Revised Common Lectionary (Complementary)
8 Ingen er nådig og barmhjertig som dig,
du er tålmodig og utrolig trofast.
9 Jeg ved, at du er god mod alle,
barmhjertig mod alle dine skabninger.
14 På livets vej kan vi synke i knæ,
men du rejser os op, når vi falder.
15 Retter vi vores blik mod dig i tro,
vil du altid give os det, vi har brug for.
16 Så snart et menneske erkender sit behov,
er du straks parat til at opfylde det.
17 Trofasthed og retfærdighed kendes du på,
dine handlinger er baseret på kærlighed.
18 Uden undtagelse hjælper du alle,
som beder til dig af et oprigtigt hjerte.
19 Vælger mennesker at følge dig,
vil du redde dem, når de råber om hjælp.
20 Ærligt troende oplever din beskyttelse,
men de onde går deres undergang i møde.
21 År efter år vil jeg prise dig, Herre,
måtte alt levende lovsynge dig for evigt.
Salomons ordsprog
10 Her følger Salomons ordsprog:
En klog søn gør forældrene glade,
en tåbelig søn giver dem sorg.
2 Tilranede rigdomme lønner sig ikke,
hæderlighed kan redde en fra døden.
3 Herren stiller de retskafnes sult,
men opfylder ikke de ondes ønsker.
4 Dovenskab gør fattig,
flid gør rig.
5 De kloge høster, når marken er moden,
de, der sover høsttiden væk, er en skændsel.
Paulus takker for den gave, Epafroditus kom med
10 Jeg priser Herren og er inderlig taknemmelig for, at jeres omsorg for mig er blomstret op igen, og for den gave, I har sendt mig. Jeg ved godt, at I hele tiden har ønsket at hjælpe mig, men at I ikke havde mulighed for det. 11 Det er ikke, fordi jeg led nogen nød, for jeg har lært at være tilfreds med det, jeg har. 12 Jeg ved, hvad det vil sige at klare mig med lidt, såvel som hvordan det er at have overflod. Jeg har lært hemmeligheden ved at være tilfreds i enhver situation, hvad enten jeg kan spise mig mæt eller må sulte, hvad enten jeg har overflod eller lider mangel. 13 Alt dette kan jeg klare ved den styrke, Kristus giver mig. 14 Men det var smukt af jer at hjælpe mig i min vanskelige situation.
15 I ved, at dengang jeg kom til jer med budskabet om Kristus og så siden rejste videre og forlod Makedonien, var I, kære filippere, den eneste menighed, der støttede mig økonomisk.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.