Revised Common Lectionary (Complementary)
10 Glæd dig, Jerusalem! Der juble enhver, som har det kær, tag Del i dets Glæde, alle, som sørger over det, 11 for at I må die dets husvalende Barm og mættes, for at I må drikke af dets fulde Bryst og kvæges.
12 Thi så siger Herren: Se, jeg leder til hende Fred som en svulmende Flod og Folkenes Rigdom som en Strøm; hendes spæde skal bæres på Hofte, og Kærtegn får de på Skød; 13 som en Moder trøster sin Søn, således trøster jeg eder, i Jerusalem finder I Trøst. 14 I skal se det med Hjertens Glæde, eders Ledemod skal spire som Græs. Hos Herrens Tjenere kendes hans Hånd, men hos hans Fjender Vrede.
66 Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden, 2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang, 3 sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig, 4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn." - Sela. 5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn. 6 Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham. 7 Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela. 8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner, 9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
6 Brødre! om også et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en sådan til Rette, I åndelige! med Sagtmodigheds Ånd, og se til dig selv, at ikke også du bliver fristet! 2 Bærer hverandres Byrder og opfylder således Kristi Lov! 3 Thi når nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han sig selv. 4 Men hver prøve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i Forhold til sig selv alene, og ikke til Næsten; 5 thi hver skal bære sin egen Byrde.
6 Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som underviser ham.
7 Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske sår, det skal han også høste. 8 Thi den, som sår i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som sår i Ånden, skal høste evigt Liv af Ånden. 9 Men når vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, såfremt vi ikke give tabt. 10 Så lader os altså, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!
11 Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min egen Hånd! 12 Alle de, som ville tage sig godt ud i Kødet, de tvinge eder til at lade eder omskære, alene for at de ikke skulle forfølges for Kristi Kors's Skyld. 13 Thi ikke engang de, som lade sig omskære, holde selv Loven; men de ville, at I skulle lade eder omskære, for at de kunne rose sig af eders Kød. 14 Men det være langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu Kristi Kors,ved hvem Verden er korsfæstet for mig, og jeg for Verden. 15 Thi hverken Omskærelse eller Forhud er noget, men en ny Skabning. 16 Og så mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem være Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!
10 Men derefter udvalgte Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme. 2 Og han sagde til dem: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst. 3 Går ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve. 4 Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen på Vejen! 5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus! 6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile på ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen. 7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I må ikke flytte fra Hus til Hus 8 Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder; 9 og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder. 10 Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I gå ud på dens Gader og sige: 11 Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
16 Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig."
17 Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glæde og sagde: "Herre! også de onde Ånder ere os lydige i dit Navn." 18 Men han sagde til dem: "Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn. 19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde på Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder. 20 Dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."