Revised Common Lectionary (Complementary)

31 Til Sangmesteren. En Salme af David.

² Herre, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd, ³ du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; ⁴ thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig, ⁵ fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

¹⁵ Men, Herre, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, ¹⁶ mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

12 Herren sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slægt og din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig; ² så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse! ³ Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!"

⁸ Men Stefanus, fuld af Nåde og Kraft, gjorde Undere og store Tegn iblandt Folket, ⁹ Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes og Kyrenæernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de tvistedes med Stefanus. ¹⁰ Og de kunde ikke modstå den Visdom og den Ånd, som han talte af. ¹¹ Da fik de hemmeligt nogle Mænd til at sige: "Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud." ¹² Og de ophidsede Folket og de Ældste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slæbte ham med sig og førte ham for Rådet; ¹³ og de fremstillede falske Vidner, som sagde: "Dette Menneske holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod Loven. ¹⁴ Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overgivet os." ¹⁵ Og alle de, som sade i Rådet, stirrede på ham, og de så hans Ansigt som en Engels Ansigt.