Revised Common Lectionary (Complementary)
Moses’ bøn
90 En bøn af Guds tjener Moses.
Herre, du er vores tilflugt,
du har hjulpet os fra slægt til slægt.
2 Du var til, før bjergene blev skabt,
du levede, før jorden blev dannet.
Din eksistens har ingen begyndelse
og kommer aldrig til en afslutning.
3 Men menneskers liv får ende,
på din befaling bliver de til støv.
4 Tusinde år er for dig som en enkelt dag er for os,
den varer nogle timer, og så er den forbi.
5 Du gør ende på menneskers liv,
og de sover ind.
Om morgenen er græsset grønt og frisk,
6 det glinser og er fuldt af liv.
Men om aftenen er det tørret ind
og vissent.
7 Vi sygner hen under din fortærende vrede,
vi skælver under din voldsomme harme.
8 Du ser vore skjulte synder,
vore fejl ligger udbredt for dine øjne.
9 Vi mærker din vrede hver dag,
vi ender vores liv med et suk.
10 Vi kan forvente at leve, til vi er halvfjerds,
måske nogle kan nå at blive firs.
Selv vore bedste år har nok af problemer,
men tiden flyver af sted, snart er alt forbi.
11 Hvem kender styrken af din vrede?
Din harme fylder os med ærefrygt.
12 Hjælp os til at huske, at livet er kort,
så vi kan vokse i visdom.
Dommen over afgudsdyrkelsen
6 Derefter sagde Herren til mig: 2 „Du menneske, se ud over Israels bjergland og profetér imod landet og dets indbyggere. Du skal sige: 3 Israels bjergland, hør Gud Herrens ord. Hør efter, alle bakker og kløfter og dale. Med draget sværd kommer jeg imod jer, for jeg har besluttet at ødelægge jeres offerhøje.
4-7 Alle jeres byer bliver styrtet i grus og brændt, og jeres offersteder bliver sløjfet. Jeres afguder bliver smadret, og ligene af deres tilbedere kommer til at ligge og flyde mellem altrene. Da skal det gå op for enhver, at jeg er Herren.
8 Kun enkelte af jer får lov at overleve, og den rest, der bliver tilbage, skal spredes blandt verdens nationer. 9 Men under eksilet vil I tænke dybt over tingene, og I vil forstå, hvor knust jeg blev over jeres troløse hjerter og lystne øjne, der higede efter de afskyelige afguder. Da vil I omsider føle lede ved al den ondskab, I har begået, 10 og I vil indse, at jeg er Herren, og at mine ord om straf og ulykke ikke var tomme ord.”
11 Herren fortsatte: „Slå hænderne sammen, tramp med fødderne og råb: ‚Ak!’ af forfærdelse over alle de afskyelige ting, som Israels folk har gjort, for nu kommer konsekvenserne: krig, hungersnød og epidemier. 12 De, der tager del i kampen, vil blive dræbt af sværdet, og de, der er langt væk, vil dø af sygdom. De overlevende rammes af hungersnøden. Sådan viser jeg min vrede og straffer dem. 13 Når jeres døde ligger spredt på offerhøjene og under de grønne træer mellem jeres afguder og knuste altre, hvor de engang ofrede røgelse til dem, vil I indse, at jeg alene er Herren. 14 Jeg knuser jer og ødelægger jeres byer lige fra ørkenen i syd til Ribla i nord. Så vil I indse, at jeg er Herren.”
De syv skåle med Guds vrede
16 Så hørte jeg en kraftig stemme inde fra helligdommen råbe ud til de syv engle: „Gå hen og tøm de syv skåle med Guds vrede ud over jorden!”
2 Den første engel gik da frem og tømte sin skål ud over jorden. Det resulterede i, at grimme og ondartede bylder brød ud på de mennesker, som bar uhyrets mærke og faldt på knæ foran statuen.
3 Den anden engel tømte sin skål i havet. Derved blev vandet mørkt som blodet fra en død person, og alt liv i havet døde.
4 Den tredje engel tømte sin skål i alle floder og kilder, og det hele blev til blod. 5 Så hørte jeg vandenes skytsengel sige til Gud: „Du er hellig og retfærdig, du som er, og som var. Du har udmålt en rimelig straf, 6 for alle de, der har udgydt dine profeters og hellige tjeneres blod, fortjener selv at få blod at drikke.” 7 Og jeg hørte en stemme fra alteret sige: „Ja, Herre, du den øverste hersker og Gud, dine domme er retfærdige og korrekte.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.