Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Når Gud tilsyneladende ikke svarer
77 Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf.
2 Jeg råber til Gud uden ophør.
Jeg håber, han hører min bøn.
3 Jeg er i nød og søger hen til min herre.
Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham.
Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer.
4 Jeg tænker på Gud og stønner i min nød,
jeg sukker af længsel efter hans hjælp.
5 Jeg kan ikke sove, før han griber ind.
Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede.
6 Jeg mindes de gamle dage,
den tid, som nu er forbi.
7 Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten.
Nu sidder jeg og spørger mig selv:
8 Har Herren forkastet mig for evigt?
Vil han aldrig igen være nådig?
9 Er hans trofasthed opbrugt?
Gælder hans løfter ikke længere?
10 Har Gud glemt at være god?
Har han lukket sit hjerte i vrede?
11 Jeg kan ikke udholde den tanke,
at den Almægtige skulle have mistet sin magt.
12 Jeg husker miraklerne i gamle dage,
de fantastiske ting, Gud gjorde engang.
13 De er altid i mine tanker,
jeg kan ikke lade være at grunde over dem.
14 Du er helt speciel, Gud,
ingen guder kan måles med dig.
15 Du er undernes og miraklernes Gud,
du viste din magt, så alverden hørte om det.
16 Du befriede dit folk med din vældige styrke,
det var Jakobs og Josefs slægt.
17 Havet så dig og trak sig tilbage af frygt,
Det Røde Hav skælvede ved synet af dig.
Havdybet rystede af skræk,
18 skyerne sendte strømme af regn.
Tordenen rullede hen over himlen,
dine lynpile fløj til alle sider.
19 Tordenen rumlede som vognhjul,
lynene oplyste himlen.
Hele jorden rystede og bævede.
20 Du banede en vej gennem havet,
du vandrede igennem de vældige vande,
men du efterlod dig ingen fodspor.
21 Som en fårehyrde førte du dit folk,
Moses og Aron var dine hjælpere.
8 Derfor må du bekende din synd for Gud
og lade ham være din dommer.
9 Hans visdom og storhed er grænseløs,
hans undere kan man ikke tælle.
10 Han sender regn på jorden
og vander både haver og marker.
11 Han rejser de ydmyge op
og bringer de forliste i sikkerhed.
12 Men de listige spænder han ben for,
så der intet kommer ud af deres onde planer.
13 Han fanger de kloge i deres egen snedighed,
så deres kunstfærdige planer går i vasken.
14 De famler sig frem som i blinde,
de kan ikke finde vej selv ved højlys dag.
15 Men de magtesløse redder han fra de stærkes kløer,
han frelser dem fra de magtfuldes intriger.
16 Han giver de svage nyt håb
og standser uretfærdigheden imod dem.
17 Det er en velsignelse at blive irettesat af Gud!
Vær taknemmelig, når den Almægtige straffer dig!
18 For selv om han slår og sårer,
så forbinder han også og helbreder.
19 Gang på gang beskytter han dig,
både seks og syv gange redder han dig.
20 Under hungersnød redder han dig fra sultedøden,
under krig redder han dig fra sværdets hug.
21 Han beskytter dig mod ondskabsfuld sladder
og redder dig fra voldelige overfald.
22 Du kan le ad ulykker så vel som hungersnød,
selv de vilde dyr behøver du ikke at frygte.
23 Markens sten skader ikke din plov,
du kan passe din jord i fred for vilde dyr.
24 Du kan bo i tryghed i dit hus
uden frygt for at miste dine ejendele.
25 Dine efterkommere bliver mange,
så frodige som det grønne græs.
26 Som korn, der modnes, før det høstes,
skal du nå en moden alder, før du dør.
27 Jeg har talt ud fra min egen erfaring,
så hør efter og følg mit råd.”
Kristnes indbyrdes forhold
8 Og nu et ord til jer alle: I skal leve i indbyrdes harmoni og være medfølende, kærlige, omsorgsfulde og ydmyge over for hinanden. 9 Gengæld ikke ondt med ondt, eller anklage med anklage, men velsign i stedet for. I er kaldet til at velsigne hinanden, og derved bliver I også selv velsignet. 10 Som Skriften siger:
„De, der gerne vil have et godt liv
og ønsker sig gode dage,
skal holde deres tunge i skak
og ikke lade løgn komme over deres læber.
11 De skal holde sig fra det onde,
gøre det gode og stræbe efter fred.
12 Herren beskytter de retskafne og hører deres bøn om hjælp,
men han er imod dem, der handler ondt.”[a]
Lidelsen set i evighedsperspektiv
13 Hvem vil gøre jer fortræd, hvis I er ivrige efter at gøre det gode? 14 Men skulle det ske, at nogen gør jer fortræd uden grund, så tag det som en velsignelse. Vær ikke bange for dem og bliv ikke slået ud over det. 15 Indvi jer helt til at følge Kristus som jeres Herre. Vær parate til at gøre rede for jeres forventning om det evige liv, når nogen spørger om jeres tro. 16 Gør det med venlighed og respekt og med god samvittighed, så jeres modstandere bliver flove over, at de har gjort nar af jer og talt ondt om jeres kristne livsstil. 17 Husk, at det er bedre at lide ondt—om Gud vil—for at have gjort noget godt end at blive straffet for at have gjort noget ondt.
18 Kristus måtte jo også lide, skønt han var uskyldig. Han døde én gang for alle, for at vi kunne få vores synder tilgivet. Han var selv uden synd, men døde for syndige menneskers skyld, for at han kunne bringe os tilbage til fællesskabet med Gud. Han døde rent fysisk, men blev levendegjort i ånden.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.