Old/New Testament

Israels genoprettelse

14 Herren vil forbarme sig over Israels folk. De vil igen blive hans udvalgte folk. Han lader dem bosætte sig i deres eget land, og folk fra andre nationer vil slutte sig til dem og blive en del af Israels folk. ² Fremmede folk skal føre dem hjem, og Israels folk vil bruge nogle af de fremmede som slaver i deres land. Deres fangevogtere bliver taget til fange, og deres undertrykkere bliver undertrykt.

En spottesang om Babylons konge

³ Når Herren befrier sit folk fra deres sorg og lidelse og det hårde slavearbejde, de blev udsat for, ⁴ vil de håne Babylons konge med sang:

²² „Jeg vil rejse mig imod Babyloniens folk,” siger Herren, den Almægtige. „Jeg vil udrydde dem og deres børn, så der ingen efterkommere bliver. ²³ Jeg gør Babylon til en sumpet ødemark, et hjemsted for ugler. Jeg fejer byen væk med ødelæggelsens kost.”

Profeti om Assyriens fald

²⁴ Herren, den Almægtige, har svoret: „De tanker, jeg tænker, bliver altid ført ud i livet. De planer, jeg lægger, kommer altid til at ske. ²⁵ Jeg vil knuse den assyriske hær i mit land, nedtrampe dem på mine bjerge. Undertrykkerens åg skal fjernes fra mit folk, de skal fritages fra byrden på deres skuldre. ²⁶ Sådan er min plan for hele jorden, min magt omfatter alle folkeslag. ²⁷ Hvem kan modsætte sig mine planer? Hvem kan gøre modstand, når jeg går til angreb?”

Profeti om filistrenes land

²⁸ Følgende budskab kom i det år, kong Ahaz døde:^[a]

²⁹ Glæd dig ikke for tidligt, Filisterland, fordi kæppen, som slog dig, er knækket. Var kæppen en slange, så kommer der nu en giftig øgle i dens sted. ³⁰ Jeg beskytter dem, der søger ly hos mig, som en hyrde våger over sine får, mens de græsser. Men din rest vil jeg dræbe med sult, de tiloversblevne slår jeg ihjel. ³¹ Skrig højt i byerne, filistre, klag i portene, lad angsten gribe jer, for I er dømt. En vældig støvsky nærmer sig fra nord, en hær af ivrige krigere. ³² Hvad skal vi svare folkenes sendebud? At Herren har lagt en grundvold på Zions bjerg, og dér kan de ydmyge blandt hans folk søge tilflugt.

Guds dom over Moab

15 Guds budskab om Moab:^[b] På én nat bliver Ar i Moab angrebet og udslettet. På én nat bliver Kir^[c] jævnet med jorden. ² Dibons indbyggere går op på offerhøjen og græder. I Nebo og Medeba jamrer man: Alle har barberet hår og skæg af i fortvivlelse. ³ I gaderne går folk klædt i sæk og aske, og fra byernes torvepladser og husenes tage høres klage og gråd. ⁴ Skrigene fra Heshbon og Elale kan høres helt til Jahatz. Selv de stærkeste krigere har mistet modet og ryster af skræk.

⁵ Mit hjerte græder over Moab, befolkningen flygter til Zoar og Eglat-Shelishija. Grædende begiver de sig op ad vejen til Luhitpasset, deres jamren høres langs vejen til Horonajim. ⁶ Selv Nimris bæk er udtørret, de græsklædte strækninger er afsvedet, alle planter er væk. ⁷ De fortvivlede flygtninge slæber deres få ejendele over Poppelbækken. ⁸ Klageråb lyder over hele landet, fra Eglajim til Be’er-Elim. ⁹ Bækken ved Dimon er allerede rød af blod, men der kommer mere. Forude venter løverne på de overlevende.

16 I, som er ledere blandt flygtningene i Sela,^[d] send vædderlam gennem ørkenen til Jerusalem som en gave til Judas konge med følgende bøn: ² „Vores opskræmte folk er ved Arnonflodens vadesteder som flaksende fugle og hjemløse fugleunger. ³ Hjælp os, giv os ly for vores fjender. Vær med til at skjule de flygtende, og udlever os ikke til vores fjender. ⁴ Tillad vores hjemløse flygtninge at bo iblandt jer, og skjul dem for fjenden.”

Når undertrykkelsen og ødelæggelsen er forbi, når den fjende, som trampede på os, er forsvundet, ⁵ vil der komme en ny konge fra Davids slægt, en oprigtig og barmhjertig konge, som altid vil handle retfærdigt.

⁶ Moab var kendt for sin stolthed, sit store hovmod og tomme praleri. ⁷ Men nu jamrer Moabs befolkning, og mange jamrer over, hvad der er sket med dem. Fortvivlet sørger de over tabet af Kir-Haresets rosinkager,^{[e] 8} over Heshbons afsvedne vinmarker og Sibmas forladte vinstokke, hvis druer kunne få landenes herskere til at gå i gulvet.^[f] Den vin var kendt helt ud til Jazer, langt ind i ørkenen og hinsides havet. ⁹ Derfor græder jeg, som Jazer græder over Sibmas vinmarker. Mine tårer flyder ved tanken om Heshbon og Elale, for deres frugthøst og afgrøder blev ødelagt under fjendens sejrsråb. ¹⁰ Glæden er borte, fryden forstummet. Høstfolkenes festlige sang høres ikke mere i vinmarkerne. Ingen træder druer i persekarrene. De muntre råb er ophørt.

¹¹ Mit hjerte skælver af sorg over Moab, som strengene på den sørgmodige harpe. Min sorg over Kir-Heres er stor. ¹² Moabs folk opsøger deres helligdomme og mødes på offerhøjene for at bønfalde deres afguder, men det nytter intet. ¹³ Det er, hvad Herren tidligere har sagt om Moab, ¹⁴ men nu tilføjer han: „Om nøjagtig tre år er Moabs storhedstid forbi, og kun en ganske lille rest bliver tilbage i landet.”

Det kristne liv er et liv i kærlighed og sandhed i lydighed mod Guds vilje

5 Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting. ² Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud.

³ Seksuel synd, umoralske handlinger eller griskhed må ikke forekomme hos jer, for det hører ikke hjemme blandt Guds folk. ⁴ Uanstændig snak, tåbeligheder og ondskabsfuld ironi passer sig heller ikke for kristne. Brug i stedet munden til at takke Gud. ⁵ I kan være sikre på én ting: Folk, der lever i seksuel synd eller anden umoral eller griske personer vil ikke få del i Kristi og Guds rige. Griskhed er nemlig en form for afgudsdyrkelse. ⁶ Lad jer ikke bedrage med tomme løfter om, at der ikke sker noget ved det, for Guds dom vil ramme dem, der lever i oprør mod ham og gør sådanne ting. ⁷ Derfor må I ikke gøre fælles sag med den slags mennesker.

⁸ Før i tiden spredte I mørke omkring jer, men nu spreder I lyset fra Herren. I skal leve som lysets børn, ⁹ for Guds lys giver sig udslag i godhed, retfærdighed og sandhed. ¹⁰ I skal gøre det, der glæder Herren. ¹¹ Hold jer fra lyssky foretagender, som intet godt fører med sig. Afslør dem hellere. ¹² Man vil jo skamme sig over bare at nævne, hvad visse folk laver i det skjulte. ¹³ Men når alle disse ting kommer frem i lyset, afsløres deres sande natur, ¹⁴ for det er lyset, der gør, at man kan se tingene, som de i virkeligheden er. Derfor siger vi: „Vågn op, du, som går rundt i søvne! Rejs dig op fra de åndeligt døde, så vil Kristus blive dit lys.”^[a]

¹⁵ Derfor må I nøje overveje, hvad det er, I gør. Opfør jer ikke som de uvise, men lev klogt og besindigt. ¹⁶ Udnyt enhver chance for at gøre det gode, for I lever i en ond verden.