Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

²¹ Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer, ²² var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

²³ Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre; ²⁴ du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed. ²⁵ Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden! ²⁶ Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt. ²⁷ Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro. ²⁸ Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre Herren, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

25 Følglende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede. ² Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag. ³ Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske. ⁴ Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret; ⁵ når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd. ⁶ Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads; ⁷ det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set, ⁸ skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme? ⁹ Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed ¹⁰ thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen. ¹¹ Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid. ¹² En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre. ¹³ Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl. ¹⁴ Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed. ¹⁵ Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben. ¹⁶ Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud. ¹⁷ Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes. ¹⁸ Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste. ¹⁹ Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag. ²⁰ Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand. ²¹ Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke; ²² da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og Herren lønner dig for det. ²³ Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner. ²⁴ Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde. ²⁵ Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne. ²⁶ Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn. ²⁷ Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord. ²⁸ Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.

3 Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd. ² Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på Jorden. ³ Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud. ⁴ Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med ham i Herlighed.

⁵ Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse; ⁶ for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede. ⁷ I dem vandrede også I fordum, da I levede deri. ⁸ Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund. ⁹ Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger ¹⁰ og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det; ¹¹ hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.