M’Cheyne Bible Reading Plan

21 Herren så til Sara, som han havde lovet, og Herren gjorde ved Sara, som han havde sagt, ² og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham. ³ Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak; ⁴ og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, således som Gud havde pålagt ham. ⁵ Abraham var 100 År gammel, da hans Søn Isak fødtes ham. ⁶ Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig." ⁷ Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!"

⁸ Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra. ⁹ Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak, ¹⁰ sagde hun til Abraham: "Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!" ¹¹ Derover blev Abraham såre ilde til Mode for sin Søns Skyld; ¹² men Gud sagde til Abraham: "Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes; ¹³ men også Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!" ¹⁴ Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han på hendes Skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas Ørken, ¹⁵ og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene ¹⁶ og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen dø!" Og således sad hun, medens Drengen græd højt. ¹⁷ Da hørte Gud Drengens Gråd, og Guds Engel råbte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens Røst der, hvor,han ligger; ¹⁸ rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Hånden, thi jeg vil gøre ham til et stort Folk!" ¹⁹ Da åbnede Gud hendes Øjne, så hun fik Øje på en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke. ²⁰ Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte. ²¹ Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten.

²² Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: "Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for; ²³ tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige så venligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!" ²⁴ Da svarede Abraham: "Jeg vil sværge!" ²⁵ Men Abraham krævede Abimelek til Regnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig. ²⁶ Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!" ²⁷ Da tog Abraham Småkvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de Pagt med hinanden. ²⁸ Men Abraham satte syv Lam til Side, ²⁹ og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?" ³⁰ svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hånd til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd." ³¹ Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder; ³² og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land. ³³ Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte der Herren den evige Guds Navn. ³⁴ Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.

20 Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingård. ² Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingård. ³ Og han gik ud ved den tredje Time og så andre stå ledige på Torvet, ⁴ og han sagde til dem: Går også I hen i Vingården, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen. ⁵ Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligeså. ⁶ Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stående der, og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele Dagen? ⁷ De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Går også I hen i Vingården! ⁸ Men da det var blevet Aften, siger Vingårdens Herre til sin Foged: Kald på Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første! ⁹ Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar. ¹⁰ Men da de første kom, mente de, at de skulde få mere; og også de fik hver en Denar. ¹¹ Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde: ¹² Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have båret Dagens Byrde og Hede. ¹³ Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar? ¹⁴ Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig. ¹⁵ Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god? ¹⁶ Således skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

¹⁷ Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem på Vejen: ¹⁸ "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden ¹⁹ og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og på den tredje Dag skal han opstå."

²⁰ Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget. ²¹ Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side." ²² Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det kunne vi." ²³ Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader." ²⁴ Og da de ti hørte dette, bleve de vrede på de to Brødre. ²⁵ Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem. ²⁶ Således skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener; ²⁷ og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl. ²⁸ Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."

²⁹ Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham. ³⁰ Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, råbte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!" ³¹ Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de råbte endnu stærkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!" ³² Og Jesus stod stille og kaldte på dem og sagde: "Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?" ³³ De sige til ham: "Herre! at vore Øjne måtte oplades." ³⁴ Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.

10 Den beseglede Skrivelse er underskrevet af: Statholderen Nehemias, Hakaljas Søn, og Zidkija, ² Seraja, Azarja, Jirmeja, ³ Pasjhur, Amarja, Malkija, ⁴ Hattusj, Sjebanja, Malluk, ⁵ Harim, Meremot, Obadja, ⁶ Daniel, Ginneton, Baruk, ⁷ Mesjullam, Abija, Mijjamin, ⁸ Ma'azja, Bilgaj og Sjemaja det var Præsterne. ⁹ Leviterne Jesua, Azanjas Søn, Binnuj af Henadads Sønner, Kadmiel ¹⁰ og deres Brødre Sjebanja, Hodija, Kelita, Pelaja, Hanan, ¹¹ Mika, Rehob, Hasjabja, ¹² Zakkur, Sjerebja, Sjebanja, ¹³ Hodija, Bani og Beninu. ¹⁴ Folkets Overhoveder Par'osj, Pahat-Moab, Elam, Zattu, Bani, ¹⁵ Bunni Azgad, Bebaj, ¹⁶ Adonija, Bigvaj, Adin, ¹⁷ Ater, Hizkija, Azzur, ¹⁸ Hodija, Hasjum, Bezaj, ¹⁹ Harif, Anatot, Nebaj, ²⁰ Magpiasj, Mesjullam, Hezir, ²¹ Mesjezab'el, Zadok Jaddua, ²² Pelatja, Hanan, Anaja, ²³ Hosea, Hananja, Hassjub, ²⁴ Hallohesj, Pilha, Sjobek, ²⁵ Rehum, Hasjabna, Ma'aseja, ²⁶ Ahija, Hanan, Anan, ²⁷ Malluk, Harim og Ba'ana.

²⁸ Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Dørvogterne, Sangerne, Tempeltrællene og alle de, der har skilt sig ud fra Hedningerne for at holde sig til Guds Lov, med deres Hustruer, Sønner og Døtre, for så vidt de har Forstand til at fatte det, ²⁹ slutter sig til deres højere stående Brødre og underkaster sig Forbandelsen og Eden om at ville følge Guds Lov, der er givet os ved Guds Tjener Moses, og overholde og udføre alle Herrens, vor Herres, Bud, Bestemmelser og Anordninger: ³⁰ Vi vil ikke give Hedningerne i Landet vore Døtre eller tage deres Døtre til Hustruer for vore Sønner; ³¹ vi vil ikke på Sabbaten eller nogen Helligdag købe noget af Hedningerne i Landet, når de på Sabbaten kommer med deres Varer og al Slags Korn og falbyder det; vi vil hvert syvende År lade Landet ligge hen og give Afkald på enhver Fordring; ³² vi vil påtage os en årlig Skat på en Tredjedel Sekel til Tjenesten i vor Guds Hus, ³³ til Skuebrødene, det daglige Afgrødeoffer, det daglige Brændoffer, Ofrene på Sabbaterne, Nymånedagene og Højtiderne, Helligofrene og Syndofrene til Soning for Israel og til alt Arbejde ved vor Guds Hus. ³⁴ Hvad Brænde der ydes, har vi, Præsterne, Leviterne og Folket, kastet Lod om at bringe til vor Guds Hus, Fædrenehus for Fædrenehus, til fastsat Tid År efter År for at skaffe Ild på Herren vor Guds Alter, som det er foreskrevet i Loven. ³⁵ Vi vil År for År bringe Førstegrøden af vor Jord og af alle Frugttræer til Herrens Hus, ³⁶ og vi vil bringe det førstefødte af vore Sønner og vort Kvæg, som det er foreskrevet i Loven, og det førstefødte af vort Hornkvæg og Småkvæg til vor Guds Hus til Præsterne, som gør Tjeneste i vor Guds Hus; ³⁷ og Førstegrøden af vort Grovmel og af Frugten af alle Slags Træer, af Most og Olie vil vi bringe til Kamrene i vor Guds Hus til Præsterne og Tienden af vore Marker til Leviterne. Leviterne samler selv Tienden ind i alle de Byer, hvor vi har vort Agerbrug; ³⁸ og Præsten, Arons Søn, er til Stede hos Leviterne, når de indsamler Tienden; og Leviterne bringer Tiende af Tienden til vor Guds Hus, til Forrådshusets Kamre. ³⁹ Thi Israeliterne og Levis Efterkommere bringer Offerydelsen af Kornet, Mosten og Olien til Kamrene, hvor Helligdommens Kar og de tjenstgørende Præster, Dørvogterne og Sangerne er. Vi vil således ikke svigte vor Guds Hus.

20 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien. ² Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland. ³ Der tilbragte han tre Måneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien. ⁴ Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien. ⁵ Disse droge forud og biede på os i Troas; ⁶ men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage. ⁷ Men på den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat. ⁸ Men der var mange Lamper i Salen ovenpå, hvor vi vare samlede. ⁹ Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen så længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op. ¹⁰ Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: "Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham." ¹¹ Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort. ¹² Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.

¹³ Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi således havde han bestemt det, da han selv vilde gå til Fods. ¹⁴ Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene. ¹⁵ Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige udfor Kios; Dagen derpå lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet. ¹⁶ Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem på Pinsedagen, om det var ham muligt. ¹⁷ Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig. ¹⁸ Og da de kom til ham, sagde han til dem: "I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien, ¹⁹ idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Tårer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser; ²⁰ hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene, ²¹ idet jeg vidnede både for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen på vor Herre Jesus Kristus. ²² Og nu se, bunden af Ånden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig, ²³ kun, at den Helligånd i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig. ²⁴ Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har fået af den Herre Jesus, at vidne om Guds Nådes Evangelium. ²⁵ Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget. ²⁶ Derfor vidner jeg for eder på denne Dag, at jeg er ren for alles Blod; ²⁷ thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Råd. ²⁸ Så giver Agt på eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligånd satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod. ²⁹ Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden. ³⁰ Og af eders egen Midte skal der opstå Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig. ³¹ Derfor våger og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre År, Nat og Dag, at påminde hver enkelt med Tårer. ³² Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Nådes Ord, som formår at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede. ³³ Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon. ³⁴ I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig. ³⁵ Jeg viste eder i alle Ting, at således bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: "Det er saligere at give end at tage." ³⁶ Og da han havde sagt dette, faldt han på sine Knæ og bad med dem alle. ³⁷ Og de brast alle i heftig Gråd, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham. ³⁸ Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Så ledsagede de ham til Skibet.