Revised Common Lectionary (Complementary)

107 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig! ² Så skal Herrens genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd ³ og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

³³ Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land, ³⁴ til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der. ³⁵ Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder; ³⁶ der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i, ³⁷ tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt. ³⁸ Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg. ³⁹ De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk, ⁴⁰ han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde. ⁴¹ Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde; ⁴² de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund. ⁴³ Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig Herrens Nåde på Sinde!

8 Alle de Bud, jeg i Dag pålægger dig, skal I omhyggeligt handle efter, for at I må blive i Live og blive mangfoldige og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som Herren tilsvor eders Fædre. ² Og du skal komme i Hu, hvorledes Herren din Gud i disse fyrretyve År har ført dig i Ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig på Prøve og for at se, hvad der boede i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej. ³ Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig så Manna at spise, en Føde, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, for at lade dig vide, at Mennesket ikke lever af Brød alene; men ved alt, hvad der udgår af Herrens Mund, lever Mennesket. ⁴ Dine klæder blev ikke slidt af Kroppen på dig, og dine Fødder hovnede ikke i disse fyrretyve År: ⁵ Så vid da og tag dig til Hjerte, at Herren optugter dig, som en Mand optugter sin Søn. ⁶ Og hold Herren din Guds Bud, så du vandrer på hans Veje og frygter ham. ⁷ Thi Herren din Gud vil føre dig ind i et herligt Land, et Land med Vandbække, Kilder og Strømme, der vælder frem på Bjerg og Dal, ⁸ et Land med Hvede og Byg, med Vinstokke, Figentræer og Granatæbletræer, et Land med Oliventræer og Honning, ⁹ et Land, hvor du ikke skal tære Fattigmands Brød, hvor du intet skal mangle, et Land, hvis Sten giver Jern, og i hvis Bjerge du kan hugge Kobber.

¹⁰ Men når du så spiser dig mæt, skal du love Herren din Gud for det herlige Land, han gav dig. ¹¹ Vogt dig for at glemme Herren din Gud, så du ikke holder hans Bud, Lovbud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig. ¹² Når du da spiser dig mæt og bygger gode Huse og bor i dem, ¹³ og dit Hornkvæg og Småkvæg øges, og dit Sølv og Guld øges, og alt, hvad du ejer, øges, ¹⁴ lad så ikke dit Hjerte blive hovmodigt, så du glemmer Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset, ¹⁵ ham, som ledte dig i den store, grufulde Ørken med dens Giftslanger og Skorpioner og vandløse Ødemarker, ham, som lod Vand vælde frem til dig af den flinthårde Klippe, ¹⁶ ham, som i Ørkenen gav dig Manna at spise, som dine Fædre ikke kendte til, dig til Ydmygelse og Prøvelse, for i de kommende Dage at kunne gøre vel imod dig! ¹⁷ Og sig ikke ved dig selv: "Det er min egen Kraft og min egen Hånds Styrke, der har skaffet mig den Rigdom." ¹⁸ Men kom Herren din Gud i Hu; thi ham er det, der giver dig Kraft til at vinde dig Rigdom for at stadfæste den Pagt, han tilsvor dine Fædre, således som det nu er sket. ¹⁹ Men hvis du glemmer Herren din Gud og holder dig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, så vidner jeg for eder i Dag, at I skal gå til Grunde. ²⁰ Som de Folk, Herren lader gå til Grunde for eder, skal I gå til Grunde, til Straf for at I ikke vilde adlyde Herren eders Gud!

²⁷ Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver især. ²⁸ Og nogle satte Gud i Menigheden for det første til Apostle, for det andet til Profeter, for det tredje til Lærere, dernæst kraftige Gerninger, dernæst Gaver til at helbrede. til at hjælpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale. ²⁹ Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere Lærere? mon alle gøre kraftige Gerninger? ³⁰ mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon alle udlægge? ³¹ Men tragter efter de største Nådegaver! Og yder mere viser jeg eder en ypperlig Vej.