Revised Common Lectionary (Complementary)
10 Jeg troede, at mine dage var talte,
at jeg skulle dø i min bedste alder.
11 Jeg troede, det var slut med at høre fra Herren,
at jeg skulle forlade de levendes land.
Aldrig mere skulle jeg i den verden
se et menneske, jeg kendte så godt.
12 Som et telt ville mit liv blive taget ned
og foldet sammen.
Som et vævet stykke stof
ville jeg få trådene klippet over,
blive taget af væven og rullet sammen.
Du var ved at slukke mit livslys
og føre mig ind i dødens mørke.[a]
13 Hele natten råbte jeg om hjælp.
Det var, som om en løve knuste mine knogler.
Du var ved at slukke mit livslys
og føre mig ind i dødens mørke.
14 Jeg klynkede, klagede og kaldte på dig.
Mine øjne var udmattede af at spejde efter hjælp:
Frels mig, Herre, min nød er stor!
15 Hvad skal jeg sige? Du talte til mig
og afsagde min dødsdom.
Søvnen veg fra mig,
jeg sørgede dybt i min sjæl.
16 Herre, det er dit ord,
som giver mennesker liv.
Åh, giv mig mit helbred tilbage,
lad mig få lov til at leve!
17 Da blev min sorg vendt til glæde og fred.
Du reddede mig fra dødsrigets afgrund.
Alle mine synder har du lagt væk.
18 Fra dødsriget får du ingen lovsang,
de døde takker dig ikke
og kan ikke se frem til din redning.
19 Men de levende, de kan takke dig,
som jeg gør det i dag,
og fortælle deres børn om din hjælp og trofasthed.
20 Det er Herren, der er vores redning.
Lad os lovsynge ham med sang og musik
i Herrens hus, så længe vi lever.
9 Filistrene svarede igen ved at sende en stor styrke ind i Juda, hvor de spredte sig og slog lejr i omegnen af Lehi. 10 „Hvorfor angriber I os?” spurgte judæerne. Filistrene svarede: „Fordi vi vil fange Samson og tage hævn over ham!” 11 Så sendte judæerne 3000 mænd af sted til klippehulen ved Etam for at hente Samson. „Hvorfor har du bragt os i den her ulykkelige situation?” spurgte de Samson. „Er du ikke klar over, at filistrene har magten i landet?” „Jeg har kun gjort gengæld for det, de gjorde imod mig,” lød Samsons svar.
12 Judæerne fortsatte: „Vi er kommet for at tage dig til fange og udlevere dig til filistrene!” „Lad gå,” svarede Samson, „bare I lover mig, at I ikke vil slå mig ihjel.” 13 „Vi binder dig bare og overgiver dig til filistrene,” sagde de. „Vi slår dig ikke ihjel.”
Så bandt de ham omkring håndled og overarme med to nye reb og førte ham bort. 14 Da de nåede frem til Lehi, blev filistrene ellevilde af begejstring, men i det samme kom Herrens Ånd over Samson og gav ham styrke, så han sprængte både rebet om overkroppen og det reb, hans håndled var bundet med. 15 Samson tog derpå en æselkæbe, der lå på jorden, og slog 1000 filistre ihjel med den. 16 Derefter udbrød han:
Med en æselkæbe har jeg dræbt bunker af „æsler”.
Med en æselkæbe slog jeg 1000 mand ned.
17 Så kastede han æselkæben fra sig. Derfor kaldte man stedet for „Kæbehøjen”.[a]
18 Bagefter var Samson så udmattet af tørst, at han råbte til Herren: „I dag har du givet sejr til Israel ved min hånd! Skal jeg nu dø af tørst og falde i hænderne på de her ugudelige filistre?” 19 Da lod Herren vand strømme frem fra et hul i jorden, så Samson kunne drikke og komme til kræfter igen. Kilden kaldte man „Råbets Kilde”,[b] og den findes den dag i dag i Lehi.
20 De næste 20 år var Samson Israels befrier, men filistrene havde stadig magten i landet.
Alt er muligt for den, som tror(A)
14 Der stod en vældig menneskemængde og ventede på dem, da de kom ned fra bjerget. Straks kom en mand hen og faldt på knæ for Jesus. 15 „Herre, vær barmhjertig mod min søn,” bad han. „Han er månesyg,[a] og lider ganske forfærdeligt. Ofte falder han i ilden eller i vandet, når han får sine anfald. 16 Derfor bragte jeg ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.”
17 „Åh, I forvildede og vantro mennesker,” udbrød Jesus. „Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg bære over med jer? Kom herhen med drengen.” 18 Så befalede Jesus dæmonen, som var i drengen, at komme ud, og den forlod ham. Fra det øjeblik var drengen rask.
19 Da disciplene kort efter var alene med Jesus, spurgte de ham: „Hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud?”
20 „På grund af manglende tro,” svarede Jesus. „For det siger jeg jer: Hvis I bare havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til sådan et ‚bjerg’: ‚Flyt dig!’ og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting, som ville være umuligt for jer. 21 Men den slags farer kun ud ved bøn og faste.”[b]
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.