Tiden er inde til, at jeg skal herfra. ⁷ Jeg har kæmpet den gode kamp, fuldført løbet og bevaret troen. ⁸ Nu venter belønningen forude, retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil overrække mig på den store dag. Ja, ikke bare mig, men alle, som længes efter, at han skal komme igen.

^9-10 Kom til mig, så hurtigt du kan, for Demas har forladt mig af kærlighed til den nuværende verden og er taget til Thessaloniki. Kreskens er rejst til Galatien og Titus til Dalmatien. ¹¹ Kun Lukas er endnu hos mig. Tag Markus med dig hertil, for jeg har brug for ham i tjenesten. ¹² Tykikos har jeg sendt til Efesos. ¹³ Tag den frakke med, som jeg efterlod hos Karpos i Troas—og husk mine bøger, især dem på pergament.

¹⁴ Kobbersmeden Alexander har gjort mig meget ondt, men det er Herrens sag at straffe ham. ¹⁵ Du skal være på vagt over for ham, for han er en stærk modstander af vores forkyndelse.

¹⁶ Første gang jeg skulle forsvare mig for domstolen, var der ingen, der hjalp mig. Alle svigtede mig. Gid de aldrig skal stå til regnskab for det. ¹⁷ Men Herren hjalp og styrkede mig, så jeg kunne fuldføre min forkyndelse og bringe budskabet om ham ud til alle folkeslag. Og han reddede mig fra at blive dømt til døden. ¹⁸ Ja, Herren vil fortsat redde mig ud af ethvert ondt angreb og føre mig sikkert ind i sit himmelske rige. Æren tilhører ham i al evighed! Amen.

Afsluttende hilsener

¹⁹ Hils Priska og Akvila. Hils Onesiforos og hans familie. ²⁰ Erastos blev i Korinth, og jeg måtte efterlade Trofimos i Milet, da han blev syg.

²¹ Skynd dig at komme, før det bliver vinter. Jeg skal hilse fra Eubulos, Pudens, Linus, Claudia og alle de troende her. ²² Herren være med din ånd! Nåde være med jer!