Chronological

Ti bliver helbredt, én bliver frelst

¹¹ På sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus på et tidspunkt grænsen mellem Galilæa og Samaria. ¹² I nærheden af en landsby kom ti spedalske hen imod ham. De standsede op et stykke fra ham ¹³ og råbte: „Jesus, Mester, vær barmhjertig og gør os raske!”

¹⁴ Han så på dem og sagde: „Gå hen til præsterne og lad jer undersøge.”

Mens de var på vej derhen, forsvandt deres spedalskhed.

¹⁵ En af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt, og på vejen lovpriste han Gud med høj røst. ¹⁶ Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort. Det var en samaritaner! ¹⁷ Jesus spurgte: „Blev de ikke helbredt alle ti? Hvor er de ni? ¹⁸ Er den her fremmede den eneste, der er kommet tilbage for at give Gud æren?”

¹⁹ Så sagde Jesus til ham: „Rejs dig blot og gå hjem. Din tro har frelst dig.”

Om Guds riges komme

²⁰ En dag spurgte farisæerne Jesus: „Hvornår kommer Guds rige?”

„Guds rige kommer ikke sådan, at man kan se det i det ydre,” svarede han. ²¹ „Der er ingen, der vil kunne udpege det og sige: ‚Her er det!’ eller: ‚Dér har vi det!’ Guds rige findes allerede midt iblandt jer!”

Om Jesu genkomst og de kommende trængsler^(A)

²² Senere sagde Jesus til disciplene: „Der vil komme tidspunkter, hvor I inderligt vil længes efter, at Menneskesønnen skal komme, men I skal holde ud. ²³ Nogle vil sige til jer: ‚Se, dér er han!’ eller: ‚Her er han!’ Men I skal ikke tro på det! Lad være med at løbe efter den slags.

²⁴ Den dag Menneskesønnen virkelig kommer, vil det være som et lyn, der oplyser himlen fra den ene ende til den anden. ²⁵ Men først skal jeg gennem mange lidelser og forkastes af dem, som ikke tror på mig.^[a]

²⁶ Som det gik i Noas dage, vil det gå ved Menneskesønnens komme. ²⁷ Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken, og vandmasserne pludselig kom og udslettede dem alle. ²⁸ Eller som det gik i Lots dage: Folk holdt deres fester, købte og solgte, plantede og byggede, ²⁹ lige til den dag, da Lot gik ud af Sodoma, og det pludselig regnede med ild og svovl fra himlen, så alle blev udslettet. ³⁰ Menneskesønnens komme vil ske lige så pludseligt og uventet.

³¹ Den dag vil de, der opholder sig uden for deres hus, ikke have tid til at løbe ind for at pakke, og de, der arbejder i marken, vil ikke have tid til at løbe hjem og hente deres ejendele. ³² Husk på, hvad der skete med Lots hustru! ³³ De, der klamrer sig til livet, vil miste det, men de, der er parat til at give afkald på deres jordiske liv, vil få det evige liv.

³⁴ Når det sker, vil to mennesker sove i samme seng. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage. ³⁵ To kvinder vil hjælpe hinanden med at male korn. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.”^[b]

³⁷ „Hvor vil det ske, Herre?” spurgte disciplene.

„Hvor gribbene samles, der er ådslet!”^[c] var Jesu svar.

Tab ikke modet

18 Jesus fortalte derefter disciplene en historie om nødvendigheden af altid at bede og ikke miste modet:

² „Der var engang en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke tog hensyn til folks rettigheder. ³ I byen boede også en enke, som blev ved med at opsøge ham. ‚Den, som har forbrudt sig imod mig, skal dømmes og straffes,’ forlangte hun. ⁴ Længe afviste han at foretage sig noget, men til sidst sagde han til sig selv: ‚Selv om jeg er ligeglad med Gud og mennesker, ⁵ så må jeg nok hellere afsige en dom, siden hun bliver ved med at besvære mig. Ellers ender det vel med, at hun overfalder mig.’ ”

⁶ Og Jesus fortsatte: „Når den korrupte dommer siger sådan, ⁷ tror I så ikke den barmhjertige Gud vil lytte til sine udvalgte, der råber til ham dag og nat, og dømme dem, der mishandler dem? ⁸ Jo, han vil straffe de skyldige, og det vil ske i hast. Men hvor mange vil holde fast ved troen, indtil Menneskesønnen kommer tilbage?”

Stolthed kontra ydmyghed

⁹ Derefter fortalte Jesus en historie med henblik på nogle, som var stolte over deres egen fromhed og følte sig højt hævet over andre: ¹⁰ „To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, den anden var skatteopkræver. ¹¹ Farisæeren stillede sig frem foran de andre og bad således: ‚Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som så mange andre: røvere, ægteskabsbrydere og andre onde mennesker—eller som den skatteopkræver, der står derhenne. ¹² Jeg faster to dage om ugen, og jeg giver tiende af alt, hvad jeg tjener.’

¹³ Skatteopkræveren stod for sig selv med sænket blik. Han slog sig brødebetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: ‚Åh, Gud, vær nådig mod mig. Jeg er en synder.’

¹⁴ Det siger jeg jer: Det var skatteopkræveren, der blev accepteret af Gud, ikke farisæeren! For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”