Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
73 Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet! 2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide; 3 thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel; 4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund; 5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre. 6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i. 7 Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem. 8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale, 9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden. 10 Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag. 11 De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?" 12 Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand! 13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld, 14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
15 Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt." 16 Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne, 17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver: 18 Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem. 19 Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel! 20 De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje! 33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom! 34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper. 35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos Herren; 36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
9 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv, 2 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord; 3 hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder: 4 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: 5 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet! 6 Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!
29 Ved Tro gik de igennem det røde Hav som over tørt Land, medens Ægypterne druknede under Forsøget derpå. 30 Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgåede i syv Dage. 31 Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred. 32 Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne, 33 som ved Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, opnåede Forjættelser, stoppede Løvers Mund, 34 slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige. 35 Kvinder fik deres døde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte på Pinebænk og toge ikke imod Befrielse, for at de måtte opnå en bedre Opstandelse. 36 Andre måtte friste Forhånelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel; 37 de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dræbte med Sværd, gik omkring i Fåre- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede 38 (dem var Verden ikke værd), omvankende i Ørkener og på Bjerge og i Huler og Jordens Kløfter. 39 Og alle disse, skønt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnåede ikke Forjættelsen, 40 efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.
12 Derfor lader også os, efterdi vi have så stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane, 2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde på højre Side af Guds Trone.