Revised Common Lectionary (Complementary)
30 En Salme. En Sang ved Husets Indvielse. Af David.
2 Herre, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig; 3 Herre min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig. 4 Fra Dødsriget, Herre, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb. 5 Lovsyng Herren, I hans fromme, pris hans hellige Navn! 6 Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang.
7 Jeg tænkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!" 8 Herre, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet. 9 Jeg råbte, Herre, til dig, og tryglende bad jeg til Herren: 10 "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud? 11 Herre, hør og vær nådig, Herre, kom mig til Hjælp!" 12 Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde, 13 at min Ære skal prise dig uden Ophør. Herre min Gud, jeg vil takke dig evigt!
25 Men ingen Mand i hele Israel blev beundret så højt for sin Skønhed som Absalon; fra Fodsål til Isse var der ikke en Lyde ved ham. 26 Og når han lod sit Hår klippe - han lod det klippe, hver Gang der var gået et År, fordi det blev ham for tungt, derfor måtte han lade det klippe - vejede det 2OO Sekel efter kongelig Vægt. 27 Der fødtes Absalon tre Sønner og een Datter ved Navn Tamar; hun var en smuk Kvinde.
28 Absalon boede nu to År i Jerusalem uden at blive stedet for Kongen. 29 Da sendte Absalon Bud efter Joab for at få ham til at gå til Kongen; men han vilde ikke komme. Han sendte Bud een Gang til, men han vilde ikke komme. 30 Da sagde han til sine Folk "Se den Bygmark, Joab har der ved Siden af min! Gå hen og stik Ild på den!" Og Absalons Folk stak Ild på Marken. 31 Da begav Joab sig ind til Absalon og sagde til ham: "Hvorfor har dine Folk stukket Ild på min Mark?" 32 Absalon svarede Joab: "Se, jeg sendte Bud efter dig og bad dig komme herhen, for at jeg kunde sende dig til Kongen og sige: Hvorfor kom jeg tilbage fra Gesjur? Det havde været bedre for mig, om jeg var blevet der! Men nu vil jeg stedes for Kongen; er der Skyld hos mig så lad ham dræbe mig!" 33 Joab gik da til Kongen og overbragte ham disse Ord. Så lod han Absalon kalde, og han kom ind til Kongen; og han bøjede sig for ham og faldt på sit Ansigt til Jorden for Kongen. Så kyssede Kongen Absalon.
2 Og se, de bare til ham en værkbruden, som lå på en Seng; og da Jesus så deres Tro, sagde han til den værkbrudne: "Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig." 3 Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler bespotteligt." 4 Og da Jesus så deres Tanker, sagde han: "Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter? 5 Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Stå op og gå? 6 Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," da siger han til den værkbrudne: "Stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!" 7 Og han stod op og gik bort til sit Hus. 8 Men da Skarerne så det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en sådan Magt.