Old/New Testament

Kyros—Guds redskab

45 Hør, hvad Herren siger til sin udvalgte tjener, Kyros: „Det er mig, som giver dig magt til at erobre mange nationer og knuse mægtige konger. Det er mig, som åbner porte og døre på vid gab for dig. ² Jeg går foran dig og jævner vejen. Jeg sprænger porte af bronze og hugger gennem slåer af jern. ³ Jeg giver dig skjulte skatte og rigdomme, som ligger gemt i mørket. For du skal vide, at det er mig, Israels Gud, som står bag din succes, at jeg, Herren, har udvalgt dig.

⁴ Jeg gør det for Israels skyld, mit udvalgte folk, som tjener mig. Derfor har jeg udpeget dig til at udføre min vilje. Jeg har givet dig den ære til trods for, at du ikke kender mig.

⁵ Jeg er Herren! Der findes ingen anden Gud end mig! Jeg giver dig magt, skønt du ikke kender mig, ⁶ så hele verden fra øst til vest kan indse, at der ikke findes nogen anden Gud end mig. Jeg er Herren, den eneste sande Gud. ⁷ Jeg sender lys, og jeg skaber mørke, jeg velsigner, og jeg straffer. Det kommer alt sammen fra mig. ⁸ Jeg åbner himlens sluser og lader min godheds regn strømme ned fra skyerne. Jorden skal opsuge den, så frelsen spirer frem og retfærdigheden gror.”

⁹ Ve det menneske, som gør oprør imod sin Skaber. Det er jo kun som en lerkrukke blandt andre lerkrukker. Siger leret måske til pottemageren: „Hvad er det, du laver?” eller: „Du har jo ingen hænder!” ¹⁰ Ve den, der siger til sine forældre: „Hvem har givet jer lov til at sætte mig i verden?”

¹¹ Hør hvad Herren, Israels hellige Gud og Skaber, siger: „Skal jeg stå til regnskab for, hvad jeg gør med mine skabninger? Vil I fortælle mig, hvad jeg skal gøre med det, jeg har skabt? ¹² Det var mig, der skabte jorden og satte menneskene på den. Med mine egne hænder udspændte jeg himlen og befalede stjernerne at indtage deres pladser. ¹³ Jeg tilkalder Kyros og baner vejen for ham, for han skal udføre min vilje. Han skal sætte mit bortførte folk fri og være med til at genopbygge min by uden betaling eller løn.” Herren, den Almægtige, har talt.

Den eneste sande Gud

¹⁴ Herren siger også: „Du vil få Egyptens rigdom, de bedste varer fra Kush og de fornemme mænd fra Seba som slaver. De vil komme som fanger, bøje sig til jorden og udbryde: ‚Jeres Gud er den eneste sande Gud!’ ”

¹⁵ Israels Gud, du er den Gud, man ikke kan se, du er vores Frelser. ¹⁶ Alle, som laver afguder, vil blive til spot, de går skamfulde bort. ¹⁷ Men Israels folk bliver ikke til spot, for Herren vil befri dem, og de skal aldrig mere være slaver.

¹⁸ Herren, som skabte himlen, som formede jorden og satte den på sin plads, som ikke lod den være øde, men gjorde den beboelig, siger: „Der findes ingen anden Gud end mig. ¹⁹ Jeg har ikke talt i det skjulte, i en mørk afkrog af verden. Jeg har ikke sagt til Israel, at de skulle søge efter mig der, hvor jeg ikke findes. Nej, jeg er Herren, jeg taler sandt og siger, hvad der er rigtigt.

²⁰ Kom til mig, I, som undslap med livet i behold. Kan I se, hvor tåbeligt det er at bære rundt på træguder og bede til billeder, der ikke kan redde jer? ²¹ Indkald til rådslagning, kom og lad os tale sammen om det. Hvem var det, der forudsagde det? Var det ikke mig, Herren? For der er ingen anden Gud end mig—ingen anden retfærdig og frelsende Gud. ²² Vend jer til mig og bliv frelst, alle folk på jorden. For jeg er den eneste sande Gud. ²³ Jeg sværger ved mig selv, min mund taler sandt, mit ord kan ikke ændres: Alle skal engang bøje knæ for mig, og alle skal erklære, at jeg er Gud. ²⁴ Alle folkeslag skal erkende, at jeg er retfærdig og har al magt.”

Alle Herrens modstandere skal til sidst træde skamfulde frem for ham. ²⁵ Men Israels folk skal fryde sig over Herren, som frelser dem.

De falske guder og den sande Gud

46 Babylons afguder Bel og Nebo skal bøje sig og falde til jorden. De skal løftes op og læsses på trætte lastdyr. ² Guderne bliver besejret og må bøje sig. De kunne ikke bære deres ansvar og redde deres tilhængere, men bliver selv ført bort som fanger.

³ Herren siger: „Hør, I, som endnu er tilbage af Israels folk. Fra I blev født, har jeg løftet jer op og båret rundt på jer. ⁴ Selv i jeres alderdom sørger jeg for jer. Som jeg bar jer før, vil jeg løfte jer op og bære jer hjem.

⁵ Hvem vil I sammenligne mig med? Hvor finder I min ligemand? ⁶ Folk tømmer deres punge for guldmønter og betaler en guldsmed med sølvmønter for at støbe dem en gud af deres eget guld. Så snart den er færdig, falder de på knæ og tilbeder den. ⁷ De løfter den op på skulderen og bærer den af sted. Når de kommer hjem, sætter de den på plads, og der bliver den stående, for den kan ikke røre sig ud af stedet. Når de råber om hjælp, svarer den ikke. Den frelser ikke i nødens stund.

⁸ Husk det, I frafaldne. Tag imod fornuft. Tænk jer om. ⁹ Glem ikke, hvad jeg gjorde i gamle dage. For jeg er den eneste sande Gud. Der findes ingen som jeg. ¹⁰ Jeg har fra begyndelsen af sagt jer, hvordan det vil gå. Jeg har for længst fortalt jer, hvad der vil ske. Det vil gå, som jeg har planlagt, for jeg gør, hvad jeg har besluttet. ¹¹ Jeg kalder på en rovfugl fra øst. Fra det fjerne tilkalder jeg ham, der skal udføre min vilje. Jeg taler, og så gør jeg, hvad jeg har sagt. Jeg planlægger, og så udfører jeg min plan. ¹² Hør her, mit genstridige folk, som er langt fra at leve op til min standard. ¹³ Jeg kommer i min godhed og frelser jer. Jeg lader ikke vente på mig. Jeg redder Jerusalem og lader min herlighed være over Israel.”

Timoteus blev sendt af sted og kom tilbage med godt nyt

3 ^1-2 Da vi til sidst ikke kunne holde det ud længere, besluttede vi andre^[a] at blive tilbage i Athen og sende vores medarbejder, Guds tjener Timoteus, af sted for at opmuntre jer og styrke jer i troen, ³ så I ikke skulle tabe modet i alle de vanskeligheder, I måtte gennemgå. Men I ved jo, at kristne kan regne med at blive forfulgt. ⁴ Da vi var hos jer, sagde vi på forhånd, at der ville komme forfølgelser. Og det holdt stik, som I ved. ⁵ Da jeg altså ikke kunne bære uvisheden længere, sendte jeg som sagt Timoteus for at få at vide, hvordan det stod til med jeres tro. Jeg var bange for, at Fristeren måske havde fået jer til at falde fra troen, og at alt vores arbejde dermed havde været forgæves.

⁶ Men nu er Timoteus netop vendt tilbage med godt nyt om jeres tro og jeres kærlighed. Han har fortalt, at I husker os med glæde, og at I længes lige så meget efter at se os, som vi længes efter at se jer. ⁷ Kære venner, de opmuntrende nyheder om jeres stærke tro har givet os nyt mod midt i vores vanskeligheder og lidelser. ⁸ Da vi nu ved, at I står fast i troen på Herren, kan vi ånde lettet op.

Lovprisning og bøn til Gud

⁹ Hvordan skal vi nogensinde kunne takke Gud nok for al den glæde, I har bragt os? ¹⁰ Dag og nat beder vi indtrængende Gud om, at vi må få lov til at se jer igen og hjælpe jer med det, der endnu måtte mangle i jeres forståelse af Gud.

¹¹ Vi beder om, at Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre, vil gøre det muligt for os at besøge jer. ¹² Og vi beder om, at Herren vil lade jeres kærlighed til hinanden og til alle mennesker vokse, ligesom vi har stor kærlighed til jer, ¹³ så I bliver styrket i troen og sammen med alle de andre kristne kan stå fejlfrie og hellige for Guds ansigt, når Jesus Kristus, vores Herre, kommer igen.