Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

⁶⁸ "Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk ⁶⁹ og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus, ⁷⁰ således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid, ⁷¹ en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os, ⁷² for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt, ⁷³ den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os, ⁷⁴ at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt, ⁷⁵ i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage. ⁷⁶ Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje, ⁷⁷ for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse, ⁷⁸ for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os ⁷⁹ for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,"

21 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Zedekias sendte Pasjhur, Malkias Søn, og Præsten Zefanja, Maasejas Søn, til ham og lod sige: ² "Rådspørg Herren for os, thi kong Nebukadrezar af Babel angriber os; måske vil Herren handle med os efter alle sine Undergerninger, så Nebukadrezar drager bort fra os." ³ Jeremias svarede dem: "Sig til Zedekias: ⁴ Så siger Herren, Israels Gud: Se, Våbnene i eders Hånd, med hvilke I uden for Muren kæmper mod Babels Konge og Kaldæerne, der belejrer eder, dem driver jeg tilbage og samler dem midt i denne By; ⁵ og jeg vil selv kæmpe mod eder med utdrakt Hånd og stærk Arm, i Vrede og Harme og stor Fortørnelse; ⁶ og jeg slår denne Bys Indbyggere, ja både Folk og Fæ, med voldsom Pest, så de dør. ⁷ Og siden, lyder det fra Herren, giver jeg Kong Zedekias af Juda og hans Tjenere og Folket, der levnes i denne By af Pesten, Sværdet og Hungeren, i Kong Nebukadrezar af Babels og i deres Fjenders Hånd, og i deres Hånd, som står dem efter Livet; de skal hugge dem ned med Sværdet, og jeg vil ikke ynkes over dem eller vise Skånsel eller Barmhjertighed!" ⁸ Og sig til dette Folk: "Så siger Herren: Se, jeg forelægger eder Livets Vej og Dødens Vej. ⁹ Den, som bliver i denne By, skal dø ved Sværd, Hunger og Pest: men den, som går ud og overgiver sig til Kaldæerne, der belejrer eder, skal leve og vinde sit Liv som Bytte, ¹⁰ Thi jeg retter mit Åsyn mod denne By til Ulykke og ikke til Lykke, lyder det fra Herren; i Babels Konges Hånd skal den gives, og han skal opbrænde den med Ild."

¹¹ Og sig til Judas Konges Hus: Hør Herrens Ord, ¹² Davids Hus! Så siger Herren: Hold årle retfærdig Dom, fri den, som er plyndret, af Voldsmandens Hånd, at ikke min Vrede slår ud som Ild og brænder, så ingen kan slukke, for eders onde Gerningers Skyld.

¹³ Se, jeg kommer over dig, du By i Dalen, du Slettens Klippe, lyder det fra Herren, I, som siger: "Hvo falder over os, hvo trænger ind i vore Boliger?" ¹⁴ Efter eders Gerningers Frugt hjemsøger jeg jer, lyder det fra Herren; jeg sætter Ild på dens Skov, den fortærer alt deromkring.

²³ Altså var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse. ²⁴ Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os; ²⁵ ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert År går ind i Helligdommen med fremmed Blod; ²⁶ ellers havde han måttet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse åbenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. ²⁷ Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom, ²⁸ således skal også Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som foruente ham til Frelse.