Revised Common Lectionary (Semicontinuous)
21 Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer, 22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre; 24 du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed. 25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden! 26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt. 27 Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro. 28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre Herren, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
22 Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld 2 Rig og fattig mødes, Herren har skabt dem begge. 3 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder. 4 Lønnen for Ydmyghed og Herrens Frygt er Rigdom, Ære og Liv. 5 På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem. 6 Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel. 7 Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl. 8 Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv. 9 Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe. 10 Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende. 11 Herren elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven. 12 Herrens Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord. 13 Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet." 14 Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, Herren er vred på, falder deri. 15 Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham. 16 Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -
17 Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed! 18 Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben. 19 For at din Lid skal stå til Herren, lærer jeg dig i Dag. 20 Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab 21 for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.
9 Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo ovenfor anklaget både Jøder og Grækere for alle at være under Synd, 10 som der er skrevet: "Der er ingen retfærdig, end ikke een; 11 der er ingen forstandig, der er ingen, som søger efter Gud; 12 alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen, som øver Godhed, der er end ikke een." 13 "En åbnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig;" "der er Slangegift under deres Læber;" 14 "deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;" 15 "rappe ere deres Fødder til at udøse Blod; 16 der er Ødelæggelse og Elendighed på deres Veje, 17 og Freds Vej have de ikke kendt." 18 "Der er ikke Gudsfrygt for deres Øjne." 19 Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden blive strafskyldig for Gud, 20 efterdi intet Kød vil blive retfærdiggjort for ham af Lovens Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd.