Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 43

43 Gud, tag dig af min sag,[a]
    red mig fra ugudelige mennesker.
        Frels mig fra falske og onde folk.
For du er min tilflugt, Gud!
    Hvorfor har du forkastet mig?
        Hvorfor skal jeg plages af mine fjender?
Send dit lys og din sandhed,
    så de kan lede mig frem
og føre mig til din bolig,
    til Zions hellige bjerg.
Så vil jeg gå hen til dit alter, Gud,
    du, som fylder mig med glæde,
og dér vil jeg takke dig med harpespil.
    Oh, Gud, min Gud!
Jeg siger til mig selv:
„Vær ikke mismodig og nedtrykt.
    Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.”
Når Gud har reddet mig,
    vil jeg synge en takkesang til ham.

Ezekiel 13:1-16

Dommen over de falske profeter

13 Herren sagde til mig:

2-3 „Du menneske, profetér imod de falske profeter i Israel, som kommer med deres egne idéer og hævder, at deres budskaber er fra mig. Ve de tåbelige profeter, som siger: ‚Hør, hvad Herren siger!’ uden at jeg har talt til dem.

4-5 Åh, Israels folk, jeres falske profeter er som sjakaler, der går på rov mellem ruinerne. De har intet gjort for at opbygge mit folk eller udbedre manglerne, så folket kunne undgå at blive ramt af min dom. De har løjet ved at påstå, at deres budskab kom fra mig, selv om jeg aldrig har sendt dem, så de kan ikke forvente, at jeg skal opfylde deres profetier. 7-8 Derfor siger jeg til dem: ‚Er det måske ikke falske profetier og syner, der kommer fra jer, når I hævder at have et budskab fra mig, selvom jeg ikke har givet jer noget budskab? Fordi I er kommet med falske profetier og syner, må jeg straffe jer.’ De får aldrig nogen lederposition, ja, jeg vil slette deres navne af listen over Israels folk, og de vil aldrig få deres land at se igen. Så vil I indse, at jeg er Gud Herren. 10 De fører mit folk på afveje ved at profetere om fred, når der ikke er fred. Mit folk har bygget en mur af løse sten, og profeterne påstår, et lag kalk kan holde sammen på den.

11 Ezekiel, du kan godt fortælle dem, at deres fine, hvidkalkede mure vil falde sammen. Synden kan ikke skjules bag en pæn facade. Der kommer snart en mægtig storm med hagl og styrtregn, som får murene til at falde sammen. 12 Når katastrofen indtræder, vil folket anklage de falske profeter for at have slået det hele hen i stedet for at advare dem om deres synd.

13 Derfor siger jeg, Herren, til de falske profeter: Min vrede skal hagle ned over jer, og min harme er som en voldsom orkan, mit raseri er som den piskende regn. 14 Jeg vil smadre den hvidkalkede mur, så den bryder sammen og knuser jer i faldet. Så vil I indse, at jeg er Herren. 15 Jeg vil lade min vrede få frit løb imod muren og dem, som kalkede den. Så forsvinder både muren og de mennesker, som kalkede den, 16 de profeter, som forkyndte fred og ingen fare for Jerusalem, når der i virkeligheden ikke var udsigt til fred.

2 Peter 2:1-3

Men ligesom der var falske profeter blandt Guds folk dengang, sådan vil der også komme falske lærere blandt jer. De vil gøre oprør mod Herren, som købte dem fri, og de vil infiltrere jeres fællesskab med deres falske og nedbrydende lære. Men de vil gå en brat undergang i møde. Mange vil følge dem i deres udsvævelser, og på grund af dem vil sandhedens vej få et dårligt ry. De vil i deres griskhed forkynde hvad som helst for at få fat i folks penge.

Men Gud har allerede for længe siden afsagt sin dom over dem, og straffen hænger over hovedet på dem.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.