Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
Vågenætter i templet
134 En valfartssang.
Pris Herren, alle I, som tjener ham,
I, som våger om natten i Herrens hus.
2 Løft jeres hænder mod helligdommen
og lovpris Herren.
3 Herren velsigne jer fra Zion,
han, som skabte himmel og jord.
32 Hør derfor godt efter, min søn,
for du bliver lykkelig ved at følge mit råd.
33 Lyt til mig, så du kan få visdom.
Ignorer ikke visdommen, når den siger:
34 „Velsignede er de, der lytter til mig,
de, der venter ved min dør dag efter dag.
35 De, der tager imod mig, får et godt liv,
for de opnår Guds velvilje.
36 De, der forkaster mig, skader sig selv.
Siger de nej til mig, siger de ja til døden.”
Visdommen og dårskaben
9 Visdommen har bygget et stort palads
med syv smukt udskårne søjler.
2 Bordet er dækket til fest
med lækker mad og udsøgte vine.
3 Tjenerne er ude at indbyde folk,
de kalder fra byens højdedrag:
4 „Kom, I enfoldige mennesker,
hvis I ønsker at få indsigt.
5 Kom med til visdommens fest
og smag den udsøgte vin.
6 Opgiv jeres tåbelige tanker,
lær at blive vise, så I kan leve ret.”
2 Læg derfor al ondskab til side, hvad enten det er falskhed, hykleri, misundelse eller sårende ord.
Kom til Jesus og lad ham forme jer
2-3 Har I oplevet Herrens godhed?[a] Så stræb efter at opleve endnu mere af hans godhed. Som nyfødte børn begærligt sutter mælk i sig, skal I blive ved at suge til jer af den åndelige, uforfalskede mælk,[b] så I kan vokse i jeres frelse.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.