Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

90 Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt. ² Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud! ³ Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!" ⁴ Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt. ⁵ Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror; ⁶ ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

⁷ Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi. ⁸ Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys. ⁹ Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk. ¹⁰ Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted. ¹¹ Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig! ¹² At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

¹³ Vend tilbage, Herre! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere; ¹⁴ mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage. ¹⁵ Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt! ¹⁶ Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn! ¹⁷ Herren vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!

17 Og Herren talede til Moses og sagde: ² "Sig til Israelitterne, at Øversterne for Fædrenehusene skal give dig en Stav for hvert Fædrenehus, tolv Stave i alt, og skriv så hver enkelts Navn på hans Stav ³ og skriv Arons Navn på Levis Stav, thi hvert Overhoved for Fædrenehusene skal have een Stav. ⁴ Læg dem så ind i Åbenbariogsteltet foran Vidnesbyrdet, der, hvor jeg åbenbarer mig for dig. ⁵ Den Mand, jeg udvælger, hans Stav skal da grønnes; således vil jeg bringe Israelitternes Knurren imod eder til Tavshed, så jeg kan blive fri for den." ⁶ Moses sagde nu dette til Israelitterne, og alle deres Øverster gav ham en Stav, så der blev en Stav for hver Øverste efter deres Fædrenehuse, tolv Stave i alt, og Arons Stav var imellem Stavene. ⁷ Derpå lagde Moses Stavene hen foran Herrens Åsyn i Vidnesbyrdets Telt.

⁸ Da Moses næste Dag kom ind i Vidnesbyrdets Telt, se, da var Arons Stav, Staven for Levis Hus, grønnedes; den havde sat Skud, var kommet i Blomst og bar modne Mandler. ⁹ Da tog Moses Stavene bort fra Herrens Åsyn og bar dem ud til Israelitterne, og de så på dem og tog hver sin Stav. ¹⁰ Men Herren sagde til Moses: "Læg Arons Stav tilbage foran Vidnesbyrdet, for at den kan opbevares til Tegn for de genstridige, og gør Ende på deres Knurren, så jeg kan blive fri for den, at de ikke skal dø!" ¹¹ Og Moses gjorde som Herren havde pålagt ham; således gjorde han.

3 Dette er allerede, I elskede! det andet Brev, som jeg skriver til eder, hvori jeg ved Påmindelse vækker eders rene Sind ² til at komme de Ord i Hu, som forud ere sagte af de hellige Profeter, og eders Apostles Befaling fra Herren og Frelseren, ³ idet I først og fremmest mærke eder dette, at i de sidste Dage skal der komme Spottere med Spot, som vandre efter deres egne Begæringer ⁴ og sige: "Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse? Fra den Dag, Fædrene sov hen, forblive jo alle Ting, som de vare, lige fra Skabningens Begyndelse." ⁵ Thi med Villie ere de blinde for dette, at fra fordums Tid var der Himle og en Jord, som var fremstået af Vand og ved Vand i Kraft af Guds Ord, ⁶ hvorved den daværende Verden gik til Grunde i en Vandflod. ⁷ Men de nuværende Himle og Jorden holdes ved det samme Ord i Forvaring til Ild, idet de bevares til de ugudelige Menneskers Doms og Undergangs Dag. ⁸ Men dette ene bør ikke undgå eder, I elskede! at een Dag er for Herren som tusinde År, og tusinde År som een Dag. ⁹ Herren forhaler ikke Forjættelsen (som nogle agte det for en Forhaling), men han er langmodig for eders Skyld, idet han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skulle komme til Omvendelse. ¹⁰ Men Herrens Dag skal komme som en Tyv; på den skulle Himlene forgå med stort Bulder, og Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og alt, hvad der er på den, skal opbrændes.

¹¹ Efterdi da alt dette opløses, hvor bør I da ikke færdes i hellig Vandel og Gudsfrygt, ¹² idet I forvente og fremskynde Guds Dags Tilkommelse, for hvis Skyld Himle skulle antændes og opløses, og Elementer komme i Brand og smelte. ¹³ Men vi forvente efter hans Forjættelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed bor. ¹⁴ Derfor, I elskede! efterdi I forvente dette, så gører eder Flid for at findes uplettede og ulastelige for ham i Fred, ¹⁵ og agter vor Herres Langmodighed for Frelse; ligesom også vor elskede Broder Paulus efter den ham givne Visdom har skrevet til eder, ¹⁶ som han også gør i alle sine Breve, når han i dem taler om disse Ting; i dem findes der Ting, vanskelige at forstå, som de ukyndige og ubefæstede fordreje, ligesom også de øvrige Skrifter, til deres egen Undergang. ¹⁷ Da I altså, I elskede! vide det forud, såvogter eder, for at I ikke skulle rives med af de ryggesløses Vildfarelse og affalde fra eders egen Fasthed; ¹⁸ men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Nåde og Kundskab! Ham tilhører Herligheden både nu og indtil Evighedens Dag!