Revised Common Lectionary (Complementary)

113 Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn! ² Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid; ³ fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset! ⁴ Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene. ⁵ Hvo er som Herren vor Gud, som rejste sin Trone i det høje ⁶ og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden - ⁷ som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet ⁸ og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster, ⁹ han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!

30 Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob noget Barn, blev hun skinsyg på sin Søster og sagde til Jakob: "Skaf mig Børn, ellers dør jeg!" ² Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: "Er jeg i Guds Sted? Det er jo ham, der har nægtet dig Livsfrugt!" ³ Så sagde hun: "Der er min Trælkvinde Bilha; gå ind til hende, så hun kan føde på mine Knæ og jeg få Sønner ved hende!" ⁴ Og hun gav ham sin Trælkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind til hende. ⁵ Så blev Bilha frugtsommelig og fødte Jakob en Søn, ⁶ og Rakel sagde: "Gud har hjulpet mig til min Ret, han har hørt min Røst og givet mig en Søn." Derfor gav hun ham Navnet Dan. ⁷ Siden blev Rakels Trælkvinde Bilha frugtsommelig igen og fødte Jakob en anden Søn; ⁸ og Rakel sagde: "Gudskampe har jeg kæmpet med min Søster og sejret." Derfor gav hun ham Navnet Naftali.

⁹ Men da Lea så, at hun ikke fik flere Børn, tog hun sin Trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru; ¹⁰ og da Leas Trælkvinde Zilpa fødte Jakob en Søn, ¹¹ sagde Lea: "Hvilken Lykke!" Derfor gav hun ham Navnet Gad. ¹² Siden fødte Leas Trælkvinde Zilpa Jakob en anden Søn; ¹³ og Lea sagde: "Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!" Derfor gav hun ham Navnet Aser.

¹⁴ Men da Ruben engang i Hvedehøstens Tid gik på Marken, fandt han nogle Kærlighedsæbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: "Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!" ¹⁵ Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig? Vil du nu også tage min Søns Kærlighedsæbler?" Men Rakel sagde: "Til Gengæld for din Søns Kærlighedsæbler må han ligge hos dig i Nat!" ¹⁶ Da så Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde og sagde: "Kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min Søns Kærlighedsæbler!" Og han lå hos hende den Nat. ¹⁷ Så bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte Søn; ¹⁸ og Lea sagde: "Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min Mand min Trælkvinde." Derfor gav hun ham Navnet Issakar. ¹⁹ Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette Søn; ²⁰ og Lea sagde: "Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand blive hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Zebulon. ²¹ Siden fødte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.

²² Så kom Gud Rakel i Hu, og Gud bønhørte hende og åbnede hendes Moderliv, ²³ så hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: "Gud har borttaget min Skændsel." ²⁴ Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: "Herren give mig endnu en Søn!"

¹⁸ Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal åbenbares på os. ¹⁹ Thi Skabningens Forlængsel venter på Guds Børns Åbenbarelse. ²⁰ Thi Skabningen blev underlagt Forfængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder, ²¹ med Håb om, at også Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed. ²² Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu. ²³ Dog ikke det alene, men også vi selv, som have Åndens Førstegrøde, også vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkårelse, vort Legemes Forløsning. ²⁴ Thi i Håbet bleve vi frelste. Men et Håb, som ses, er ikke et Håb; thi hvad en ser, hvor kan han tillige håbe det? ²⁵ Men dersom vi håbe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed. ²⁶ Og ligeledes kommer også Ånden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Ånden selv går i Forbøn for os med uudsigelige Sukke. ²⁷ Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Åndens Higen er, at den efter Guds Villie går i Forbøn for hellige.

²⁸ Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede. ²⁹ Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han også til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre. ³⁰ Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han også; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han også; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han også.