Revised Common Lectionary (Complementary)
10 Jeg troede, at mine dage var talte,
at jeg skulle dø i min bedste alder.
11 Jeg troede, det var slut med at høre fra Herren,
at jeg skulle forlade de levendes land.
Aldrig mere skulle jeg i den verden
se et menneske, jeg kendte så godt.
12 Som et telt ville mit liv blive taget ned
og foldet sammen.
Som et vævet stykke stof
ville jeg få trådene klippet over,
blive taget af væven og rullet sammen.
Du var ved at slukke mit livslys
og føre mig ind i dødens mørke.[a]
13 Hele natten råbte jeg om hjælp.
Det var, som om en løve knuste mine knogler.
Du var ved at slukke mit livslys
og føre mig ind i dødens mørke.
14 Jeg klynkede, klagede og kaldte på dig.
Mine øjne var udmattede af at spejde efter hjælp:
Frels mig, Herre, min nød er stor!
15 Hvad skal jeg sige? Du talte til mig
og afsagde min dødsdom.
Søvnen veg fra mig,
jeg sørgede dybt i min sjæl.
16 Herre, det er dit ord,
som giver mennesker liv.
Åh, giv mig mit helbred tilbage,
lad mig få lov til at leve!
17 Da blev min sorg vendt til glæde og fred.
Du reddede mig fra dødsrigets afgrund.
Alle mine synder har du lagt væk.
18 Fra dødsriget får du ingen lovsang,
de døde takker dig ikke
og kan ikke se frem til din redning.
19 Men de levende, de kan takke dig,
som jeg gør det i dag,
og fortælle deres børn om din hjælp og trofasthed.
20 Det er Herren, der er vores redning.
Lad os lovsynge ham med sang og musik
i Herrens hus, så længe vi lever.
Aj erobres
8 Herren sagde nu til Josva: „Vær ikke modløs og bange! Tag hele hæren med dig og indtag Aj. Jeg vil give jer sejr over byens konge og alle hans mænd. Jeg vil give jer byen og det tilhørende landområde. 2 I skal gøre med dem, som I gjorde med kongen og indbyggerne i Jeriko, men denne gang må I selv beholde krigsbyttet og kvæget. I skal lægge baghold vest for byen.”
3-4 Så gjorde Josva og Israels hær sig klar til at angribe Aj. Josva udvalgte 30.000 krigere og gav dem følgende besked: „I skal lægge jer i baghold vest for byen og være klar til at angribe. 5 Når jeg og resten af hæren angriber Aj, kommer alle mændene ud af byen for at kæmpe ligesom sidst. Når vi så trækker os tilbage, 6 tænker de: ‚Israelitterne flygter fra os ligesom før.’ Men vi lader dem forfølge os, indtil de alle er kommet ud af byen. 7 Så springer I frem fra bagholdet og indtager byen. Herren vil give jer sejr, 8 og I skal sætte ild til byen, sådan som han har befalet. Det er en ordre!”
9 Med disse ord sendte Josva mændene af sted, og de gik i ly af natten hen vest for byen mellem Aj og Betel, hvor de lagde sig i skjul. Men Josva blev den nat hos resten af hæren. 10 Tidligt næste morgen samlede Josva sine mænd og marcherede sammen med de israelitiske ledere mod Aj. 11 De slog lejr nord for byen, på den anden side af en dal. 12 Om natten sendte Josva endnu 5000 mand af sted, der skulle slutte sig til bagholdet vest for byen, 13 men selv gik Josva ned i dalen.
14 Ajs konge kunne se israelitternes lejr på den anden side af dalen, og tidligt den næste morgen rykkede han ud og angreb dem på et plateau med udsigt over Jordandalen uden at vide, at resten af hæren lå i baghold vest for byen. 15 Da Josvas hærafdeling lod sig slå på flugt og flygtede østpå mod ørkenen, 16 fik alle byens mænd ordre til at sætte efter dem. På den måde blev de lokket væk fra byen. 17 Der var ikke en eneste mand tilbage i Aj,[a] for alle var med til at forfølge israelitterne, så byen lå vidt åben og forsvarsløs.
18 Da sagde Herren til Josva: „Ræk dit spyd ud mod Aj, for jeg vil give dig byen.” Josva gjorde, som Herren havde sagt, 19 og da mændene, der lå i baghold, så signalet, sprang de frem fra deres skjul og løb ind mod byen. Den blev hurtigt indtaget og stod snart i lys lue. 20-21 Da mændene fra Aj så sig tilbage og opdagede de store røgskyer over byen, var de klar over, at de var lokket i en fælde. Også Josva og de flygtende israelitter så røgen og vidste derfor, at bagholdsangrebet var lykkedes. Israelitterne vendte nu om og angreb deres forfølgere. 22 Samtidig kom israelitterne fra bagholdet ud fra byen og angreb fjendens bagtrop. Ajs hær var gået i fælden, og alle blev hugget ned, 23 bortset fra kongen, der blev taget til fange og ført frem for Josva.
3 Tænk på al den modstand fra syndige mennesker, som Jesus måtte kæmpe imod—så vil I også kunne holde ud uden at miste håbet eller tabe modet. 4 I jeres kamp mod synden er I jo endnu ikke nået dertil, hvor I har mistet livet.
Gud opdrager sine børn
5 Husk på den formaning, hvor Skriften omtaler jer som Guds børn:
„Mit barn, strit ikke imod, når Herren opdrager på dig,
tab ikke modet, når han sætter dig i rette.
6 Det er jo dem, han elsker, han opdrager på.
Han irettesætter dem, han regner som sine børn.”[a]
7 Hold ud, når I sættes i rette, for det gavner jer. Gud behandler jer som en far, der opdrager sine børn. Kan man forestille sig et barn, der aldrig bliver irettesat? 8 Hvis I ingen opdragelse får, så betyder det, at I slet ikke er hans børn. 9 Vi har alle haft jordiske fædre som irettesatte os, og vi havde respekt for dem. Hvor meget mere skal vi så ikke underordne os vores åndelige Far og få livet fra ham i eje? 10 Vores jordiske fædre har opdraget os i en kort årrække efter bedste evne, men Guds opdragelse er altid til bedste for os, og den sigter på, at vi får del i hans hellighed. 11 Enhver irettesættelse er smertefuld, mens den står på, og bringer ikke umiddelbart glæde. Men på langt sigt bliver de, der tager ved lære af irettesættelsen, i stand til at gøre det rigtige og leve med fred i hjertet.
Hellighed er nødvendig for at få del i Guds velsignelse
12 Se nu at få gang i de slappe hænder og de stive knæ! 13 Følg den lige vej fremad, så jeres stive led ikke forvrides, men får ny smidighed.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.