Revised Common Lectionary (Complementary)

¹⁵ hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og j ag derefter.

¹⁷ Mod dem, der gør ondt, er Herrens Åsyn for at slette deres Minde af Jorden;^{[a] 16} på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb; ¹⁸ når de skriger, hører Herren og frier dem af al deres Trængsel. ¹⁹ Herren er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt. ²⁰ Den retfærdiges Lidelser er mange, men Herren frier ham af dem alle; ²¹ han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes. ²² Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.

22 Derpå lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kalde til sig ² og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad Herrens Tjener Moses bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har påbudt eder. ³ I har ikke svigtet eders Brødre i denne lange Tid; indtil denne Dag har I holdt Herren eders Guds Bud. ⁴ Men nu har Herren eders Gud skaffet eders Brødre Ro, som han lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land, hvor eders Ejendom ligger, som Herrens Tjener Moses gav eder hinsides Jordan. ⁵ Kun må I omhyggeligt agte på at holde det Bud og den Lov, Herrens Tjener Moses pålagde eder, at elske Herren eders Gud, vandre på alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl!" ⁶ Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig til deres Telte. ⁷ Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen med deres Brødre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem drage hver til sit efter at have velsignet dem, ⁸ vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kvæg i Mængde, med Sølv og Guld, Kobber og Jern og Klæder i stor Mængde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de med deres Brødre.

⁹ Så forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til Gilead, det Land, de havde fået i Eje, hvor de havde nedsat sig i Følge Herrens Bud ved Moses;'

5 Men om Tid og Time, Brødre! have I ikke nødig, at der skrives til eder; ² thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten. ³ Når de sige: "Fred og ingen Fare!" da kommer Undergang pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly. ⁴ Men I, Brødre! I ere ikke i Mørke, så at Dagen skulde overraske eder som en Tyv. ⁵ Thi I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere ikke Nattens eller Mørkets Børn. ⁶ Så lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os våge og være ædrue! ⁷ Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ere berusede om Natten. ⁸ Men da vi høre Dagen til, så lader os være ædrue, iførte Troens og Kærlighedens Panser og Frelsens Håb som Hjelm! ⁹ Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at vinde Frelse ved vor Herre Jesus Kristus, ¹⁰ som døde for os, for at vi, hvad enten vi våge eller sove, skulle leve sammen med ham. ¹¹ Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I også gøre.