Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

¹³ Men du, min Gud, sidder evigt på tronen,
    din storhed berømmes fra slægt til slægt.
¹⁴ Rejs dig og se i nåde til Zion.
    Det er tid til at vise din barmhjertighed,
        du har jo lovet at komme os til hjælp.
¹⁵ Selv om Jerusalem ligger i ruiner,
    elsker dit folk byens sten og murbrokker.

¹⁶ Folkeslag skal ære Herrens navn,
    og jordens konger skal frygte for hans magt.
¹⁷ For Herren vil genopbygge Jerusalem,
    han vil åbenbare sin magt og herlighed.
¹⁸ Han vil lytte til de nødstedtes råb,
    ikke afvise deres indtrængende bøn.
¹⁹ Det bliver nedskrevet for efterslægtens skyld,
    så kommende generationer må prise Herren.
²⁰ Herren ser os fra sin bolig i himlen,
    han betragter jorden fra sit himmelske tempel.

²¹ Han hører de tilfangetagne stønne og klage,
    han befrier dem, som var dømt til at dø.
²² Sådan skal Herrens magt fejres i Zion,
    hans frelse skal prises i Jerusalem.
²³ Da vil nationerne rådslå med hinanden,
    og konger skal bøje sig for Herren.

²⁴ Herre, du har ramt mig i min bedste alder,
    jeg føler, at min livskraft ebber ud.
²⁵ Åh, min Gud, du som lever for evigt,
    lad mig ikke dø i min bedste alder.
²⁶ I begyndelsen grundlagde du jorden,
    med egne hænder skabte du himmelrummet.
²⁷ Det hele skal forgå, men du vil bestå.
    Himmel og jord slides op som en klædning,
        du lægger dem væk som et udslidt stykke tøj.
²⁸ Men du er altid den samme,
    dine leveår får aldrig ende.

² „Hvis min frustration kunne måles,
    hvis min ulykke kunne vejes på en vægt,
³ da ville den være tungere end sandet på stranden.
    Det er grunden til min bitterhed.
⁴ Den Almægtiges pile har ramt mig,
    giften trænger ind i mit indre,
        jeg føler mig omringet af en mægtig hær.
⁵ Brøler en ko, når krybben er fuld?
    Skryder et æsel, når græsset er grønt?
⁶ Jeg spiser ikke smagløs mad uden salt,
    og dine smagløse ord kan jeg ikke sluge.
⁷ Jeg får kvalme af at høre på dem,
    har ikke appetit på mere af den slags.

⁸ Gid Gud ville høre min bøn
    og give mig det, jeg længes efter!
⁹ Det eneste, jeg ønsker, er at dø,
    at han skærer min livstråd over.
¹⁰ Jeg har kun én trøst i mine pinsler:
    Jeg har altid troet på Guds ord.
¹¹ Men jeg har ikke styrke til at udholde mere,
    jeg ser ingen mening med livet længere.
¹² Min krop er ikke lavet af bronze,
    jeg er ikke så hård som en sten.
¹³ Nej, der er intet at stille op,
    jeg har mistet min livskraft og styrke.