Revised Common Lectionary (Complementary)
Beskyttet under Herrens nåde
5 Til korlederen: Brug fløjterne. En sang af David.
2 Herre, hør min bøn,
lyt til mine dybe suk.
3 Min Konge og min Gud, hør mit råb om hjælp,
for til dig vil jeg klage min nød.
4 Om morgenen løfter jeg min røst til dig,
jeg lægger min sag frem for dig og venter.
5 Gud, du hader grusomheder
og kan ikke acceptere ondskab.
6 Oprørere får ikke adgang til dig,
for du hader de onde.
7 Du tilintetgør dem, der lyver,
du afskyr vold og bedrageri.
8 Men jeg kan gå ind i dit tempel
på grund af din trofaste nåde
og tilbede dig i ærefrygt.
9 Herre, led mig ad den rette vej,
så mine fjender ikke fælder mig.
Vis mig den vej, jeg skal gå,
og fortæl mig, hvad jeg skal gøre.
10 Mine fjender lyver konstant,
de er kun ude på at gøre fortræd.
Deres strube stinker som en åben grav,
deres tunge er belagt med smiger.
11 Drag dem til ansvar, oh, Gud,
fang dem i deres egne fælder.
Straf dem for deres trodsighed,
for det er dig, de gør oprør imod.
12 Men lad alle, som stoler på dig, juble.
Lad dem råbe af fryd til hver en tid.
Du beskytter dem, der følger dig trofast,
så de altid er fyldt med glæde.
13 Du velsigner jo de gudfrygtige, Herre,
dækker dem med din nådes skjold.
21 Den vise kendes på sin sunde fornuft,
velvalgte ord bliver der lyttet til.
22 God dømmekraft giver den kloge et godt liv,
men den tåbelige straffes for sin dumhed.
23 De vise kommer med visdomsord,
derfor lytter man gerne til dem.
24 Venlige ord er som honning,
en lise for sjælen og helse til kroppen.
25 Mange mener, de følger den rette vej,
og dog ender den med død.
26 Arbejderens sult er til gavn for ham,
for den hjælper ham til at arbejde hårdt.
27 Ondskabsfulde slyngler skaber ulykker overalt,
deres ord hærger som en steppebrand.
28 Folk, der er fulde af løgn, skaber altid splid,
sladder kan skille selv de bedste venner.
29 En forbryder opflammer sine kammerater
og trækker dem med i kriminelle handlinger.
30 Den, der blinker med øjet, har ondt i sinde,
sammenpressede læber tyder på skumle planer.
31 Det er en ære at blive gammel,
for så har man levet et retskaffent liv.
32 Det er bedre at være tålmodig end at være stærk,
lettere at indtage en by end at overvinde sig selv.
33 Mennesker kaster lod for at finde Guds vilje,
men det er Herren, der bestemmer udfaldet.
Guds befalinger og menneskelige traditioner(A)
15 En dag kom nogle farisæere og skriftlærde fra Jerusalem for at få en samtale med Jesus. 2 „Hvorfor overtræder dine disciple de regler, vores forfædre har pålagt os?” begyndte de. „De vasker jo ikke hænder på den foreskrevne måde, før de spiser!”
3 Jesus svarede: „Og hvorfor overtræder I Guds befalinger for at kunne følge jeres egne traditioner? 4 Gud har jo sagt: ‚Du skal ære din far og din mor!’ og: ‚Den, der forbander sin far eller mor, skal dø!’[a]
5 Men I hævder, at hvis blot man siger til sin far eller mor: ‚Det, du skulle have haft, vil jeg i stedet give som gave til templet,’ 6 så behøver man ikke at ære sine forældre. På den måde ophæver I Guds ord til fordel for jeres egne traditioner.
7 I er nogle hyklere! Det er sådan nogle som jer, Gud har talt om i profeten Esajas’ bog:
8 ‚Dette folk ærer mig i det ydre,
men deres hjerte er fjernt fra mig.
9 Det er forgæves, de dyrker mig,
når deres lære blot er menneskebud.’[b]”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.