Revised Common Lectionary (Complementary)
Et nødråb i sygdom
88 Til korlederen: En sang af ezraitten Heman fra Koras slægt i mahalat-stil.[a]
2 Herre, min Gud, jeg råber til dig om dagen,
jeg kalder på dig om natten.
3 Lad min bøn nå frem til dig,
lyt til mit råb om hjælp.
4 Min sjæl er tynget af problemer,
jeg befinder mig på gravens rand.
5 Man betragter mig allerede som død,
et menneske, der har mistet sin kraft.
6 Man ser på mig som et lig,
der ligger i sin grav,
som et menneske, der snart bliver glemt
og ikke længere nyder godt af din hjælp.
7 Du har kastet mig i det dybe hul,
i den mørkeste afgrund.
8 Din straf tynger mig til jorden,
skyller over mig som brændingen.
9 Du har fået mine venner til at forlade mig,
du har gjort det, så de væmmes ved mig,
jeg er fanget og ser ingen udvej.
10 Mine øjne er matte af fortvivlelse.
Åh, Herre, dagen lang råber jeg til dig,
rækker hænderne op imod dig i bøn.
11 Mon du gør underværker for de døde?
Står de op af graven for at lovprise dig?
12 Vil de døde fortælle om din nåde?
Forkynder man din trofasthed i dødsrigets mørke?
13 Vil afgrunden opleve dine undere?
Huskes din godhed i glemslens land?
14 Herre, jeg råber til dig om hjælp,
hver morgen stiger mine bønner op til dig.
15 Hvorfor har du forkastet mig, Herre?
Hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?
16 Jeg er hjælpeløs og døden nær,
fra min ungdom plaget af rædsel.
17 Din straf overvælder mig,
så jeg er ved at gå til af angst.
18 Som en malstrøm hvirvler den omkring mig,
slår sammen over mit hoved.
19 Mine venner og min familie har forladt mig,
mine bekendte har efterladt mig i mørket.
Regler for præsterne
21 Herren sagde endvidere til Moses: „Sig til præsterne, at de ikke må gøre sig selv urene ved at røre et lig, 2-3 medmindre det drejer sig om en nær slægtning: en mor, en far, en søn, en datter, en bror eller en ugift søster, som han har ansvaret for, siden hun ikke har nogen mand. 4 Som leder blandt sit folk skal han passe på ikke at gøre sig selv uren.[a]
5 Præsterne må ikke klippe sig skaldede noget sted på hovedet eller barbere deres kindskæg af. De må heller ikke lave ridser i huden eller tatoveringer. 6 I Guds øjne skal de være hellige, og de må ikke krænke ham eller bringe skam over hans navn. Det er jo dem, der er udvalgt til at bringe ildofre til Herren, og de ofre skal kunne accepteres af deres Gud. 7 En præst må ikke gifte sig med en prostitueret eller med en kvinde, som ikke er jomfru. Han må heller ikke gifte sig med en fraskilt, for han er en indviet Guds tjener, 8 som er udvalgt til at bringe jeres ofre frem for Gud. Han skal være hellig, for jeg, Herren, som gør jer hellige, er selv hellig. 9 Hvis en præstedatter bliver prostitueret, har hun krænket sin fars hellighed, og hun skal brændes.
10 Ypperstepræsten, der er salvet og indviet til en særlig tjeneste, og som har fået lov at bære den ypperstepræstelige dragt, må ikke tage sin hovedbeklædning af og lade håret hænge løst eller rive flænger i sin dragt.[b] 11 Han må heller ikke røre en død person, ikke engang sin egen mor eller far. 12 Han må ikke krænke helligdommen ved at forlade den for at deltage i en begravelse, for han er salvet og indviet til at tjene Gud. Jeg er Herren. 13 Den kvinde, han gifter sig med, skal være jomfru. 14-15 Han må ikke gifte sig med en enke, og heller ikke med en fraskilt eller en prostitueret. Hans tilkommende skal være en jomfru fra hans egen præsteslægt, ellers ville hans sønner ikke være værdige til at overtage hans embede. Jeg er Herren, som gør ham hellig.”
Titus og hans rejseledsagere
16 Jeg takker Gud, fordi han har givet Titus samme inderlige omsorg for jer, som jeg selv har. 17 Han var fyr og flamme, så snart jeg foreslog ham at rejse ned til jer. Han længes nemlig efter at møde jer igen. 18 Sammen med ham sender vi en anden kristen medarbejder, som er anerkendt i alle menighederne på grund af sit arbejde med at forkynde det glædelige budskab. 19 Desuden er han af menighederne blevet udpeget til at rejse sammen med os, så længe vi er i gang med denne pengeindsamling. Herren vil blive æret gennem indsamlingen, og den viser vores iver efter at hjælpe hinanden. 20 Ved at rejse sammen kan vi undgå, at nogen vil mistænke os for at misbruge det store beløb, som er blevet os betroet. 21 Det er vigtigt for os at gøre det, der er ros værd—ikke kun i Guds øjne, men også i menneskers.
22 Sammen med de to sender vi endnu en af vores medarbejdere, som mange gange har vist sin iver efter at tjene Herren. Nu er han ivrig efter at komme af sted, og han har stor tillid til jer efter det, jeg har fortalt om jer. 23 Titus er jo min assistent, som også vil være til hjælp for jer, og de to andre er udsendt fra menighederne og gør Kristus ære.
Giv rigeligt og på grund af kærlighed
24 Når de tre udsendinge kommer til jer, så vis jeres kærlighed i praksis og bevis, at vi havde ret, da vi roste jer over for dem i menighedernes påhør.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.