Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
117 Halleluja! Lovsyng Herren, alle I Folk, pris ham, alle Stammer, 2 thi stor er hans Miskundhed mod os, Herrens Trofasthed varer evindelig!
30 Det ord, som kom til Jeramias fra Herren. 2 Skriv alle de Ord, jeg har talet til dig, op i en Bog. 3 Thi se Dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg vender mit Folk Israels og Judas Skæbne, siger Herren, og fører dem hjem til det Land, jeg gav deres Fædre, og de skal tage det i Eje.
4 Dette er de Ord, Herren talede til Israel og Juda. 5 Så siger Herren: Vi hørte et Udbrud af Skræk, af Rædsel og Ufred; 6 spørg og se dog til, om en Mand kan føde! Hvi ser jeg da alle Mænd med Hånd på Hofte som Kvinde i Barnsnød og alle Åsyn blegne? 7 Thi stor er denne Dag, den er uden Lige, en Trængselstid for Jakob, men fra den skal han frelses. 8 På hin Dag, lyder det fra Hærskarers Herre, vil jeg sønderbryde deres Åg og tage det af deres Hals og sprænge deres Bånd, og de skal ikke mere trælle for fremmede. 9 De skal tjene Herren deres Gud og David, deres Konge, som jeg vil oprejse dem. 10 Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra Herren, og vær ikke bange, Israel; thi se, jeg frelser dig fra det fjerne og dit Afkom fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal forfærde ham. 11 Thi jeg er med dig, lyder det fra Herren, for at frelse dig; thi jeg vil tilintetgøre alle de Folk, blandt hvilke jeg har spredt dig, men dig vil jeg ikke tilintetgøre; jeg vil tugte dig med Måde, ikke lade dig helt ustraffet.
12 Thi så siger Herren: Ulægeligt er dit Brud, dit Sår er svart. 13 Ingen fører din Sag. For din Byld er ingen Lægedom, for dig ingen Helse. 14 Alle dine Venner har glemt dig, søger dig ikke, thi med Fjendeslag slog jeg dig, med skånselløs Straf, fordi din Brøde var stor, dine Synder mange. 15 Hvi skriger du over dit Brud, er dit Sår ulægeligt? Fordi din Brøde var stor, dine Synder mange, gjorde jeg dette imod dig. 16 Derfor skal alle, som fortærer dig, fortæres, alle dine Fjender, alle skal de vandre i Fangenskab; de, der plyndrer dig, skal plyndres, til Ran gør jeg alle dine Ransmænd. 17 Thi jeg heler dig, læger dine Sår, så lyder det fra Herren; du kaldtes jo, Zion, "den bortstødte, som ingen søger."
5 Og han, som sad på Tronen, sagde: Se, jeg gør alle Ting nye. Og han siger til mig: Skriv; thi disse Ord ere troværdige og sande. 6 Og han sagde til mig: De ere skete. Jeg er Alfa og Omega, Begyndelsen og Enden. Jeg vil give den tørstige af Livets Vands Kilde uforskyldt. 7 Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans God, og han skal være min Søn. 8 Men de fejge og utro og vederstyggelige og Morderne og de utugtige og Troldkarlene og Afgudsdyrkerne og alle Løgnerne, deres Lod skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovl; dette er den anden Død.
9 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, der vare fulde af de syv sidste Plager, kom og talte med mig og sagde: Kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru. 10 Og han førte mig i Ånden hen på et stort og højt Bjerg og viste mig den hellige Stad, Jerusalem, stigende ned fra Himmelen, fra Gud 11 med Guds Herlighed. Dens Glans var som den kostbareste Sten, som krystalklar Jaspissten. 12 Den havde en stor og høj Mur; den havde tolv Porte og over Portene tolv Engle og påskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns tolv Stammers; 13 mod Øst tre Porte og mod Nord tre Porte og mod Syd tre Porte og mod Vest tre Porte. 14 Og Stadens Mur havde tolv Grundsten, og på dem Lammets tolv Apostles tolv Navne. 15 Og han, som talte med mig, havde en Målestok, et Guldrør, for at han skulde måle Staden og dens Porte og dens Mur. 16 Og Staden ligger i Firkant, og dens Længde er lige så stor som Bredden. Og han målte Staden med Røret: tolv Tusinde Stadier; dens Længde, Bredde og Højde ere lige. 17 Og han målte dens Mur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter Menneskemål, hvilket er Englemål. 18 Og dens Murværk var Jaspis, og Staden var af rent Guld, lig det rene Glar. 19 Stadmurens Grundsten vare prydede med alle Hånde Ædelsten: den første Grundsten var Jaspis, den anden Safir, den tredje Kalkedon, den fjerde Smaragd, 20 den femte Sardonyks, den sjette Sarder, den syvende Krysolit, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den ellevte Hyacint, den tolvte Ametyst. 21 Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var af een Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar. 22 Og jeg så intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den almægtige, og Lammet. 23 Og Staden trænger ikke til Sol eller Måne til at skinne for den; thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys. 24 Og Folkeslagene skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger bringe deres Herlighed til den, 25 og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke være der, 26 og de skulle bringe Folkeslagenes Herlighed og Ære til den. 27 Og intet urent skal komme ind i den, ej heller nogen, som øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livets Bog.