Chronological
De første seks segl på bogrullen brydes til dom over jorden
6 Da Lammet brød det første af de syv segl, hørte jeg et af de fire levende væsener råbe med tordenrøst: „Kom!” 2 Derefter så jeg en hvid hest med en rytter, som holdt en bue i hånden. Rytteren fik udleveret en sejrskrans, og han red af sted fra sejr til sejr, for han var bestemt til at sejre.
3 Da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet levende væsen råbe: „Kom!” 4 Og der kom en rød hest med en rytter, som fik udleveret et vældigt sværd. Han tog freden bort fra jorden, så folk begyndte at nedslagte hinanden.
5 Da Lammet brød det tredje segl, hørte jeg det tredje levende væsen råbe: „Kom!” Og der kom en sort hest med en rytter, som holdt en skålvægt i hånden. 6 Da hørte jeg en stemme inde fra de fire væsener, som råbte: „Et kilo hvede vil koste en dagløn, og tre kilo byg vil koste en dagløn. Men olivenolien og vinen må du ikke skade!”
7 Da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde levende væsen råbe: „Kom!” 8 Og der kom en gustengul hest med en rytter, som hed „Døden”, og Dødsriget fulgte med ham. De fik lov til at dræbe en fjerdedel af jordens befolkning gennem krig og sult, sygdom og vilde dyr.
9 Da Lammet brød det femte segl, så jeg neden for alteret i det himmelske tempel sjælene af dem, som var blevet slået ihjel, fordi de holdt fast ved Guds ord og ikke ville fornægte deres tro på ham. 10 „Herre, du er den sande og hellige Gud,” råbte de. „Hvor længe vil det vare endnu, før du holder dom over dem, der bor på jorden, og hævner vores død?” 11 Da fik de hver en lang, hvid klædning, og der blev sagt til dem, at de skulle vente et stykke tid endnu, indtil det fulde antal af deres medtjenere og medkristne, som skulle slås ihjel ligesom dem selv, var nået.
12 Da Lammet brød det sjette segl, kom der et voldsomt jordskælv. Solen blev mørk som en sørgedragt, og månen blev rød som blod. 13 Himlens stjerner faldt ned mod jorden, som frugterne falder fra et figentræ, der gennemrystes af en vældig storm. 14 Himlen blev rullet sammen som en bogrulle, og alle bjerge og øer blev flyttet fra deres plads. 15 Alle mennesker på jorden søgte at gemme sig i huler og bag klipper i bjergene, både konger og stormænd, hærførere og rigmænd, magthavere, slaver og almindelige borgere. 16 De råbte til bjergene og klippestykkerne: „Styrt sammen over os![a] Skjul os for Den Store Konge og Lammet! 17 For hvem kan undgå straf på den store dommens dag, som nu er kommet?”
Guds tjenere på jorden blandt jøderne
7 Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner. De holdt jordens fire vinde tilbage, så de ikke kunne blæse over land og hav eller mod noget træ. 2 En femte engel trådte frem i den østlige horisont, og han havde den levende Guds segl med sig. Han råbte med høj røst til de fire engle, som havde fået magt til at skade både jord og hav: 3 „Rør ikke jorden eller havet eller noget træ, før vi har mærket vores Guds tjeneres pander med hans segl.” 4 Jeg hørte tallet på de beseglede. Det var 144.000 af alle Israels stammer, 5-8 12.000 fra hver af de 12 stammer: Juda, Ruben, Gad, Asher, Naftali, Manasse, Simeon, Levi, Issakar, Zebulon, Josef og Benjamin.
Den store flok i Himlen af frelste fra alle folkeslag
9 Derefter lagde jeg mærke til en stor flok mennesker, som stod foran Lammet og Guds trone i Himlen, klædt i lange, hvide dragter og med palmegrene i hænderne. Der var mennesker fra alle folkeslag og sprog, og der var så mange, at ingen kunne tælle dem. 10 De råbte: „Frelsen kom fra vores Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet!”
11 Alle englene stod i en kreds omkring Guds trone og de 24 medregenter og de fire levende væsener. De faldt på knæ foran tronen, og med ansigtet mod jorden hyldede de Gud: 12 „Ja, det er rigtigt! Gud skal have ære, tak og lovprisning i al evighed. Han har al herlighed, visdom, kraft og magt. Amen!”
13 En af medregenterne vendte sig til mig og sagde: „Ved du, hvem de mennesker i hvide dragter er? Ved du, hvor de er kommet fra?”
14 „Nej, herre,” svarede jeg, „men du ved det.”
„De er kommet ud af den store trængsel,” sagde han. „De har gjort deres dragter rene i Lammets blod, så de er helt hvide. 15 Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans helligdom. Han, som sidder på tronen, vil tage sig af dem, 16 og de skal aldrig mere sulte eller tørste eller døje under sol og hede. 17 Lammet, der står ved tronen, vil være deres hyrde og lede dem til kilden med det livgivende vand, og Gud vil tørre hver tåre af deres kinder.”
Det syvende segl brydes til dom over jorden
8 Da Lammet brød det syvende segl, blev der stilhed i Himlen i cirka en halv time. 2 Jeg så, at de syv engle, som stod foran Gud, hver fik rakt en trompet. 3 En anden engel kom og stillede sig ved det guldbelagte røgelsesalter[b] foran tronen med et røgelseskar af guld. Han fik en masse røgelse, som han skulle ofre på røgelsesalteret sammen med bønnerne fra Guds folk. 4 Det gjorde han, og fra alteret steg duften af røgelse sammen med gudsfolkets bønner op til Gud. 5 Derefter fyldte englen røgelseskarret med gløder fra alteret og hældte indholdet ud over jorden. Da brød et voldsomt uvejr løs med lyn og torden, og der kom et kraftigt jordskælv. 6 De syv engle med de syv trompeter gjorde sig nu parate til at blæse i dem.
De fire første trompeter indvarsler hver deres dom over jorden
7 Da den første engel blæste i sin trompet, blev noget, der lignede hagl og ild, blandet med blod, kastet ned mod jorden. Det fik en tredjedel af landjorden til at stå i flammer. Skove og træer brændte op, og alle planter blev svedet af.
8 Da den anden engel blæste i sin trompet, blev noget, der lignede et mægtigt, brændende bjerg, kastet i havet. 9 Da blev en tredjedel af havet blodrødt. En tredjedel af alt liv i havet døde, og en tredjedel af alle skibe på havet blev ødelagt.
10 Da den tredje engel blæste i sin trompet, styrtede en mægtig stjerne som en brændende fakkel ned fra himlen. Den forurenede en tredjedel af alle jordens floder og kilder. 11 Stjernens navn er „Malurt”, fordi en tredjedel af alt vand på jorden blev bittert som malurt, og mange mennesker døde af at drikke det.
12 Da den fjerde engel blæste i sin trompet, blev en tredjedel af solen, en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne ramt, så de mistede en tredjedel af deres lys. Dagen mistede en tredjedel af sit lys og det samme gjorde natten.
13 Derefter så jeg en ørn, der fløj hen over himlen, og jeg hørte den skrige: „Et tredobbelt ‚ak og ve’ over dem, der bor på jorden, når de tre sidste engle blæser i deres trompeter.”
Den femte trompet
9 Da den femte engel blæste i sin trompet, så jeg, at der faldt en stjerne fra himlen ned på jorden. Den fik nøglen til skakten, som fører ned til jordens indre afgrund. 2 Den åbnede for skakten ned til afgrunden, og en røgsky som fra en meget stor ovn steg op og skyggede for solen, så det blev halvmørkt over det hele. 3 Ud af røgskyen kom der græshopper, som spredte sig ud over jorden, og de blev udstyret med den samme gift, som skorpioner har. 4 De fik at vide, at de hverken måtte angribe græs, urter eller træer, men kun de mennesker, der ikke havde Guds mærke på panden. 5 De fik ikke lov til at slå dem ihjel, men til at pine dem i fem måneder. Og smerterne er, som når man bliver stukket af en skorpion. 6 Det bliver så pinefuldt, at menneskene vil ønske at dø, men de dør ikke.
7 Græshopperne lignede heste, der er rustet til krig. Det var, som om de havde gyldne kranse på hovederne. Deres ansigter lignede menneskeansigter. 8 Deres hår var langt som en kvindes hår, og deres tænder frygtindgydende som en løves tænder. 9 De var dækket af brynjer, der var lavet af jern, og lyden af deres vinger var som lyden af mange stridsvogne med heste i fuldt trav. 10 De havde haler med en stikkende brod ligesom skorpioner, og med deres stik havde de magt til at plage menneskene i fem måneder. 11 De havde en hersker over sig, nemlig afgrundens engel. Hans hebraiske navn er Abaddon, og hans græske navn er Apollyon.[c]
12 Det var det første „ak og ve”, men der er endnu to tilbage.
Den sjette trompet
13 Da den sjette engel blæste i sin trompet, hørte jeg en stemme, der kom fra hornene på det forgyldte røgelsesalter i Guds tempel. 14 Stemmen råbte til den sjette engel, der havde trompeten: „Løs de fire engle, der står bundne ved den store flod Eufrat!” 15 De fire engle, som var holdt i beredskab til netop denne time, dag, måned og år, blev løst, og deres opgave var at dræbe en tredjedel af alle mennesker. 16 De sendte en rytterhær af sted på 20.000 gange 10.000 mand. Jeg hørte tallet blive nævnt.
17 Jeg iagttog hestene såvel som de ryttere, der sad på dem. Rytterne havde ildrøde, mørkeblå og svovlgule rustninger på. Hestenes hoveder var frygtindgydende som løvehoveder, og røg og ild og brændende svovl stod ud af munden på dem. 18 En tredjedel af alle mennesker blev dræbt af røgen, ilden og den brændende svovl. 19 Hestene kunne dræbe både med munden og med halen. Halen lignede en slange og havde et hoved, som huggede efter folk.
20 De mennesker, der overlevede disse plager, holdt dog ikke op med deres onde handlinger. De fortsatte med at dyrke onde ånder og afgudsbilleder af guld, sølv, kobber, sten og træ, afguder, der hverken kan se eller høre eller bevæge sig. 21 De holdt ikke op med deres voldshandlinger, okkultisme, seksuelle synder og tyverier.
Den mægtige engel med den lille bogrulle
10 Jeg så en mægtig engel komme ned fra Himlen. Han var omgivet af en sky og havde en regnbue omkring hovedet. Hans ansigt skinnede som solen, og hans ben lyste som to ildsøjler. 2 Han havde en lille, åben bogrulle i hånden, og han satte sin højre fod på havet og den venstre på landjorden. 3 Han udstødte et råb som en løves brøl, og de syv tordener svarede ham. 4 Da jeg skulle til at skrive ned, hvad de havde sagt, råbte en stemme fra Himlen: „Det, de syv tordener sagde, er hemmeligt. Skriv ikke noget om det!”
5-6 Den mægtige engel, som stod med det ene ben på havet og det andet på landjorden, løftede højre hånd mod himlen og svor ved ham, der lever i al evighed, og som skabte himlen og alt, hvad der findes i den, og jorden og alt, hvad den rummer, og havet og alt, hvad der er i det. „Nu er tiden udløbet!” råbte han. 7 „Når den syvende engel blæser i sin trompet, bliver den sidste del af Guds hemmelige plan ført ud i livet, den plan, som han har forkyndt for sine tjenere, profeterne.”
8 Så talte stemmen fra Himlen igen til mig: „Gå hen til den mægtige engel, der står på havet og landjorden, og tag imod den lille, åbne bogrulle, han har i hånden.” 9 Jeg gik hen til englen og bad ham om at give mig den lille bogrulle. „Ja, tag den og spis den,” sagde han. „Den vil smage som sød honning i din mund, men når du har spist den, vil den give dig store smerter i maven.”
10 Jeg tog så den lille bogrulle fra englens hånd og spiste den. Den var sød som honning i min mund, men den gav mig store smerter i maven. 11 Så sagde stemmen: „Der er stadig mere, du skal profetere om mange folkeslag, sproggrupper og magthavere.”
Guds to profeter i Jerusalem
11 Derpå fik jeg en målestok i hånden: „Gå hen og mål Guds helligdom,” blev der sagt. „Opmål alteret og tæl dem, som tilbeder der. 2 Men forgården uden for helligdommen skal du ikke måle, for den er i hænderne på de ikke-jødiske folkeslag. De får 42 måneder til at trampe rundt i den hellige by. 3 Jeg vil lade mine to profeter fremstå, klædt i sørgedragt, og de skal profetere i alle de 1260 dage.
4 De to profeter svarer til de to oliventræer og de to lysestager,[d] der står foran hele jordens Herre. 5 Hvis nogen forsøger at gøre dem fortræd, bliver de dræbt. Flammer vil slå ud fra profeternes mund og fortære dem. 6 Profeterne får magt til at lukke himlen, så der ikke falder regn i den periode, hvor de profeterer. De får også magt til at forvandle floder og have til blod og til at sende alle slags plager over jorden, når de ønsker det.
7 Når profeterne har afsluttet de 42 måneders budskaber, vil der komme et uhyre op fra afgrundens mørke. Det vil gå til angreb på dem og slå dem ihjel. 8 Deres lig vil komme til at ligge på gaden i den store by, hvor deres Herre blev korsfæstet. Det svarer åndeligt set til Sodoma og Egypten. 9 Mennesker fra alle folkeslag og sprog vil se på deres lig i tre og en halv dag, og man vil ikke tillade, at ligene bliver begravet. 10 Over hele verden vil man fejre, at dommedagsprofeterne er døde. Overalt vil folk glæde og fryde sig, og de vil sende hinanden gaver, for de to profeter var til stor irritation for alle, der boede på jorden.”
11 Da de to profeter havde ligget døde i tre og en halv dag, gjorde Gud dem levende igen, og de rejste sig op. Alle, der så det, blev grebet af rædsel. 12 Så lød der en kraftig stemme fra Himlen, som sagde: „Kom herop!” Straks fór de to profeter op til Himlen og forsvandt i en sky, mens deres fjender så på det. 13 I det samme kom der et voldsomt jordskælv, så en tiendedel af byen styrtede sammen, og 7000 mennesker omkom. De overlevende blev forfærdede og gav Himlens Gud ære.
14 Det var det andet „ak og ve”. Snart kommer det tredje.
Den syvende trompet
15 Da den syvende engel blæste i sin trompet, lød der høje råb i Himlen: „Nu overtager Herren, vores Gud, sammen med sin Messias herredømmet over verden, og de skal herske i al evighed!”
16 De 24 medregenter, der sad på deres troner omkring Guds trone, faldt på knæ med ansigtet mod jorden, og de hyldede Gud: 17 „Vi takker dig Herre, du den øverste hersker og Gud, du som er, og som var. For nu vil du udøve din store magt, og nu er det dig, der regerer. 18 Folkeslagene har vist deres vrede, men nu er tiden kommet for din vrede. Nu skal de døde dømmes, og du vil belønne dine tjenere, profeterne, og alle dem, der tilhører dig, dem, der viser dig ærefrygt, hvad enten det er kendte eller ukendte mennesker. Nu vil du ødelægge dem, der ødelægger jorden.”
19 Derefter blev der åbnet ind til det allerhelligste rum i Guds himmelske helligdom, så pagtens ark kunne ses. Og der kom lynglimt og tordenbrag, jordskælv og voldsomt haglvejr.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.