Revised Common Lectionary (Complementary)
Guds bud
119 Velsignede er de, som gør Guds vilje,[a]
alle de, som adlyder Herrens love.
2 Velsignede er de, som holder fast ved hans bud,
og søger ham af hele deres hjerte.
3 Vi ved, at han ønsker, vi skal følge hans vej,
derfor vælger vi at gøre hans vilje.
4 Vi kender dine befalinger, Herre,
som du forventer, vi følger til punkt og prikke.
5 Hvor ville jeg dog inderligt ønske,
at jeg kunne følge dine bud uden at vakle.
6 Ved at fokusere på alle dine befalinger
undgår jeg at blive gjort til skamme.
7 Vore hjerter bryder ud i tak,
når vi forstår dine retfærdige love.
8 Vær tålmodig med mig,
for jeg ønsker at adlyde dine bud.
9 Herrens svar til Moses lød:
10-11 „Sig til israelitterne: Hvis nogen af jer eller jeres efterkommere er urene, når påskedagen kommer, fordi I har været i berøring med lig, kan I fejre påske den følgende måned, dvs. ved aftenstid den 14. dag i årets anden måned. Det samme gælder, hvis I er ude på en lang rejse i den første måned. Den aften kan I så spise påskelammet sammen med det usyrnede brød og de bitre urter, 12 og I må ikke levne noget til næste morgen eller brække nogen af dyrets knogler. I skal på alle områder følge de normale regler for påskefesten.
13 Men hvis nogen ikke er på rejse og heller ikke er uren, men alligevel nægter at bringe et påskeoffer til Herren på det fastsatte tidspunkt, så skal den person udryddes. Han må bære straffen for sin ulydighed. 14 Hvis en af de fremmede, der bor iblandt jer, ønsker at fejre påske for Herren, skal han følge samme retningslinier som alle andre, for loven om påsken gælder både for indfødte israelitter og de fremmede iblandt jer.”
Den barmhjertige samaritaner
25 En dag kom en jødisk skriftlærd for at sætte Jesus på prøve. „Mester, hvad skal jeg gøre for at få del i det kommende liv?” spurgte han.
26 „Hvad siger Toraen?” var Jesu svar.
27 „Den siger: ‚Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, med liv og sjæl, med al din styrke og med alle dine tanker,’ ” svarede den skriftlærde. „Og den siger også: ‚Du skal elske din næste som dig selv.’ ”
28 „Rigtigt svaret,” sagde Jesus. „Gør det, så skal du få del i livet.”
29 Men manden ville retfærdiggøre sig selv, og derfor spurgte han: „Jamen, hvem er så min næste?”
30 „Lad mig fortælle dig en historie,” svarede Jesus. „En mand var på vej fra Jerusalem til Jeriko. Pludselig blev han overfaldet af røvere. De rev tøjet af ham, slog ham til jorden og lod ham ligge halvdød i vejkanten. 31 Tilfældigvis kom en præst gående ned ad den samme vej. Da han så manden ligge der, gik han over i den modsatte side af vejen og fortsatte. 32 Senere kom en tempeltjener til det samme sted. Da han fik øje på manden, gik også han forbi i den modsatte side af vejen. 33 Til sidst kom der en samaritaner[a] forbi, ridende på sit æsel, for han var på en lang rejse. Da han så manden ligge der, fik han medlidenhed med ham, 34 så han stod af sit æsel og gik derhen. Han rensede og behandlede mandens sår med olivenolie og vin og forbandt dem. Derefter anbragte han manden på sit æsel og bragte ham til en landevejskro, hvor han fortsat selv plejede ham. 35 Dagen efter gav han kroværten to denarer og bad ham tage sig af manden. ‚Kommer det til at koste mere, skal jeg nok betale det på tilbagevejen,’ sagde han.
36 Hvem af de tre, synes du, har handlet som den overfaldnes næste?”
37 „Ham, der viste barmhjertighed,” svarede den skriftlærde.
„Så gør du, som han gjorde!” sagde Jesus.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.