The Daily Audio Bible

5 Kong Salomon havde herredømmet over alle landene fra Eufratfloden i nord til den egyptiske grænse mod syd,^[a] inklusive filistrenes land. De lande, han havde underlagt sig, betalte skat til ham og var loyale over for ham hele hans liv.

² Hoffets daglige fødevareforbrug bestod af 30 sække^[b] fint hvedemel, 60 sække usigtet mel, ³ ti stykker fedekvæg, 20 stykker græskvæg, 100 stykker småkvæg og fra tid til anden hjorte, gazeller, rådyr og fede gæs. ⁴ Salomon regerede over en række vasalstater fra Tifsa ved Eufratfloden mod nord til Gaza mod syd, og han havde fred til alle sider. ⁵ Så længe Salomon levede, havde Israels befolkning fred lige fra Dan i nord til Be’ersheba i syd, og alle kunne i ro og mag dyrke deres figentræer og vinplanter.

⁶ Salomon havde 4000^[c] heste til at trække sine stridsvogne og 12.000 rideheste til sine ryttere. ⁷ Hver måned sørgede distriktsguvernørerne for mad til Salomon og hans hof ⁸ samt for byg og hø til hestene i de kongelige stalde.

⁹ Gud gav Salomon usædvanlig visdom og indsigt og en omfattende viden på mange felter— ¹⁰ ja, i visdom overgik han langt Østens og Egyptens vismænd. ¹¹ Selv Etan fra Zerachs slægt kunne ikke måle sig med ham—og langt mindre Mahols sønner Heman, Kalkol og Darda. Hans berømmelse nåede langt ud over rigets grænser til de omkringliggende nationer. ¹² Han forfattede 3000 ordsprog og skrev 1005 sange. ¹³ Han havde en bred viden om pattedyr, fugle, krybdyr og fisk, og han vidste alt om planter lige fra Libanons store cedre til den lille ysop, der vokser i sprækker i muren. ¹⁴ Konger fra mange lande sendte deres folk til ham for at få råd og vejledning.

Tempelbyggeriet forberedes

¹⁵ Kong Hiram af Tyrus var en god ven af David. Da han hørte, at Davids søn Salomon var blevet konge i Israel, sendte han en delegation af sted med lykønskninger. ¹⁶ Salomon sendte følgende brev med tilbage til kong Hiram: ¹⁷ „Du ved, hvordan David blev angrebet fra alle sider af nabolandene, så han ikke var i stand til at bygge det hus, som han ønskede at bygge for Herren, sin Gud. Men Herren hjalp ham til at besejre alle hans modstandere. ¹⁸ Nu har Herren, min Gud, skaffet mig ro. Ingen fjender truer udefra, og ingen oprører undergraver riget indefra. ¹⁹ Derfor har jeg planer om at bygge Herren, min Gud, et hus, for Herren sagde til min far: ‚Din søn, som jeg vil gøre til konge efter dig, skal bygge mit hus!’ ²⁰ Gør mig nu den tjeneste at hjælpe mig med det projekt: Send skovarbejdere til Libanons bjerge, så de kan hugge cedertræ til mig. Jeg vil så sende folk af sted, som kan hjælpe dem. Men der er ingen, der kan hugge tømmer så godt som jer sidoniere. Jeg vil naturligvis betale dine folk, hvad du forlanger.”

²¹ Hiram blev så begejstret for Salomons brev, at han udbrød: „Lovet være den Gud, der har givet David sådan en vis søn til at herske over Israels mægtige folk!” ²² Derpå sendte han svar tilbage til Salomon: „Jeg har modtaget dit brev og vil gøre, hvad du bad mig om. Vi kan levere både cedertræ og cypres. ²³ Mine folk skal nok sørge for transporten af tømmeret fra Libanons bjerge ud til Middelhavet, hvor de vil binde tømmeret sammen til flåder og fragte det langs kysten til det sted, du ønsker. Der vil flåderne så blive skilt ad igen, og du kan fragte tømmeret videre. Hvad betaling for tømmeret angår, bedes du sende mig fødevarer til mit hof.”

²⁴ På den måde fik Salomon fat i alt det ceder- og cyprestræ, han havde brug for, ²⁵ og som betaling sendte han årligt 20.000 sække hvede og 200 ankre^[d] olivenolie til kong Hirams hof.

²⁶ Herren gav Salomon stor visdom, som han havde lovet, og Hiram og Salomon indgik en formel fredsaftale.

²⁷ Salomon udskrev 30.000 mænd fra hele Israel til træfældningsarbejdet ²⁸ og sendte dem holdvis til Libanon—10.000 ad gangen—således at hvert hold arbejdede en måned i Libanon og havde to måneders orlov hjemme. Adoniram havde overopsyn med arbejdslejren.

²⁹ Desuden udskrev Salomon 80.000 mænd til at hugge stenblokke i de nærliggende bjerge, 70.000 mænd til at transportere stenene, ³⁰ og 3600^[e] arbejdsformænd. ³¹ Stenhuggerne brød store klippeblokke løs til templets fundament. Det var et yderst kostbart projekt. ³² Salomons og Hirams folk fik hjælp af eksperter fra Gebal^[f] til den videre forarbejdning af både stenblokke og tømmer.

Salomon bygger templet

6 I Salomons fjerde regeringsår, i måneden ziv, det vil sige årets anden måned,^[g] påbegyndte han tempelbyggeriet—480 år efter, at Israels folk havde forladt Egypten. ² Templet blev 27 m langt, 9 m bredt og 13,5 m højt. ³ Foran indgangen til templet blev der bygget en forhal, 9 m på den lange led svarende til templets bredde og 4,5 m på den korte led. ⁴ Hele vejen rundt på tempelbygningen var der smalle vinduesåbninger.

^5-6 Rundt langs templets ydermur byggede Salomon en række mindre rum i tre etager. Stueetagen var 2,25 m bred, førstesalen var 2,7 m bred, og andensalen var 3,15 m bred. De bjælker der dannede gulv og loft, hvilede på nogle fremspring i tempelmuren, således at man ikke behøvede at bryde hul i muren for at lave denne tilbygning.

⁷ Tempelbygningens sten var blevet færdighugget i stenbruddet, hvilket betød, at bygningen blev rejst i stilhed uden støj fra hamre, mejsler eller andre jernredskaber.

⁸ Der var kun adgang til den udvendige tilbygning gennem en dør, der vendte mod syd, og trapper førte op til første og anden sal.

⁹ Templets tag bestod af tværbjælker og planker af cedertræ. ¹⁰ Det var også tværbjælker og planker af cedertræ, der forbandt tilbygningen med templet. Hver etage i tilbygningen var 2,25 m høj.

^11-12 Herren talte til Salomon om det tempel, han var i færd med at bygge. „Hvis du nøje følger mine instrukser og adlyder mine befalinger,” sagde han, „vil jeg opfylde det løfte, jeg gav din far, David. ¹³ Jeg vil tage bolig iblandt mit folk Israel og ikke forlade dem.”

¹⁴ Da selve tempelbygningen var færdig, fortsatte Salomon med den indvendige indretning. ¹⁵ Væggene blev beklædt med cedertræspaneler fra gulv til loft, og gulvbrædderne var af cyprestræ. ^16-22 Der blev lavet et inderrum på 9 m gange 9 m gange 9 m. Det var det allerhelligste rum. Også det rum blev beklædt på alle sider med cedertræsplanker. Det største rum i templet, som kaldtes det hellige, blev således 18 m langt. Cedertræspaneler dækkede alle murene fuldstændigt, og de blev dekoreret med udskårne figurer af blomsterknopper og udsprungne blomster.

I templets inderste rum, det allerhelligste, blev pagtens ark anbragt. Røgelsesalteret, som skulle stå foran indgangen til det allerhelligste rum, blev lavet af cedertræ. Templets indersider blev derefter belagt med rent guld, både i det hellige og det allerhelligste. Også cedertræsalteret blev belagt med guld.

^23-28 I det allerhelligste rum anbragte Salomon to keruber, udskåret af vildt oliventræ. De var 4,5 m høje. Hver vinge var 2,25 m lang, og hver kerubs vingefang var således 4,5 m. De to keruber var nøjagtig ens, og de var begge belagt med guld. De var anbragt således, at deres udbredte vinger tilsammen nåede fra væg til væg, og det sted, hvor deres vingespidser rørte hinanden, var nøjagtig midt i rummet.

²⁹ Figurer, der skulle forestille keruber, palmetræer og blomster, var sirligt udskåret i panelerne i begge tempelrum, ³⁰ og selv gulvet i begge rum blev belagt med guld.

^31-32 Salomon lod fremstille to dørfløje af vildt oliventræ til at lukke af for det allerhelligste rum, og rammen omkring døråbningen blev lavet med en gavl, så den var en femkant.^[h] Dørene blev udsmykket med udskårne keruber, palmetræer og blomster, og det hele blev belagt med guld.

³³ Ved indgangen til det hellige rum lod han også lave en dørramme af vildt oliventræ, men den var firkantet. ³⁴ Der blev lavet to fløjdøre af cyprestræ, hvor hver fløj havde to dørflader, som drejede på hængsler. ³⁵ På fløjdørene lod han udskære keruber, palmetræer og blomster, som blev belagt med guld.

³⁶ Han lod bygge en mur rundt om den indre forgård med tre lag sten og et lag cedertræsbjælker.

³⁷ Tempelbyggeriet startede som sagt i årets anden måned i Salomons fjerde regeringsår, ³⁸ og det var færdigt til mindste detalje i bul måned, det vil sige den ottende måned, i Salomons 11. regeringsår. Det tog altså godt syv år at opføre templet.

Stefanus’ forsvarstale

7 „Er det sandt, hvad de siger om dig?” spurgte ypperstepræsten. ² „Ærede medlemmer af det høje råd, hør, hvad jeg har at sige,” begyndte Stefanus sin forsvarstale. „Herlighedens Gud åbenbarede sig for Abraham, før han kom til Karan, mens han endnu boede i Mesopotamien. ³ Gud sagde til ham: ‚Forlad dit land og dine slægtninge, og tag af sted til det land, som jeg vil vise dig.’^{[a] 4} Så forlod Abraham kaldæernes land og slog sig ned i Karan. Efter at hans far var død, sendte Gud ham videre, for at han skulle bosætte sig i det land, som vi nu bor i. ⁵ Han fik ikke så meget som en fodsbred jord, han kunne kalde sin egen, men Gud lovede ham, at hans efterkommere en dag skulle overtage hele landet, selvom han på det tidspunkt ikke havde nogen børn. ⁶ Gud sagde endvidere til ham, at hans efterkommere skulle bo i et fremmed land som slaver, og at de ville blive mishandlet i 400 år. ⁷ ‚Men jeg vil straffe det folk, som undertrykker dem,’ sagde Gud, ‚og derefter skal de få lov at komme tilbage til det land, de kom fra, hvor de skal tilbede mig.’^{[b] 8} Derpå oprettede Gud omskærelsens pagt med Abraham.^[c] Senere fik Abraham sønnen Isak, og drengen blev omskåret på ugedagen efter fødslen. Isak blev far til Jakob, og Jakob blev far til vores 12 stamfædre.

⁹ Vores stamfædre var så misundelige på deres bror Josef, at de solgte ham som slave, og han blev ført til Egypten. Men Gud var med ham ¹⁰ og hjalp ham ud af alle hans vanskeligheder, ja, han sørgede for, at selveste Egyptens konge, faraoen, kom til at synes godt om ham. Gud gav Josef en usædvanlig visdom, og faraoen udpegede ham endog til at være landets øverste leder og gav ham ansvaret for alle kongehusets anliggender. ¹¹ Men Egypten og Kana’an blev ramt af hungersnød, og der kom en vanskelig tid, hvor vores forfædre levede på sultegrænsen. ¹² Da Jakob hørte, at der var korn at få i Egypten, sendte han sine sønner af sted, for at de kunne gøre de nødvendige indkøb. ¹³ Det var først, da de kom anden gang, at Josef gav sig til kende for sine brødre. Ved samme lejlighed fik faraoen at vide, at Josef havde sin familie i Kana’an. ¹⁴ Josef sendte nu bud efter sin far og alle sine brødre med deres familier, for at de skulle komme til Egypten—det drejede sig om i alt 75 personer.^{[d] 15} Jakob rejste altså til Egypten, og både han selv og hans sønner blev i Egypten resten af deres liv. ¹⁶ Deres jordiske rester blev senere bragt til Sikem og lagt i den grav, som Abraham havde købt for en ret stor sum penge af Hamor-slægten i Sikem.

¹⁷ Nu nærmede tidspunktet sig, da Gud ville opfylde sit løfte til Abraham om, at hans efterkommere skulle befries fra slaveriet og få det lovede land i eje. Netop i den periode voksede det jødiske folk og blev meget talstærkt i Egypten. ¹⁸ Så kom der en ny konge til magten, og han kendte ikke noget til Josefs bedrifter. ¹⁹ Han udnyttede vores folk groft og mishandlede vores forfædre. Blandt andet tvang han de israelitiske forældre til at sætte deres spædbørn ud, så de døde. ²⁰ På den tid blev Moses født, og Gud syntes godt om barnet. I tre måneder passede moderen i al hemmelighed det lille barn hjemme, ²¹ men til sidst måtte hun alligevel sætte ham ud. Faraoens datter fandt ham og adopterede ham, ²² og han blev oplært i egypternes visdom og voksede op til at blive en magtfuld mand i ord og gerning.

²³ Da Moses var 40 år gammel, besluttede han at opsøge sine landsmænd, Israels folk. ²⁴ Under sit besøg hos dem blev han øjenvidne til, at en egypter mishandlede en israelit. Moses angreb egypteren og slog ham ihjel. ²⁵ Han regnede nu med, at det måtte få hans landsmænd til at indse, at Gud havde sendt ham for at redde dem, men det forstod de ikke.

²⁶ Næste dag fik han øje på to israelitter, der var oppe at slås. Han forsøgte at lægge sig imellem og råbte: ‚Stands! Hvorfor slås I, når I er landsmænd?’ ²⁷ Men manden, som var årsag til slagsmålet, skubbede Moses til side og sagde: ‚Hvem har sat dig til at dømme os imellem og være vores leder? ²⁸ Du vil måske slå mig ihjel, ligesom du i går slog egypteren ihjel?’ ²⁹ Da Moses hørte det, flygtede han skyndsomt ud af landet og boede som fremmed i Midjan, hvor han blev gift og fik to sønner.

Herrens velsignelse over arbejde og hjem

127 En valfartssang af Salomon.