Revised Common Lectionary (Complementary)

Herrens trofasthed og hjælp

138 En sang af David.

³³ Når jeg har renset jer for jeres synd, vil jeg føre jer hjem til Israel og genopbygge landets ruinbyer. ³⁴ Jorden skal igen opdyrkes, efter at den i mange år har ligget brak. ³⁵ Når jeg fører jer hjem, vil folkeslagene udbryde: ‚Se! Dette gudsforladte land er blevet frugtbart som Edens have. De ødelagte byer, der længe lå som forladte ruiner, er nu genopbygget, befæstet og beboet.’ ³⁶ Så vil de nationer, som endnu er tilbage, erkende, at det er mig, Herren, som står bag genopbygningen af ruinerne og tilplantningen af det hærgede land. Det er et løfte fra mig, Herren, og det vil ske, som jeg har sagt.

^37-38 Herren siger: Jeg vil høre Israels folks bønner og gøre dem så talrige som fåreflokkene, der strømmer gennem Jerusalems gader ved højtiderne. Så talrige vil jeg lade dem blive i byerne, som før lå i ruiner. Når det sker, skal alle indse, at jeg er Herren.”

Advarsel mod at følge de religiøse lederes eksempel^(A)

⁵ Da de var landet på den anden side af søen, kom disciplene i tanke om, at de havde glemt at tage brød med.

⁶ „Vær på vagt over for den surdej, der kommer fra farisæerne og saddukæerne,” sagde Jesus. ⁷ Disciplene snakkede sammen om, at det nok var, fordi de havde glemt at tage brød med.

⁸ Jesus var godt klar over, hvad de hviskede sammen om. „Hvor er jeres tro dog lille!” sagde han. „Hvorfor snakker I om, at I ikke har brød med? ⁹ Har I stadig ingenting forstået? Har I helt glemt de 5000 mennesker, som jeg bespiste med fem brød? Og alle de kurve fulde af brødrester, der blev tilovers? ¹⁰ Eller de syv brød til de 4000 og alle de kurve med mad, der blev tilovers? ¹¹ Hvordan kan I så tro, at jeg tænker på, om vi har brød nok? Nej, I skal være på vagt over for farisæernes og saddukæernes surdej.” ¹² Så gik det op for dem, at det ikke var den bogstavelige surdej, han advarede dem imod, men farisæernes og saddukæernes lære.