Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Herrens godhed og trofasthed

Guds løfte om at genoprette sit folk

30 Herren, Israels Gud, sagde til mig:

² „Alt, hvad jeg har sagt til dig, skal du skrive ned i en bog. ³ For der kommer en dag, hvor jeg vil befri mit folk Israel og Juda fra fangenskabet og føre dem hjem til det land, jeg gav deres forfædre i eje.”

⁴ Det følgende budskab angår Israel og Juda:

⁵ „Hør, hvad Herren siger: Der er nogen, der råber og skriger af skræk. ⁶ Sig mig, kan mænd føde børn? Hvorfor står de så askegrå i ansigtet og presser hænderne mod lænden som kvinder i fødselsveer? ⁷ Det bliver en forfærdelig tid. Aldrig har Israels folk oplevet en lignende trængselstid. Men jeg vil bevare mit folk og redde dem til sidst. ⁸ Til den tid, siger Herren, den Almægtige, vil jeg rive åget af deres skuldre og brække det i stykker. Jeg vil sprænge deres lænker. De skal ikke længere være slaver i et fremmed land. ⁹ Derefter skal de tjene Herren, deres Gud, og jeg vil give dem en konge som David.

¹⁰ Israel, min tjener, tab ikke modet over det, I skal igennem. Vær ikke nedslået, for engang vil jeg føre jer hjem fra fjerne lande og befri jeres efterkommere fra eksilet. Mit folk vil vende hjem til deres eget land og leve i fred og gode kår, uden at nogen truer dem mere. ¹¹ Jeg er hos jer, og jeg vil redde jer, siger Herren. Jeg vil fuldstændigt ødelægge det folk, jeg spredte jer iblandt, men jeg vil altid bevare en rest af mit eget folk. Jeg er nødt til at straffe jer, men det er en retfærdig straf.

¹² I har fået et gabende sår, mit folk. ¹³ Ingen er i stand til at forbinde det eller behandle det med medicin. ¹⁴ Jeres forbundsfæller har ladt jer i stikken. Jeg har slået hårdt ned på jer, som om jeg var en grusom fjende. Årsagen er jeres mange synder, jeres store skyld. ¹⁵ I kan godt holde op med at græde over såret, når ingen kan behandle det. Jeg er nødt til at straffe jer på grund af jeres mange synder og store skyld.

¹⁶ Men når jeg vender jeres skæbne, vil de, som nu mishandler jer, selv blive mishandlet. Alle jeres fjender vil ende som slaver. De, som angreb jer, vil selv blive angrebet, og de, som plyndrede jer, vil selv blive plyndret. ¹⁷ Da vil jeg helbrede jeres sår, så I bliver raske igen, siger Herren. Men indtil da vil Jerusalem blive betragtet som en forbandet by, et gudsforladt sted.

⁵ Han, der sad på tronen, sagde: „Se, jeg gør alting nyt!” Og han fortsatte: „Skriv det ned, for det er troværdige og sande ord.” ⁶ Så sagde han til mig: „Nu er det sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og afslutningen. De, der tørster, vil jeg frit lade drikke af kilden med det livgivende vand. ⁷ De, der sejrer, vil få del i alt dette. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mine børn. ⁸ Men de, der mangler tillid til og tro på Gud, de afskyelige mennesker og voldsmændene,^[a] de, der lever i seksuel synd, de okkulte og de, der dyrker afguder, og alle løgnerne—deres plads er i søen, der brænder med ild og svovl. Det er den anden død.”

Det ny Jerusalem

⁹ En af de syv engle, der havde hældt de syv sidste plager ud over jorden, kom hen til mig og sagde: „Kom! Jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.” ¹⁰ Så førte han mig i ånden op på et stort og højt bjerg, hvorfra han viste mig den hellige by, Jerusalem, som var på vej ned fra Guds Himmel. ¹¹ Den var fyldt med Guds herlighed og strålede som en kostbar ædelsten, som en krystalklar diamant. ¹² Bymuren var meget høj. Den havde 12 porte, og ved hver port stod der en engel. Portene havde som indskrift navnene på Israels 12 stammer. ¹³ Tre porte vendte mod øst, tre mod nord, tre mod syd og tre mod vest. ¹⁴ Byens mur havde 12 grundsten, og navnene på Lammets 12 apostle stod skrevet på dem.

¹⁵ Den engel, som talte med mig, havde en målestok af guld for at kunne opmåle byen, dens porte og dens mur. ¹⁶ Byens grundflade var en firkant, og den var lige så bred, som den var lang. Han opmålte byen med målestokken og fandt, at den var 12.000 stadier^[b] i hver retning, både længde, bredde og højde. ¹⁷ Derefter målte han muren til at være 144 alen^[c] efter menneskemål, som også er det mål, englen brugte. ¹⁸ Muren var bygget af jaspis, og byen selv var af rent guld, der skinnede som krystalglas. ¹⁹ Bymurens grundsten var prydet med følgende 12 ædelsten: Jaspis, safir, agat, smaragd, ²⁰ onyks, karneol, krysolit, beryl, topas, krysopras, hyacinth og ametyst. ²¹ De 12 porte var 12 perler, og hver port var lavet af en eneste perle. Byens gader var af rent guld, klart som glas.

²² Jeg så ikke noget tempel i byen, for templet udgøres af Gud Herren selv, han, som hersker over alle ting, og Lammet. ²³ Byen har heller ikke brug for solens eller månens lys, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. ²⁴ Jordens folkeslag skal leve i det lys, der stråler fra byen, og jordens konger skal give ære til byen. ²⁵ Byens porte bliver aldrig lukket, for der er ingen nat mere. ²⁶ Folkene skal ære og lovprise byen, ²⁷ og der er intet urent i byen og ingen, der lever skamløst eller lyver, for byen er skabt til dem, der er indskrevet i livets bog hos Lammet.