Chronological
Kvinden og dragen
12 Et stort tegn kom til syne på himlen. Det var en kvinde, der strålede som solen og stod med fødderne på månen. På hovedet havde hun en sejrskrans med 12 stjerner på. 2 Hun var gravid og var allerede begyndt at føde. Hun skreg af smerte under fødselsveerne.
3 Så kom der et andet tegn på himlen. Det var en stor, ildrød drage. Den havde ti horn og syv hoveder med en lille krone på hvert hoved. 4 Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, som var ved at føde sit barn, parat til at sluge barnet, så snart det var født. 5 Hun fødte en søn, som skal herske over alle folkeslagene med et jernscepter. Barnet blev taget op til Gud og hans trone, 6 mens kvinden flygtede ud i ørkenen hen imod et sted, som Gud havde gjort parat til hende, hvor hun kunne overleve i 1260 dage.
7 Der blev krig i himmelrummet. Mikael og hans engle gik til angreb på dragen. Dragen og dens onde ånder gjorde modstand, 8 men de var ikke stærke nok, så de måtte forlade himmelrummet. 9 Så blev den store Drage, den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satan, han, som bedrager hele verden, kastet ned på jorden. Det samme skete med alle hans onde ånder.
10 Så hørte jeg en høj stemme i Himlen råbe: „Nu er vores Guds herredømme brudt igennem med kraft og frelse, og nu har hans Messias fået magten. For han, der dag og nat anklagede vores medkristne over for Gud, er blevet styrtet. 11 De sejrede over ham på grund af Lammets forsoningsdød, og fordi de ikke fornægtede deres tro på ham. De havde ikke deres liv for kært til at gå i døden. 12 Derfor: Glæd jer, I som opholder jer i Himlen, men ve jer, der er på landjorden og på havet, for Djævelen er kommet ned til jer, og han er rasende. Han er nemlig klar over, at hans tid er kort.”
13 Da dragen indså, at den var kastet ned på jorden, forfulgte den kvinden, der havde født drengen. 14 Kvinden fik to mægtige ørnevinger og fløj længere ud i ørkenen til det sted, hvor hun kunne være i sikkerhed for dragen, og hvor der ville blive sørget for hende i tre et halvt år. 15 Dragen spyede en flod af vand efter kvinden for at skylle hende bort. 16 Men jorden hjalp hende, for den åbnede sin mund og slugte floden. 17 Optændt af raseri mod kvinden gjorde dragen sig parat til at angribe hendes andre børn, dem, der holder Guds bud og holder fast ved deres tro på Jesus. 18 Derefter stillede den sig op på strandbredden.
Uhyret fra havet håner Gud og forfølger dem, der tror på ham
13 Nu så jeg et uhyre stige op fra havets dyb. Det havde ti horn og syv hoveder. På hvert af de 10 horn var der en lille krone, og på hvert af de syv hoveder stod der et blasfemisk ord. 2 Uhyret havde en krop som en leopard, fødder som en bjørn, og hovederne var som løvehoveder med et uhyggeligt gab. Dragen gav uhyret samme kraft og myndighed, som den selv havde. 3 Jeg så, at et af uhyrets hoveder havde fået et dødeligt hug, men det var helet igen. Hele verden beundrede uhyret og fulgte det, 4 og man hyldede dragen, fordi den havde givet uhyret så stor en magt. Man hyldede også uhyret og sagde: „Ingen kan stå mål med uhyret. Ingen har magt til at kæmpe mod det.”
5 Uhyret fik evne til at tale, så det kunne bruge store ord og håne Gud. I 42 måneder fik det magt til at gøre, hvad det ville, på jorden. 6 Det udtalte mange bespottelser imod Gud. Det hånede både Guds hellige navn og Guds bolig,[a] dem, der har hjemme i Himlen. 7 Det fik lov til at føre krig mod dem, der vedkendte sig Gud, og besejre dem. Det fik også magt over alle folkeslag og nationer, 8 så alle de, der bor på jorden, bøjede sig for uhyret og hyldede det, undtagen dem, der fra verdens grundlæggelse har haft deres navne skrevet i livets bog, det ofrede Lams bog.
9 Lad den, som har øre, høre godt efter. 10 De, der skal i fangenskab, må gå i fangenskab! De, der skal dræbes med sværd, må dø for sværdet! Her gælder det om at holde fast ved Gud og være udholdende og trofaste.
Uhyret, der stiger op af jorden og forfører hele menneskeheden
11 Derefter så jeg et andet uhyre komme frem. Det steg op af jorden, og det havde to horn. Det så ud som et lam, men det talte som en drage. 12 Det nye uhyre udøvede samme magt som det første uhyre. Det handlede på det første uhyres vegne og fik hele jordens befolkning til at hylde det første uhyre, som havde fået det dødelige hug, men var blevet helet. 13 Det udførte mange mirakuløse tegn og fik endog ild til at falde ned fra himlen, mens alle så på det. 14 Det vildledte alle, der boede på jorden, ved hjælp af de mirakler, som det havde fået magt til at udføre. Det fik dem til at lave en statue af det uhyre, hvis dødelige hug var helet. 15 Det fik endda magt til at gøre statuen levende, så den kunne tale og dræbe enhver, der ikke ville bøje sig for den og hylde den. 16 Uhyret sørgede for, at alle mennesker, høj og lav, rige og fattige, slaver og frie, fik dets mærke på deres højre hånd eller på panden. 17 Ingen kunne købe eller sælge noget, medmindre de havde det mærke på sig. Mærket var det første uhyres navn, eller rettere det tal, som stod for dets navn. 18 Her gælder det om at have visdom: Lad den, der har indsigt, udregne tallets betydning. Det er et menneskes tal, og tallet er 666.
Lammet og den nye sang fra de 144.000
14 Derefter så jeg, at Lammet pludselig stod på Zions bjerg. Sammen med det så jeg 144.000, som havde Lammets navn og dets Fars navn skrevet på panden. 2 Så hørte jeg en buldren fra Himlen, der lød som et mægtigt vandfald eller en vedvarende torden. Det var som en utrolig mængde af harpespillere, 3 der spillede og sang foran Guds trone, de fire levende væsener og de 24 medregenter. Det var en ny sang, som kun de 144.000, der var blevet løskøbt fra jorden, kunne lære. 4 Det er dem, som ikke er blevet urene ved at dyrke afguder. De er uskyldsrene som jomfruer. Det er dem, der følger Lammet, hvor det end går. De er løskøbt ud af menneskeheden som den første høst for Gud og for Lammet. 5 Der kommer ikke et usandt ord fra deres mund, og der er intet at udsætte på dem.
De tre engles budskab til hele jordens befolkning
6 Derefter så jeg en engel flyve rundt på himlen. Den forkyndte det evige budskab om tro på Kristus på ethvert sprog til alle folkeslag over hele jorden. 7 „Giv Gud den ære, der tilkommer ham,” råbte englen. „Dommens time er kommet. Bøj jer for ham, der skabte himlen og jorden, havet og alle vandkilderne.”
8 Endnu en engel fulgte efter. Han råbte: „Hun er faldet! Det store Babylon, som forførte alle nationerne til at drikke af sin berusende og besnærende vin, er faldet.”
9 En tredje engel fulgte efter, og han råbte: „De, der tilbeder uhyret og dets statue og tager imod dets mærke på panden eller på hånden, 10 vil få Guds vrede at føle i fuldt mål. De vil opleve en nådesløs straf, hvor de bliver pint i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. 11 Røgen fra deres pinested vil i al evighed stige op, og hverken dag eller nat vil der være nogen lindring for dem, der tilbeder uhyret og dets statue, og som tager imod dets mærke.”
12 Men for alle dem, der tilhører Gud, dem, der holder fast ved hans befalinger og troen på Jesus, gælder det om at være udholdende.
13 Så hørte jeg en stemme fra Himlen sige: „Skriv: ‚Velsignede er alle de, der fra nu af dør i troen på deres Herre.’ Ja, siger Ånden, så kan de få lov til at hvile ud efter den hårde kamp, for deres gerninger taler deres sag.”
Jordens høst, et introduktionsbillede til Guds sidste strafudmåling
14 Derefter så jeg pludselig en hvid sky, og på skyen sad en skikkelse, som lignede et menneske.[b] Han havde en guldkrone på hovedet og en skarp segl i hånden. 15 En anden engel kom ud fra den himmelske helligdom og råbte til ham, der sad på skyen: „Sving din segl over jorden og høst. Tiden er inde, for kornet er klar til høst.” 16 Han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jordens korn blev høstet.
17 Bagefter kom endnu en engel ud fra helligdommen med en skarp segl i hånden. 18 En engel mere kom til syne, denne gang fra alteret, og han havde magt over ilden. Han råbte til englen med den skarpe segl: „Brug din segl og skær klaserne af jordens vinstok, for druerne er klar til høst.” 19 Så svang englen sin segl over jorden, skar druerne af jordens vinstok og kastede dem i Guds vredes mægtige persekar. 20 Druerne blev trådt i persekarret uden for byen, og fra karret strømmede der en flod af blod, der var 1.600 stadier[c] lang og så dyb, at en hest ville synke i til halsen.
Lovprisning til Lammet og indledning til Guds sidste, syvfoldige straf
15 Der kom endnu et stort og forbavsende tegn på himlen. Jeg så syv engle, som skulle udføre syv plager, der var udtryk for Guds sidste vrede og straf.
2 Men først så jeg ligesom et glasklart hav, blandet op med ild, og jeg så dem, der var kommet sejrrigt ud af kampen med uhyret, dets statue og dets tal. De stod ved det glasklare hav. I hånden havde de alle en harpe, som de havde fået af Gud, 3 og de sang en lovprisningssang til Lammet, ligesom Moses takkede Gud med en sejrssang:[d]
„Utrolige og underfulde er dine gerninger,
du den øverste Herre og Gud.
Du handler retfærdigt og sandt,
du, konge over alle folkeslag.
4 Alle må bøje sig for dig, Herre,
og ære dit ophøjede navn,
for du alene er hellig.
Alle folkeslag vil komme til dig,
de vil bøje sig i støvet og tilbede dig,
for de har set dine retfærdige gerninger.”
5 Derefter så jeg, at der blev lukket op ind til den himmelske helligdom, åbenbaringsteltet, 6 og ud derfra kom de syv engle, der skulle udføre de syv plager. De var alle klædt i en skinnende hvid linnedklædning med et guldbroderet bånd over brystet. 7 Et af de fire levende væsener gav hver af de syv engle en guldskål, fyldt med den evige Guds vrede og straf. 8 Helligdommen blev nu fyldt med røgen fra Guds herlighed og magt, og ingen kunne gå derind, før de syv engle havde fuldført de syv plager.
De syv skåle med Guds vrede
16 Så hørte jeg en kraftig stemme inde fra helligdommen råbe ud til de syv engle: „Gå hen og tøm de syv skåle med Guds vrede ud over jorden!”
2 Den første engel gik da frem og tømte sin skål ud over jorden. Det resulterede i, at grimme og ondartede bylder brød ud på de mennesker, som bar uhyrets mærke og faldt på knæ foran statuen.
3 Den anden engel tømte sin skål i havet. Derved blev vandet mørkt som blodet fra en død person, og alt liv i havet døde.
4 Den tredje engel tømte sin skål i alle floder og kilder, og det hele blev til blod. 5 Så hørte jeg vandenes skytsengel sige til Gud: „Du er hellig og retfærdig, du som er, og som var. Du har udmålt en rimelig straf, 6 for alle de, der har udgydt dine profeters og hellige tjeneres blod, fortjener selv at få blod at drikke.” 7 Og jeg hørte en stemme fra alteret sige: „Ja, Herre, du den øverste hersker og Gud, dine domme er retfærdige og korrekte.”
8 Den fjerde engel tømte sin skål ud over solen. Derved fik solen magt til at skolde alle mennesker på jorden. 9 Folk fik forbrændinger af den voldsomme hede, og de hånede Gud, fordi han havde sendt de frygtelige plager, men ingen af dem omvendte sig og gav ham ære.
10-11 Den femte engel tømte sin skål over uhyrets trone, så hele dets rige blev indhyllet i mørke. Folk bed sig i læben på grund af smerter og bylder, men det fik dem ikke til at angre deres ondskab. I stedet hånede de bare Himlens Gud.
12 Den sjette engel tømte sin skål over den store flod Eufrat. Den tørrede helt ud, så Østens konger kunne komme over med deres hære uden problemer. 13 Jeg så nu, at der ud af munden på dragen, uhyret og den falske profet[e] kom tre onde ånder, der lignede frøer. 14 Det var dæmoniske ånder, som gjorde undere og mirakler. De tog ud til alle jordens konger for at mobilisere dem til krigen på den mægtige Guds store dag, han som hersker over alle ting.
15 („Husk nu, at jeg kommer uden varsel som en tyv! Velsignede er de, der altid er parat og har tøjet klar, så de ikke skal gå omkring uden tøj, så alle ser deres nøgenhed.”)
16 De tre ånder fik samlet kongerne med deres hære på det sted, som på hebraisk kaldes Harmagedon.[f]
17 Den syvende engel tømte sin skål ud i luften, og der lød en kraftig stemme fra helligdommen, fra Guds trone: „Nu er det gjort!” 18 Lynene flammede, og tordenen bragede, og der kom et utrolig voldsomt jordskælv. Aldrig i menneskehedens historie har der været så kraftigt et jordskælv. 19 Den Store By blev splittet i tre dele, og byer over hele verden styrtede sammen. Gud straffede det store Babylon, så det fik Guds vrede at føle i fuldt mål. 20 Øer forsvandt, og bjerge blev jævnet med jorden. 21 Kæmpehagl på over 30 kilo faldt ned fra himlen på menneskene. Men de hånede bare Gud på grund af den frygtelige katastrofe, som haglene forvoldte.
Babylon, den store skøge
17 En af de syv engle, som hver havde fået en skål med Guds vrede, kom hen for at tale med mig. „Kom!” sagde han. „Jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som bor ved de mange vande. 2 Jordens konger har forgudet hende, og alle, der bor på jorden, har beruset sig i hendes forførende vin.”
3 Englen bragte mig i ånden ud i en ørken, hvor jeg så en kvinde sidde på et skarlagenrødt uhyre, der havde syv hoveder og ti horn. Uhyret var fuldt af blasfemiske ord. 4 Kvinden var klædt i kostbart, purpurfarvet og skarlagenrødt tøj, og hun havde smykket sig med guld, ædelsten og perler. I hånden havde hun et guldbæger, som var fyldt til randen med modbydelige og urene symboler på hendes onde handlinger. 5 På hendes pande var der skrevet et hemmelighedsfuldt navn: „Det Mægtige Babylon, igangsætteren af al jordens modbydelighed og afguderi.” 6 Og jeg så, at kvinden var beruset efter at have drukket blodet fra de mennesker, der troede på Jesus og ikke fornægtede ham. Jeg blev meget forundret, da jeg så hende.
7 Englen sagde til mig: „Hvorfor er du forundret? Lad mig forklare dig hemmeligheden om kvinden og det uhyre med de syv hoveder og ti horn, som hun sidder på. 8 Uhyret har haft stor magt, men har det ikke nu. Det vil stige op fra afgrunden med ny magt, men det går sin undergang i møde. Alle dem, der bor på jorden, hvis navne ikke fra verdens grundlæggelse har været skrevet i livets bog, vil fyldes af beundring for det uhyre, som var engang, ikke er nu, men snart kommer tilbage.
9 Her gælder det om at have visdom. De syv hoveder symboliserer de syv høje, som kvinden sidder på, men de viser også hen til syv konger. 10 Fem er faldet, en regerer nu, og den sidste er endnu ikke kommet. Når han kommer, vil han kun have magt i kort tid. 11 Selve uhyret, som var engang, men ikke er nu, symboliserer en konge nummer otte, af samme art som de syv, men også den konge vil gå sin undergang i møde. 12 De ti horn symboliserer ti fyrster, som ikke har noget at regere over, men i en kort periode vil de få lov at regere sammen med uhyret. 13 De ti har fælles mål og tanke, og de stiller deres magt og indflydelse til rådighed for uhyret. 14 De vil gå til angreb på Lammet, men Lammet vil sejre over dem, fordi han er Kongen over alle konger og har magten over alle magthavere. Og de, der står på Lammets side, er de kaldede, udvalgte og trofaste.”
15 Derefter sagde englen til mig: „De mange vande du så, dér hvor skøgen bor, symboliserer alverdens folkemasser, alle folkeslag og sprog. 16 Uhyret og de ti horn vil senere hade skøgen og ødelægge hende. De vil rive tøjet af hende, fortære hendes kød og brænde resterne op. 17 Det var nemlig en del af Guds plan, at de ti konger skulle underkaste sig uhyrets vilje, indtil Guds ord er gået i opfyldelse. 18 Kvinden, som du så sidde på de syv høje, symboliserer Den Store By, som alle jordens herskere bøjer sig for.”
Babylons fald
18 Derefter så jeg en anden engel komme ned fra Himlen. Den havde stor magt, og dens herlighed oplyste jorden. 2 Den råbte med høj stemme: „Hun er faldet! Det mægtige Babylon ligger i ruiner! Byen er nu bolig for dæmoner, et fængsel for alverdens forhadte, urene ånder, et opholdssted for alskens urene fugle, for alle slags urene og afskyelige dyr. 3 Alle folkeslag drak af hendes forførende vin.[g] Alle jordens konger forgudede hende. Alverdens handelsfolk blev rige på grund af hendes liv i overvældende luksus.”
4 Dernæst hørte jeg en anden stemme råbe fra Himlen: „Mit folk, fjern jer fra hende, så I ikke tager del i hendes synder og bliver ramt af hendes plager, 5 for hendes synder har tårnet sig op til himlen, og Gud vil straffe hendes ondskab. 6 Hun vil få løn som forskyldt, ja en dobbelt portion straf for alt det onde, hun har gjort. Fyld det bæger op, hun har forført andre med, men gør drikken dobbelt så stærk! 7 Hun vil få lige så meget sorg og pine, som hun før havde selvglæde og luksus. Hun sagde til sig selv: ‚Jeg er en rig dronning og ikke en fattig enke. Sorg kommer jeg aldrig til at opleve.’ 8 Derfor skal hun på én og samme dag blive ramt af alle sine plager: Sult, sorg og død. Hun skal komme til at brænde op, for Gud Herren, som dømte hende, er stærk.
9 Når regenterne på jorden, som forgudede hende og tog del i hendes luksus, ser røgen fra de brændende ruiner, vil de græde og sørge over hende. 10 De vil holde sig på lang afstand af frygt for, at hendes plager skal ramme dem, og de vil råbe: ‚Ak og ve, du store by! Babylon, du mægtige by! På én time kom straffen over dig!’
11-12 Jordens handelsmænd vil græde og sørge over hende, fordi ingen mere køber deres varer, deres ladninger af guld, sølv, ædelsten, perler, fint linned, silke og kostbare stoffer, fornemt træ, udsøgte elfenbens- og træskærerarbejder, samt fine ting af kobber, jern og marmor. 13 Der er heller ikke salg i deres kostbare krydderier, røgelse, parfumer, vin, olivenolie, fint mel, hvede, køer, får, heste, vogne og slaver. 14 Deres tanker går til den ødelagte by: ‚De vidunderlige ting, du satte så stor pris på, kan du ikke nyde længere, og alle dine kostbarheder er ødelagt. Det er alt sammen forbi for evigt.’
15 Handelsmændene, der har tjent formuer ved at sælge deres varer til hende, holder sig på lang afstand af frygt for, at hendes plager skal ramme dem. De vil græde og sørge 16 og råbe: ‚Ak og ve! Det var en mægtig by, den var som en dronning klædt i det fineste purpur og skarlagenrøde klæder, smykket med guld, ædelsten og perler. 17 Al den umådelige rigdom blev ødelagt—på én time.’
Alle, der sejler på havene, styrmænd, kaptajner og menige søfolk stod på lang afstand, 18 og mens de så på røgen fra brandtomten, råbte de: ‚Verdens rigeste by ligger i ruiner!’ 19 De sørgede og græd, kastede støv på hovedet og råbte: ‚Ak og ve. Hvilken storslået by! Alle, der havde skibe på havet, blev rige på grund af dens købekraft. Men nu er den lagt i aske—på én time!’ ”
20 Til slut råbte stemmen: „Fryd dig, Himmel! Glæd jer, I som tilhører Gud! Glæd jer, apostle og profeter! For Gud har givet jer oprejsning og dømt hende, der kæmpede imod jer.”
21 En vældig engel tog en sten, der var så stor som en møllesten, kastede den i havet og råbte: „Så hurtigt og voldsomt vil den store by, Babylon, blive fjernet fra jordens overflade. 22 Aldrig mere skal der lyde sang eller musik derfra, hverken harper, fløjter eller trompeter. Aldrig mere vil man høre den kendte lyd af håndværkere i arbejde eller kvinder ved kværnen. 23 Aldrig mere skal der tændes en lampe, og ingen brudepars glade stemmer skal høres. Denne bys handelsmænd var de rigeste i verden. Alle folkeslag blev forført af byens besnærende rigdom. 24 Og den var skyld i, at Guds folk og profeter ud over hele verden blev slået ihjel.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.