Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Semicontinuous)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with sequential stories told across multiple weeks.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 145:1-5

Lovprisning af Herrens godhed

145 En lovsang af David.

Altid vil jeg prise dig, Herre,[a]
    du er min Konge og Gud for evigt.
Bestandig vil jeg synge til din ære,
    takke dig hver eneste dag.
Der er ingen så mægtig som dig, Herre,
    ingen kan fatte din storhed.
En generation skal fortælle det videre til den næste,
    at dine underfulde gerninger er uden sidestykke.
Folk skal fortælle om din herlighed og magt,
    og jeg vil altid mindes dine undere.

Salme 145:17-21

17 Trofasthed og retfærdighed kendes du på,
    dine handlinger er baseret på kærlighed.
18 Uden undtagelse hjælper du alle,
    som beder til dig af et oprigtigt hjerte.
19 Vælger mennesker at følge dig,
    vil du redde dem, når de råber om hjælp.
20 Ærligt troende oplever din beskyttelse,
    men de onde går deres undergang i møde.
21 År efter år vil jeg prise dig, Herre,
    måtte alt levende lovsynge dig for evigt.

Haggaj 1

Gud befaler folket at genopbygge templet

Profeten Haggaj modtog følgende budskab fra Herren den første dag i den sjette måned af kong Dareios’ andet regeringsår. Haggaj fik besked på at give det videre til Judas guvernør, Zerubbabel, søn af Shealtiel, og ypperstepræsten Josva, søn af Jotzadak.

„Hør hvad Gud, den Almægtige, siger: Hvorfor siger folk, at tiden endnu ikke er inde til at genopbygge mit tempel? 3-4 Mener I virkelig, at det er rigtigt af jer at bo i fornemme huse, når mit hus stadig ligger i ruiner? Tænk over, hvordan det går med jer: I planter og sår, men får en dårlig høst. I mangler både mad og drikke og tøj, og jeres arbejdsløn forsvinder som i en hullet pung. Se jer omkring og tænk over situationen.

Gå nu op i bjergene og hent tømmer, så mit tempel kan blive færdigbygget, og jeg kan glæde mig over det og vise jer min herlighed.

I håber på en god høst, men det bliver kun til lidt, og den smule I henter hjem, forsvinder som dug for solen. Hvorfor? Fordi mit hus ligger i ruiner, mens I har travlt med at bygge huse til jer selv. 10 Derfor holder jeg regnen tilbage, så I får en dårlig høst. 11 Jeg lader tørken ramme både lavland og højland, korn og druer, oliven og de øvrige afgrøder. Både mennesker og kvæg lider under det. Alt jeres møjsommelige arbejde er spildt.”

12 Da adlød de alle sammen Herrens ord, som kom til dem gennem profeten Haggaj. Både guvernøren Zerubbabel, ypperstepræsten Josva og den rest af befolkningen, som var kommet tilbage til landet, adlød, for de var klar over, at budskabet var fra Gud, og de tog det alvorligt.

13 Profeten Haggaj gav da folket følgende ord fra Herren: „Jeg vil være med jer og velsigne jer!” 14-15 Og Gud gjorde Zerubbabel, Josva og hele folket så opsat på at genopbygge Herrens, den Almægtiges, tempel, at de allerede den 24. i samme måned tog fat på arbejdet.

Lukas 20:1-8

De jødiske lederes uærlighed(A)

20 En dag, mens Jesus stod på tempelpladsen og underviste folk og fortalte om Guds rige, kom ypperstepræsterne og de skriftlærde sammen med nogle af de andre jødiske ledere hen og konfronterede ham. „Fortæl os, hvem der har givet dig lov til at gøre det, du gør her i templet?” forlangte de.

„Lad mig først stille jer et spørgsmål,” svarede Jesus. „Sig mig: Var Johannes Døber udsendt af Gud, eller var han ikke?”

De begyndte at drøfte det indbyrdes: „Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham. Og siger vi, at han ikke var sendt af Gud, så vil folket stene os, for de tror jo alle sammen, at Johannes var en profet.” Derfor svarede de: „Det ved vi ikke.”

„Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre, hvad jeg gør her!” sagde Jesus.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.