Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord. 18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov. 19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig! 20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud. 21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud. 22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd. 23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter. 24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord! 26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig. 27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere. 28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord! 29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov! 30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg. 31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, Herre! 32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
13 Den Dag vansmægter af Tørst de fagre Jomfruer og unge Mænd, 14 som sværger ved Samarias Synd, som siger: "Ved din Gud, o Dan!" "Ved din Skytsgud, o Beersjeba!" de skal falde, ej mere stå op.
9 Herren så jeg; han stod ved alteret og sagde: Til Søjlehovedet slår jeg, så Dørens Tærskel ryster. Jeg rammer dem alle i Hovedet, de sidste dræber jeg med Sværd; ingen af dem skal undfly, ingen af dem skal reddes. 2 Bryder de ind i Dødsriget, min Hånd skal hente dem der; stiger de op til Himlen, jeg styrter dem ned derfra; 3 skjuler de sig på Karmels Top, jeg finder og henter dem der; gemmer de sig for mig på Havsens Bund, jeg byder Slangen bide dem der; 4 vandrer de som Fanger for deres Fjender, jeg byder Sværdet dræbe dem der. Jeg fæster mit Øje på dem til Ulykke, ikke til Lykke.
2 Mine Børn! dette skriver jeg til eder, for at I ikke skulle synde. Og dersom nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige, 2 og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men også for hele Verdens.
3 Og derpå kende vi, at vi have kendt ham, om vi holde hans Bud. 4 Den, som siger: "Jeg kender ham," og ikke holder hans Bud. han er en Løgner, og i ham er Sandheden ikke; 5 men den, som holder hans Ord, i ham er sandelig Guds Kærlighed fuldkommet. Derpå kende vi, at vi ere i ham. 6 Den, som siger, at han bliver i ham, han er også skyldig selv at vandre således, som han vandrede.