M’Cheyne Bible Reading Plan
Salomon beder Gud om visdom(A)
1 Salomon, kong Davids søn, styrkede sit greb om magten i Israel, for Herren, hans Gud, hjalp ham og gjorde ham til en mægtig konge. 2 Han sammenkaldte alle officererne i hæren, dommerne, stammelederne og slægtsoverhovederne, 3 og gik i spidsen for dem til offerhøjen i Gibeon, for dér stod åbenbaringsteltet, som Herrens tjener Moses havde ladet fremstille i ørkenen. 4 Pagtens ark stod dog i Jerusalem i det telt, som kong David havde rejst, dengang han hentede arken fra Kirjat-Jearim. 5 Men det bronzealter, som Betzalel, søn af Uri, som var søn af Hur, havde lavet, stod stadig foran det gamle åbenbaringstelt. Derfor tog Salomon og Israels ledere derhen for at søge Herren og bringe ofre til ham. 6 Salomon ofrede tusind brændofre på alteret.
7 Samme nat viste Gud sig for Salomon i en drøm og sagde: „Bed om, hvad du vil, og jeg vil give det til dig!”
8 Salomon svarede: „Du har været umådelig god imod min far, David, og nu har du gjort mig til hans efterfølger. 9 Jeg beder om din hjælp, så dit løfte til min far kan gå i opfyldelse, for du har gjort mig til konge over et folk så talrigt som jordens støv. 10 Giv mig da den visdom og indsigt, der skal til for at regere dem på den rette måde, for hvem kan i egen kraft regere over dit mægtige folk?”
11 Gud svarede: „Fordi dit største ønske er at hjælpe dit folk, og fordi du ikke bad om personlig rigdom og ære eller død over dine fjender eller et langt liv, men du bad om visdom og indsigt til at regere mit folk, som jeg gjorde dig til konge over, 12 så vil jeg give dig den visdom og indsigt du bad om. Men jeg giver dig mere end det! Jeg giver dig også større rigdom og ære, end nogen konge har haft før dig, eller nogen konge siden skal få.”
13 Den næste dag vendte Salomon tilbage til Jerusalem, og han regerede med visdom over Israel i mange år.
Salomons rigdom(B)
14 Salomon anskaffede sig masser af stridsvogne og heste. Han havde 1400 stridsvogne og 12.000 heste, som han stationerede i de dertil indrettede vognbyer og i selve Jerusalem. 15 Salomons rigdom betød, at guld og sølv blev lige så almindeligt et syn i Jerusalem som stenene i byens gader, og det kostbare cedertræ blev lige så almindeligt som morbærfigentræ fra de vestlige bakkeskråninger. 16 Salomons heste blev importeret fra Egypten og Kilikien, hvor hans opkøbere konstant var på udkig. 17 En egyptisk stridsvogn leveret i Jerusalem kostede syv kilo sølv, og en hest kostede godt halvandet kilo sølv. En del af disse heste og vogne blev solgt videre til de hittitiske og aramæiske konger.
Tempelbyggeriet forberedes(C)
18 Salomon gav nu ordre til at igangsætte byggeriet af Herrens hus og sit eget palads.
Budskabet om Kristus er en øjenvidneberetning
1 1-3 Vi fortæller jer om det Livets Ord, som var til fra begyndelsen hos Faderen. Han blev sendt her til jorden, for at vi kunne se ham og gennem ham få del i det evige liv. Vi så ham med vores egne øjne, og vi rørte ved ham med vores egne hænder. Han bragte budskabet om evigt liv til os mennesker, og vi har selv lyttet til det. Vi fortæller jer om det, vi selv har set og hørt, for at I må opleve det samme fællesskab, som vi oplever, nemlig fællesskabet med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus. 4 Vi skriver det her til jer, for at jeres[a] hjerter må blive fyldt med glæde.
Lev i lyset
5 Det budskab, som Jesus kom med, og som vi giver videre til jer, er, at Gud er lys. Der findes slet intet mørke i ham. 6 Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men samtidig lever i åndeligt mørke, så lyver vi og følger ikke sandheden. 7 Men hvis vi lever i Guds lys, ligesom Jesus altid levede i lyset, så har vi fællesskab med hinanden, og Jesu Kristi, Guds Søns, blod renser os fra al synd.
8 Hvis vi siger, at vi aldrig forsynder os, bedrager vi os selv og nægter at se sandheden i øjnene. 9 Men hvis vi bekender vores synder, kan vi være sikre på, at han, som er trofast og uden synd, vil tilgive os og fjerne vores skyld. 10 At påstå, at vi aldrig har begået en synd, er det samme som at kalde Gud for en løgner, og det viser, at vi endnu ikke har taget hans ord til os.
Syndens håbløshed
7 Sikken en elendighed!
Det er som i en frugtplantage, når høsten er forbi,
eller i en vinmark, når alle druer er plukket.
Der er ingen figner til at stille ens sult,
ikke en eneste klase vindruer er tilbage.
2 Guds tjenere er forsvundet fra jordens overflade.
Der findes ikke et eneste retskaffent menneske.
Alle ligger på lur som røvere,
og man sætter fælder for hinanden.
3 Der er kun en ting, de er gode til,
nemlig at være onde.
Øvrigheden er korrupt,
dommerne tager imod bestikkelse.
Den stærke gennemfører sine onde planer.
Alle er de enige om at bøje retten.
4 De bedste af dem er som tornebuske,
de mest ærlige som tjørnekrat.
Men straffen fra Gud er på vej,
de rædsler, som profeterne har advaret om.
5 Stol ikke på nogen,
tro end ikke din bedste ven.
Du må hellere sætte lås for munden,
selv når du er sammen med din kone.
6 En søn vil foragte sin far,
en datter gøre oprør imod sin mor
og en svigerdatter imod sin svigermor.
Man får sin egen familie til fjender.
Håbet om udfrielse
7 Men jeg vil spejde efter Herren.
Jeg venter på, at Gud vil redde mig,
for jeg er sikker på, at han hører min bøn.
8 Du skal ikke hovere over mig, min fjende,
for selv om jeg falder, rejser jeg mig igen.
Når mørket omslutter mig,
vil Herren være mit lys.
9 Jeg accepterer min straf,
for jeg har syndet imod Herren.
Han vil forsvare mig mod fjenderne
og straffe dem for det, de har gjort.
Til sidst vil han føre mig fra mørket ud i lyset,
så jeg ser, hvor god og retfærdig han er.
10 Da vil fjenderne se Guds magt,
og deres hån vil blive gjort til skamme.
De spottede mig jo ved at sige:
„Hvorfor hjælper Herren, din Gud, dig ikke?”
Da er det min tur til at se på,
at min fjende trampes ned i mudderet.
Israels genopbygning
11 En dag skal Jerusalem genopbygges,
og da bliver skellet mellem folkene fjernet.
12 Folk fra alverdens lande skal komme til jeres land,
fra stormagter som Assyrien og Egypten,
fra hele strækningen mellem Egypten og Eufratfloden,
ja fra fjerne lande og verdensdele.
13 Men landet skal først lægges øde
på grund af befolkningens ondskab.
Fremtidens herlighed for Guds folk
14 Herre, tag dig af dit udvalgte folk,
som hyrden vogter sin hjord.
Lad dem nyde skovens frodighed i fred,
og glæde sig midt i en frugthave.
Lad dem boltre sig på Bashans og Gileads græsgange,
som de gjorde i gamle dage.
15 „Ja,” siger Herren, „jeg vil gøre undere for mit folk
som dengang, jeg førte jer ud af Egypten.”
16 Hele verden vil se dine undere
og med skam erkende deres afmagt.
17 De vil komme krybende ud af deres fæstninger,
de kravler hen ad jorden og æder støv som slanger.
Skælvende af frygt vil de nærme sig Herren, vores Gud,
for hans magt vil fylde dem med ærefrygt.
18 Der findes ingen Gud som dig,
du tilgiver den rest, der er tilbage af dit ejendomsfolk.
Du kan ikke være vred for evigt,
men elsker at vise din trofaste kærlighed.
19 Du vil igen se i nåde til os
og tilgive os alle vores synder,
ja, kaste dem i havets dyb.
20 Du viser din trofasthed mod Abraham
og opfylder dit løfte til Jakob.
De løfter, du gav vores forfædre, står fast.
Om måden at bruge penge på
16 Jesus fortalte nu følgende historie til disciplene: „En rig godsejer havde ansat en forvalter til at bestyre sit gods. Nogen tid efter blev han underrettet om, at forvalteren var uærlig og brugte løs af hans penge. 2 Derfor kaldte han ham ind til sig. ‚Hvad er det, jeg hører om dig?’ sagde han. ‚Nu skal du afslutte alle dine regnskaber, og så bliver du fyret!’
3 ‚Hvad skal jeg dog gøre?’ tænkte forvalteren. ‚Nu mister jeg mit job. Jeg kan ikke klare hårdt fysisk arbejde, og jeg vil ikke være bekendt at gå rundt og tigge. 4 Vent lidt! Nu har jeg det! Jeg må sørge for at have nogle venner, som kan hjælpe mig, når jeg ikke har flere penge.’
5 Derfor tilkaldte han en efter en alle de folk, der stod i gæld til godsejeren. ‚Hvor meget skylder du?’ spurgte han den første.
6 ‚100 tønder olivenolie.’
‚Godt, her er gældsbeviset. Sæt dig straks ned og ret det til 50.’
7 ‚Og du,’ spurgte han den næste, ‚hvor meget skylder du?’
‚100 tønder hvede.’
‚Okay, skriv 80 i stedet for.’
8 Da godsejeren hørte, hvad hans uærlige forvalter havde fundet på, roste han ham for hans klarhjernede initiativ.”
Jesus fortsatte: „Denne verdens børn behandler folk af deres egen slags med større skarpsindighed, end lysets børn gør. 9 Og jeg siger til jer: Pas på, hvordan I bruger denne verdens materielle værdier. Brug dem til at skaffe jer venner og vinde dem for Guds rige. Når penge ikke længere har gyldighed, så vil disse venner tage imod jer i de evige boliger.”
10 Jesus sluttede med følgende ord: „De, der er ærlige og trofaste i det mindre væsentlige, vil også være det i det mere væsentlige. Men de, der ikke er til at stole på i det, som har ringe værdi, kan man heller ikke regne med i det, som har stor værdi. 11 Hvis man ikke kan stole på jer med hensyn til denne verdens flygtige værdier, kan man heller ikke betro jer de sande værdier. 12 Og hvis I ikke kan tage vare på andres ejendom, hvem vil så give jer noget, I kan kalde jeres eget?”
Kontrasten mellem de himmelske og jordiske værdier(A)
13 Jesus fortsatte: „Ingen kan tjene to herrer. Enten vil man hade den ene og elske den anden, eller man vil satse på den ene og ignorere den anden. I kan ikke tjene både Gud og materialismen.[a]”
14 Da farisæerne hørte det, hånede de Jesus, for de satte stor pris på deres penge. 15 Jesus sagde da til dem: „I farisæere vil gerne give det udseende af at være så fromme, men Gud kender jeres hjerter. Det, som mennesker sætter højt, er uden værdi i Guds øjne.
16 Toraen[b] og de profetiske bøger havde deres tid, indtil Johannes Døberen kom. Men med Johannes begyndte budskabet om Guds rige at blive forkyndt, og alle kæmper imod det![c] 17 Men det er lettere for himlen og jorden at forgå, end det er for selv den mindste del af Toraen at falde til jorden uden at blive opfyldt.
18 Enhver mand, der skiller sig fra sin kone, bryder ægteskabet, hvis han gifter sig med en anden, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, bryder også ægteskabet.”
Vend om, mens der endnu er tid
19 Jesus fortsatte: „Der var en rig mand, som levede i stor luksus, klædte sig i kostbart tøj og holdt fest hver dag. 20 Uden for hans dør havde man lagt en stakkels tigger, der havde sår over hele kroppen. Han hed Lazarus. 21 Han længtes efter at kunne spise sig mæt i det, der blev tilovers fra den rige mands fester, men han fik ingenting. Derimod kom de sultne hunde[d] og slikkede hans sår.
22 Den stakkels mand døde, og englene bar ham hen til Abraham, hvor han fik lov at ligge til bords ved hans side. Den rige mand døde også og blev begravet. 23 Da han slog øjnene op, var han i dødsriget, hvor han led store kvaler. Langt borte så han Lazarus ligge til bords ved Abrahams side.
24 ‚Fader Abraham!’ råbte han. ‚Hav medlidenhed med mig! Send Lazarus hen for at dyppe spidsen af sin finger i vand og væde min tunge, for jeg har det forfærdeligt i flammerne her.’
25 Men Abraham svarede: ‚Husk nu, min ven, at du levede på livets solside, mens Lazarus havde det ondt. Nu er det ham, der trøstes, og dig, der lider. 26 Desuden er der en dyb kløft imellem os. Selv hvis nogen ville herfra over til jer, så var det ikke muligt, og man kan heller ikke komme fra jer over til os.’
27 Da råbte den rige mand: ‚Så beder jeg dig, fader Abraham, send Lazarus til min fars hus 28 for at advare mine fem brødre, så de ikke skal ende i den her frygtelige pine.’
29 Men Abraham sagde: ‚Dine brødre kan jo bare høre efter, når der læses op fra Toraen og de profetiske bøger.’
30 ‚Nej, fader Abraham, det er ikke nok! Men hvis der kom en fra de døde, så ville de ændre indstilling!’
31 ‚Hvis de ikke vil lytte til Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om nogen genopstod fra de døde.’ ”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.