Revised Common Lectionary (Complementary)

Et nødråb i sygdom

88 Til korlederen: En sang af ezraitten Heman fra Koras slægt i mahalat-stil.^[a]

¹⁹ Når en kvinde menstruerer, skal hun regnes for uren i syv dage, og enhver, der rører hende i den periode, skal regnes for uren indtil aften. ²⁰ Også alt, hvad hun ligger på eller sidder på i den periode, skal regnes for urent. ^21-23 Og rører nogen ved sengen eller noget, hun har siddet på, skal den person vaske sit tøj og bade og regnes for uren indtil aften. ²⁴ Hvis en mand ligger sammen med sin kone og kommer i kontakt med hendes menstruationsblod, skal han også regnes for uren i syv dage, og en hvilken som helst seng, han ligger på i de syv dage, skal regnes for uren.

²⁵ Hvis menstruationen fortsætter ud over den normale tid, eller hvis kvinden bløder uden for den månedlige periode, gælder samme regler som nævnt ovenfor: ²⁶ Det, hun ligger på eller sidder på, skal regnes for urent. ²⁷ Det gælder på samme måde, at enhver, som kommer i berøring med noget, hun har siddet på, er uren. Vedkommende skal bade, vaske sit tøj og regnes for uren indtil aften. ²⁸ Men syv dage efter at hendes blødning er standset, skal hun ikke længere regnes for uren.

²⁹ På den ottende dag skal hun tage to turtelduer eller to unge duer og bringe dem til præsten ved indgangen til åbenbaringsteltet, ³⁰ og præsten skal ofre den ene due som syndoffer og den anden som brændoffer. På den måde skal han skaffe soning for hende hos Herren efter hendes blødning. ³¹ Det er retningslinierne for, hvordan I skal rense Israels folk for urenhed, så de undgår at besmitte min bolig iblandt dem.”

9 Det er næsten overflødigt, at jeg skriver til jer om denne kærlighedsgave til de kristne i Jerusalem. ² Jeg kender jo jeres iver efter at hjælpe. Det har jeg rost jer for over for menighederne i Makedonien, og jeg har sagt, at I nede i Akaja allerede for et år siden var parat til at sende en gave. Det var faktisk jeres iver efter at hjælpe, der fik mange af de andre til at slutte sig til indsamlingen. ³ Jeg sender nu mine medarbejdere, for at min ros af jer ikke skal vise sig at være grundløs på det punkt. Det gør jeg, for at I kan være parate, når jeg kommer, som jeg har sagt, at I ville være. ⁴ Hvis nogle fra menighederne i Makedonien rejser med mig ned til jer, og de så opdager, at I slet ikke er klar, når vi kommer, ville det være flovt for både jer og mig. ⁵ Derfor mente jeg, at det var bedst, hvis mine medarbejdere rejste i forvejen, så de kan hjælpe jer til at få færdiggjort indsamlingen af den gave, som I har lovet. Lad det være en rigelig gave, så den bliver et udtryk for Guds velsignelse, ikke for nogens smålighed.