Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
11 Men der skyder en Kvist af Isajs Stub, et Skud gror frem af hans Rod; 2 og Herrens Ånd skal hvile over ham, Visdoms og Forstands Ånd, Råds og Styrkes Ånd, Herrens Kundskabs og Frygts Ånd. 3 Hans Hu står til Herrens Frygt; han dømmer ej efter, hvad Øjnene ser, skønner ej efter, hvad Ørene hører. 4 Han dømmer de ringe med Retfærd, fælder redelig Dom over Landets arme. Voldsmanden slår han med Mundens Ris, gudløse dræber han med Læbernes Ånde. 5 Og Retfærd er Bæltet, han har om sin Lænd, Trofasthed Hofternes Bælte. 6 Og Ulven skal gå hos Lammet, Panteren hvile hos Kiddet, Kalven og Ungløven græsse sammen, dem driver en lille Dreng. 7 Kvien og Bjørnen bliver Venner, deres Unger ligger Side om Side, og Løven æder Strå som Oksen; 8 den spæde skal lege ved Øglens Hul, den afvante række sin Hånd til Giftslangens Rede. 9 Der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland; thi Landet er fuldt af Herrens Kundskab, som Vandene dækker Havets Bund.
16 Men Kora, en Søn af Jizhar, en Søn af Levis Søn Kehat, og Datan og Abiram, Sønner af Ejiab, en Søn af Rubens Søn Pallu, gjorde Oprør. 2 De gjorde Oprør mod Moses sammen med 250 israelitiske Mænd, Øverster for Menigheden, udvalgte i Folkeforsamlingen, ansete Mænd. 3 Og de samlede sig og trådte op imod Moses og Aron og sagde til dem: "Lad det nu være nok, thi hele Menigheden er hellig, hver og en, og Herren er i dens Midte; hvorfor vil I da ophøje eder over Herrens Forsamling?" 4 Da Moses hørte det, faldt han på sit Ansigt. 5 Derpå talte han til Kora og alle hans Tilhængere og sagde: "Vent til i Morgen, så vil Herren give til kende, hvem der tilhører ham, og hvem der er hellig, så at han vil give ham Adgang til sig; den, han udvælger, vil han give Adgang til sig. 6 Således skal I gøre: Skaf eder Pander, du Kora og alle dine Tilhængere, 7 og læg så i Morgen Gløder på og kom Røgelse på for Herrens Åsyn, så skal den, Herren udvælger, være den, som er hellig; lad det nu være nok, I Levisønner!" 8 Fremdeles sagde Moses til Kora: "Hør nu, I Levisønner! 9 Er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af Israels Menighed og givet eder Adgang til sig for at udføre Arbejdet ved Herrens Bolig og stå til Tjeneste for Menigheden? 10 Han har givet dig og med dig alle dine Brødre, Levis Sønner, Adgang til sig og nu attrår I også Præsteværdigheden! 11 Derfor, du og alle dine Tilhængere, som har rottet eder sammen mod Herren, hvad er Aron, at I vil knurre mod ham!"
12 Da sendte Moses Bud efter Datan og Abiram, Eliabs Sønner, men de sagde: "Vi kommer ikke! 13 Er det ikke nok, at du har ført os bort fra et Land, der flyder med Mælk og Honning, for at lade os dø i Ørkenen, siden du oven i Købet vil opkaste dig til Herre over os! 14 Du har sandelig ikke ført os til et Land, der flyder med Mælk og Honning, eller givet os Marker og Vinbjerge! Tror du, du kan stikke disse Mænd Blår i Øjnene? Vi kommer ikke!" 15 Da harmedes Moses højlig og sagde til Herren: "Vend dig ikke til deres Offergave! Ikke så meget som et Æsel har jeg frataget dem, ej heller har jeg gjort en eneste af dem noget ondt!"
16 Og Moses sagde til Kora: "I Morgen skal du og alle dine Tilhængere komme frem for Herrens Åsyn sammen med Aron; 17 og enhver af eder skal tage sin Pande, lægge Gløder på og komme Røgelse på og frembære sin Pande for Herrens Åsyn, 25O Pander, du selv og Aron skal også tage hver sin Pande!" 18 Da tog hver sin Pande, lagde Gløder på og kom Røgelse på, og så stillede de sig ved indgangen til Åbenbaringsteltet sammen med Moses og Aron; 19 og Kora kaldte hele Menigheden sammen imod dem ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. Da kom Herrens Herlighed til Syne for hele Menigheden,
7 Kommer eders Vejledere i Hu, som have forkyndt eder Guds Ord, og idet I betragte deres Vandrings Udgang, så efterligner deres Tro! 8 Jesus Kristus er i Går og i Dag den samme, ja, til evig Tid. 9 Lader eder ikke lede vild af mange Hånde og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Nåden, ikke ved Spiser; thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft. 10 Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernaklet, ikke have Ret til at spise. 11 Thi de Dyr, hvis Blod for Syndens Skyld bæres ind i Helligdommen af Ypperstepræsten, deres Kroppe opbrændes uden for Lejren. 12 Derfor led også Jesus uden for Porten, for at han kunde hellige Folket ved sit eget Blod. 13 Så lader os da gå ud til ham uden for Lejren, idet vi bære hans Forsmædelse; 14 thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi søge den kommende. 15 Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, det er: en Frugt af Læber, som bekende hans Navn. 16 Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i sådanne Ofre har Gud Velbehag.
17 Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de våge over, eders Sjæle som de, der skulle gøre Regnskab - for at de må gøre dette med Glæde og ikke sukkende: thi dette er eder ikke gavnligt.