Chronological

Vejledning om umoralitet i menigheden

5 Hvor utroligt det end lyder, så har jeg hørt, at der er seksuel synd iblandt jer, og det af en så alvorlig karakter, at man ikke engang finder mage til blandt de gudløse, nemlig at en mand i jeres menighed lever sammen med sin stedmor. ² Og I slår det bare hen! I skulle hellere med skam og bedrøvelse udelukke den mand af jeres fællesskab. ³ Selvom jeg befinder mig langt borte, følger jeg i min ånd levende med i, hvad der sker hos jer, og jeg har afsagt dommen over den skyldige. ⁴ I bør samles i Herren Jesu navn—og jeg vil være med jer i tankerne—og ud fra den autoritet, som Jesus, vores Herre, har givet os, ⁵ skal I overgive denne mand til Satan, så han bliver angrebet på sin krop. Måske kan det få ham til at vende sig fra sin synd, og dermed kan hans ånd blive reddet på dommens dag.

⁶ Her har I ikke noget at være stolte af. Ved I ikke, at en smule surdej kan gennemsyre hele dejen? ⁷ Fjern den gamle surdej, så I kan være ligesom en ny dej, der ikke indeholder nogen urenheder. Kristus blev jo ofret som vores påskelam.^{[a] 8} Så lad os fejre påske med usyrnet brød—med sandhed og renhed—og ikke med gammel surdej—ondskab og moralsk forfald.

⁹ I mit tidligere brev skrev jeg, at I ikke måtte have noget at gøre med dem, der lever i seksuel synd. ¹⁰ Jeg mente naturligvis ikke de mennesker, der ikke er kristne, og som lever et liv kendetegnet af seksuel synd, griskhed, tyverier og afgudsdyrkelse, for så måtte I jo forlade denne verden. ¹¹ Hvad jeg mente, var, at I ikke skal have fællesskab med nogen, der påstår, at de er kristne, men hvis liv er kendetegnet af seksuel synd, griskhed, afgudsdyrkelse, hån, druk eller tyverier. I skal tage afstand fra sådanne mennesker. ¹² Er det måske vores opgave at dømme de mennesker, der ikke følger Kristus? Nej, men det er jeres opgave at dømme dem, som hører til i jeres menighed. ¹³ Dem, der er udenfor, må Gud dømme, men I skal fjerne det onde fra jeres midte!^[b]

Retssager inden for menigheden

6 Hvis en af jer har et mellemværende med en anden fra menigheden, bør I løse sagen ved at bringe den til menighedens ledelse i stedet for at gå til en verdslig domstol. ² Ved I ikke, at de kristne en dag skal dømme verden? Når I skal dømme verden, skulle I så ikke kunne klare sådanne småsager? ³ En dag skal vi jo dømme englene. Skulle vi så ikke kunne klare almindelige hverdagsproblemer? ⁴ Når der opstår interne stridigheder blandt menighedens medlemmer, vil I så som dommere bruge folk, som menigheden ikke har tillid til? ⁵ Det er for dårligt. Er der ikke en eneste iblandt jer, som har tilstrækkelig visdom til at dømme i den slags sager? ⁶ Skal den ene kristne virkelig sagsøge den anden og endda have sagen afgjort af ikke-kristne dommere? ⁷ Det er faktisk en falliterklæring, at kristne overhovedet fører retssager imod hinanden. Hvorfor ikke hellere lide uret og blive snydt? ⁸ Tænk, at nogle af jer ligefrem bedrager jeres medkristne og gør dem uret!

De, der lever i oprør mod Gud, får ikke del i hans rige

⁹ Ved I ikke, at de, der lever i oprør mod Gud, ikke får del i Guds rige? Pas på, at I ikke bedrager jer selv! Mennesker, der lever i seksuel synd, utroskab eller afgudsdyrkelse, vil ikke få del i Guds rige. Det samme gælder mænd, som praktiserer homoseksualitet, ¹⁰ og det gælder tyveknægte, griske mennesker, drankere, svindlere og dem, der nedgør andre. ¹¹ Den form for levevis har nogle af jer haft, men nu er I blevet renset fra jeres synder. I er frikendte på grund af det, som Herren Jesus Kristus og Guds Ånd har gjort for jer, og I er nu indviet til at tjene Gud.

¹² „Alt er tilladt,” siger nogle af jer. Men ikke alt er gavnligt. Det kan godt være, at alt er tilladt for mig, men jeg skal ikke lade noget få kontrollen over mig. ¹³ „Maden er skabt til maven, og maven er skabt til maden,” siger nogle. Ja, men der er evighedsværdier, som er vigtigere end fysisk tilfredsstillelse. Vi har ikke fået en krop for at bruge den til seksuel synd, men for at bruge den til ære for Kristus og lade ham være herre over den. ¹⁴ Ligesom Gud oprejste Jesus fra de døde, vil han også oprejse os ved sin kraft.

¹⁵ Ved I ikke, at I hver for sig er lemmer på Kristi legeme? Kan man tage en del af Kristi legeme og bruge det til prostitution?^[c] Aldrig! ¹⁶ Ved I ikke, at den mand, der giver sig hen til en prostitueret, gør sig til ét med hende? „De to skal blive ét,”^[d] hedder det jo. ¹⁷ Men den, der giver sig hen til Herren, bliver åndeligt forenet med ham. ¹⁸ I må afholde jer fra seksuel umoral.

I påstår, at synd ikke har noget med kroppen at gøre. Det passer ikke, for den, der går i seng med en prostitueret, synder netop mod sin egen krop.^{[e] 19} Ved I ikke, at Helligånden, som I har fået fra Gud, bor i jeres krop? Ved I ikke, at I ikke længere tilhører jer selv? ²⁰ Gud har ikke alene løskøbt jer, men også betalt en meget høj pris. Brug derfor jeres krop til ære for ham, som I tilhører.

Spørgsmål om ægteskabet

7 Med hensyn til jeres spørgsmål om ægteskab og sex, så er det prisværdigt for en mand at leve i cølibat, ² men hvis manden er gift, bør han være sammen med sin kone, og konen bør være sammen med sin mand, for at de ikke skal fristes til seksuel synd. ³ Manden bør opfylde sin kones ægteskabelige behov, og konen bør tilsvarende opfylde sin mands behov. ⁴ En gift kvinde tilhører sin mand og ikke kun sig selv, og tilsvarende tilhører en gift mand sin kone og ikke kun sig selv. ⁵ Derfor må I ikke afvise jeres ægtefælles ønske om sex, med mindre I er enige om at være afholdende en tid, for at I bedre kan koncentrere jer om at bede. Derefter skal I være sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, når jeres drifter bliver for stærke. ⁶ Det her er en indrømmelse, jeg giver jer, ikke en befaling. ⁷ Jeg kunne ønske, at alle havde det som jeg, men enhver har sin egen nådegave fra Gud—én person har det på én måde, en anden har det på en anden måde.

⁸ Med hensyn til enkerne og enkemændene, vil jeg sige: Det er prisværdigt for dem at forblive ugift ligesom jeg. ⁹ Men hvis de ikke kan leve i afholdenhed, må de hellere gifte sig, for det er bedre at gifte sig end at blive opslugt af sine drifter.

¹⁰ Men med hensyn til dem, der er gift, har jeg en befaling, ikke kun et forslag. Og den befaling kommer fra Herren: En kvinde må ikke skille sig fra^[f] sin mand. ¹¹ (Hvis hun alligevel skiller sig fra ham,^[g] bør hun forblive ugift eller blive forsonet med ham igen.) Og en mand må ikke gå fra sin kone.

¹² Med hensyn til blandede ægteskaber har jeg selv en mening, men ikke en direkte befaling fra Herren: Hvis en troende mand er gift med en ikke-troende kvinde, som gerne vil blive hos ham, så må han ikke gå fra hende. ¹³ Og hvis en troende kvinde har en mand, der ikke er troende, men som er villig til at blive sammen med hende, så må hun ikke gå fra ham. ¹⁴ En troende kvinde bliver jo ikke uren ved at være gift med en ikke-troende mand, og en troende mand bliver jo heller ikke uren ved at være gift med en ikke-troende kvinde. Den ikke-troende ægtefælle regnes som værende ren i Guds øjne gennem sit ægteskab med en troende ægtefælle. Ellers ville deres børn jo være urene, men det er de ikke. ¹⁵ Hvis derimod den ikke-troende ægtefælle ønsker at blive skilt, så lad dem blive skilt. I sådanne tilfælde er en troende mand eller kvinde ikke under tvang. Gud har kaldet os til at leve i fred. ¹⁶ En troende kvinde kan jo ikke vide, om hendes mand vil komme til tro, ligesom en troende mand ikke kan vide, om hans kone vil komme til tro.

¹⁷ I bør hver især acceptere det liv, Gud har kaldet jer til at leve, og de vilkår, Herren har givet jer i livet. Sådan er min undervisning i alle menighederne.

¹⁸ Hvis en mand har gennemgået den jødiske omskærelsesceremoni, inden han blev en kristen, skal han ikke søge at ændre på det, og hvis han ikke er blevet omskåret, skal han ikke blive det nu. ¹⁹ For en kristen betyder det intet, om han har gennemgået den ceremoni eller ej. Det afgørende er at gøre Guds vilje.

²⁰ Fortsæt blot i den situation, I var i, da I blev kristne. ²¹ Var du slave på det tidspunkt, så lad det ikke bekymre dig, men skulle du få en chance for at blive fri, så udnyt den bare. ²² Var du slave, da Herren kaldte dig ind i sit rige, så glæd dig over, at du nu er frigjort fra syndens slaveri. Og var du fri, da du blev kaldet, så husk, at du nu er slave hos Kristus. ²³ Det kostede ham dyrt at løskøbe dig, så pas på, at du ikke igen bliver slave af verdslig tankegang. ²⁴ Altså, kære venner, bør I tjene Gud, lige meget hvilken situation I var i, dengang I blev kristne.

²⁵ Med hensyn til de unge, som endnu aldrig har været gift, har jeg ingen særlig befaling fra Herren. Men jeg fortæller jer min mening som en person, man kan fæste lid til på grund af Herrens barmhjertige indgriben i mit liv. ²⁶ I den trængselstid, som vi befinder os i, mener jeg, at det er en fordel at forblive ugift. ²⁷ Hvis du er bundet i et ægteskab, skal du ikke opløse det. Hvis du ikke er bundet, så lad være med at gifte dig. ²⁸ Men hvis en ung mand alligevel beslutter at gifte sig, er der ikke noget forkert i det, og hvis en ung pige gifter sig i en tid som denne, så har hun ikke gjort noget forkert. Men hvis I gør det, vil I få nogle problemer, som jeg kunne ønske, at I blev skånet for. ^29-31 Det siger jeg jer, venner: Verden i sin nuværende form er tæt ved at have nået sin afslutning. Der er ikke lang tid tilbage. Derfor gør det fra nu af ikke den store forskel, om man er gift eller ugift, om man sørger eller er glad, om man har penge at købe for eller ej, og om man udnytter det, verden har at byde på, eller ej.

³² Jeg vil gerne skåne jer for de bekymringer, der hører denne verden til. En ugift mand tænker på det, der hører Herren til, hvordan han kan glæde sin Herre. ³³ Men en gift mand tænker på det, der hører denne verden til, hvordan han kan glæde sin kone, ³⁴ og på den måde er hans tanker delt. Det samme gælder den ugifte kvinde eller unge pige. De tænker på det, der hører Herren til, og indvier både deres krop og ånd til at tjene Herren. Men en gift kvinde tænker på det, der hører denne verden til, hvordan hun kan glæde sin mand. ³⁵ Jeg siger ikke det her for at begrænse jeres frihed, men for at I kan tjene Herren på en god og helhjertet måde uden at blive optaget af så mange andre ting.

³⁶ Hvis en mand har en ugift datter, som gerne vil giftes, og som ikke er helt ung mere, og hvis han mener, det ville bringe skam over datteren, hvis hun forblev ugift, så lad ham gøre det, han mener, er det rigtige: lad hende blive gift. Det er der ikke noget forkert i. ³⁷ Men hvis han har overvejet sagen grundigt og har taget sin beslutning, hvis han ikke er blevet presset til noget, der er imod hans overbevisning, og hvis han mener, at datteren bør forblive ugift, så er det i orden. ³⁸ Altså er det i orden for en mand at gifte sin datter bort, og det er i orden ikke at gøre det, dog anbefaler jeg det sidste.

³⁹ En kvinde er bundet af sit ægteskab, så længe hendes mand lever. Men hvis manden sover ind,^[h] er hun frit stillet til at gifte sig med hvem, hun vil, blot det er med en kristen. ⁴⁰ Dog vil hun, så vidt jeg kan se, få mere velsignelse ud af ikke at gifte sig, og jeg tror, at jeg har den opfattelse fra Guds Ånd.

Spørgsmål om afgudsofre

8 Med hensyn til jeres spørgsmål om at spise kød, som har været ofret til afguderne, så er det rigtigt, som I siger: „Vi har alle kundskab.” Men kundskab kan gøre mennesker indbildske. Kærligheden, derimod, søger altid det bedste for de andre. ² De, der mener at have al kundskab, har endnu meget at lære. ³ Og Gud kender dem, der elsker ham.

⁴ Om det at spise kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi jo, at afguder i virkeligheden slet ikke eksisterer, og vi ved, at der kun findes én Gud. ⁵ Og selvom der er såkaldte guder, som menes at holde til enten i himmelrummet eller på jorden, og selvom der er masser af mennesker, der ynder at blive kaldt guder og herrer, ⁶ så er der for os kun én sand Gud, Faderen, fra hvem alting er kommet, og som skabte os til at være hans. Og der er kun én sand Herre, Jesus Kristus, ved hvem alt er blevet til, og som gav os livet.

⁷ Men ikke alle er nået til den erkendelse. Nogle har indtil nu været vant til at tilbede afguderne ved at spise den slags offerkød, og derfor går det nu imod deres samvittighed, hvis de spiser det. De er jo stadig nye og skrøbelige i troen. ⁸ Det, vi spiser, gør hverken fra eller til over for Gud. Vi mister intet ved at afholde os fra bestemte spiser, og vi opnår intet over for Gud ved at holde os til bestemte spiser. ⁹ Men pas på, at I ikke ved at bruge den frihed, I har, får en medkristen til at miste troen. ¹⁰ Hvis nye, skrøbelige kristne ser jer spise offerkød i et afgudstempel, vil de så ikke drage den slutning, at så kan de også gøre det? Men for dem kan det betyde et tilbagefald til den gamle afgudsdyrkelse. ¹¹ På den måde har jeres bedreviden ødelagt troen hos en svag medkristen, en, som Kristus ofrede sit liv for! ¹² Hvis I forsynder jer imod jeres medkristne og får dem til at gå imod deres samvittighed, så har I dermed forsyndet jer imod Kristus. ¹³ Hvis det, at jeg spiser kød, får min medkristen til at miste troen, så vil jeg i al evighed afholde mig fra at spise kød.