M’Cheyne Bible Reading Plan

2 Således fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres Hær. ² På den syvende Dag fuldendte Gud det Værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende Dag efter det Værk, han havde udført; ³ og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit Værk, det, Gud havde skabt og udført. ⁴ Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud Herren gjorde Jord og Himmel ⁵ dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske på Jorden, og endnu var ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud Herren havde ikke ladet det regne på Jorden, og der var ingen Mennesker til at dyrke Agerjorden, ⁶ men en Tåge vældede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade ⁷ da dannede Gud Herren Mennesket af Agerjordens Muld og blæste Livsånde i hans Næsebor, så at Mennesket blev et levende Væsen.

⁸ Derpå plantede Gud Herren en Have i Eden ude mod Øst, og dem satte han Mennesket, som han havde dannet; ⁹ Og Gud Herren lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven. og Træet til Kundskab om godt og ondt. ¹⁰ Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delte den sig i fire Hovedstrømme. ¹¹ Den ene hedder Pisjon; den løber omkring Landet Havila, hvor der findes Guld ¹² og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten. ¹³ Den anden Flod hedder Gihon; den løber omkring Landet Kusj. ¹⁴ Den tredje Flod hedder Hiddekel; den løber østen om Assyrien. Den fjerde Flod er Frat. ¹⁵ Derpå tog Gud Herren Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den. ¹⁶ Men Gud Herren bød Adam: "Af alle Træer i Haven har du Lov at spise, ¹⁷ kun af Træet til Kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den Dag du spiser deraf, skal du visselig dø!"

¹⁸ Derpå sagde Gud Herren: "Det er ikke godt for Mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en Medhjælp, som passer til ham!" ¹⁹ Og Gud Herren dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Væsener, det skulde være deres Navn. ²⁰ Adam gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne - men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp, der passede til ham. ²¹ Så lod Gud Herren Dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med Kød i dets Sted; ²² og af Ribbenet, som Gud Herren havde taget af Adam, byggede han en Kvinde og førte hende hen til Adam. ²³ Da sagde Adam: "Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!" ²⁴ Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru, og de to bliver eet Kød. ²⁵ Og de var begge nøgne, både Adam og hans Hustru, men de bluedes ikke.

2 Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodes's Dage, se, da kom der vise fra Østerland til Jerusalem og sagde: ² "Hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have set hans Stjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham." ³ Men da Kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham; ⁴ og han forsamlede alle Folkets Ypperstepræster og skriftkloge og adspurgte dem, hvor Kristus skulde fødes. ⁵ Og de sagde til ham: "I Bethlehem i Judæa; thi således er der skrevet ved Profeten: ⁶ Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas Fyrster; thi af dig skal der udgå en Fyrste, som skal vogte mit Folk Israel." ⁷ Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem nøje Besked om Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne. ⁸ Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: "Går hen og forhører eder nøje om Barnet; men når I have fundet det, da forkynder mig det, for at også jeg kan komme og tilbede det." ⁹ Men da de havde hørt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem, indtil den kom og stod oven over, hvor Barnet var. ¹⁰ Men da de så Stjernen, bleve de såre meget glade. ¹¹ Og de gik ind i Huset og så Barnet med dets Moder Maria og faldt ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrra. ¹² Og da de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vej tilbage til deres Land.

¹³ Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef og siger: "Stå op, og tag Barnet og dets Moder med dig og fly til Ægypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet for at dræbe det." ¹⁴ Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og drog bort til Ægypten. ¹⁵ Og han var der indtil Herodes's Død, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, der siger: "Fra Ægypten kaldte jeg min Søn."

¹⁶ Da Herodes nu så, at han var bleven skuffet af de vise, blev han såre vred og sendte Folk hen og lod alle Drengebørn ihjelslå, som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to År og derunder, efter den Tid, som han havde fået Besked om af de vise. ¹⁷ Da blev det opfyldt,som er talt ved Profeten Jeremias,som siger: ¹⁸ "En Røst blev hørt i Rama, Gråd og megen Jamren; Rakel græd over sine Børn og vilde ikke lade sig trøste, thi de ere ikke mere."

¹⁹ Men da Herodes var død, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef i Ægypten og siger: ²⁰ "Stå op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til Israels Land; thi de ere døde, som efterstræbte Barnets Liv." ²¹ Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom til Israels Land. ²² Men da han hørte, at Arkelaus var Konge over Judæa i sin Fader Herodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev advaret af Gud i en Drøm og drog bort til Galilæas Egne. ²³ Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde kaldes Nazaræer.

2 Følgende er de Folk fra vor Landsdel, der drog op fra Landflygtigheden og Fangenskabet. Kong Nebukadnezar af Babel havde ført dem bort til Babel, men nu vendte de tilbage til Jerusalem og Juda, hver til sin By; ² de kom i Følge med Zerubbabel, Jesua, Nehemja, Seraja, Re'elaja, Mordokaj, Bilsjan, Mispar, Bigvaj, Rehum og Ba'ana'. Tallet på Mændene i Israels Folk var:

³ Par'osj's Efterkommere 2172, ⁴ Sjefatjas Efterkommere 372, ⁵ Aras Efterkommere 775, ⁶ Pahat-Moabs Efterkommere, Jesuas og Joabs Efterkommere, 2812, ⁷ Elams Efterkommere 1254, ⁸ 7attus Efterkommere 945, ⁹ Zakkajs Efterkommere 760, ¹⁰ Banis Efterkommere 642, ¹¹ Bebajs Efterkommere 623, ¹² Azgads Efterkommere 1222, ¹³ Adonikams Efterkommere 666, ¹⁴ Bigvajs Efterkommere 2056, ¹⁵ Adins Efterkommere 454, ¹⁶ Aters Efterkommere gennem Hizkija 98, ¹⁷ Bezajs Efterkommere 323, ¹⁸ Joras Efterkommere 112, ¹⁹ Hasjums Efterkommere 223, ²⁰ Gibbars Efterkommere 95, ²¹ Betlehems Efterkommere 123, ²² Mændene fra Netofa 56, ²³ Mændene fra Anatot 128, ²⁴ Azmavets Efterkommere 42, ²⁵ Kirjat-Jearims, Kefiras og Be'erots Efterkommere 743, ²⁶ Ramas og Gebas Efterkommere 621, ²⁷ Mændene fra Mikmas 122, ²⁸ Mændene fra Betel og Aj 223, ²⁹ Nebos Efterkommere 52, ³⁰ Magbisj's Efterkommere 156, ³¹ det andet Elams Efterkommere 1254, ³² Harims Efterkommere 320, ³³ Lods, Hadids og Onos Efterkommere 725, ³⁴ Jerikos Efterkommere 345, ³⁵ Sena'as Efterkommere 3630. ³⁶ Præsterne var: Jedajas Efterkommere af Jesuas Hus 973, ³⁷ Immers Efterkommere 1052, ³⁸ Pasjhurs Efterkommere 1247, ³⁹ Harims Efterkommere 1017.

⁴⁰ Leviterne var: Jesuas og Kadmiels Efterkommere af Hodavjas Efterkommere 74,

⁴¹ Tempelsangerne var: Asafs Sønner 128.

⁴² Dørvogterne var: Sjallums, Aters, Talmons, Akkubs, Hatitas og Sjobajs Efterkommere, i alt 139.

⁴³ Tempeltrællene var: Zihas, Hasufas, Tabbaots, ⁴⁴ Keros's, Si'as, Padons, ⁴⁵ Lebanas, Hagabas, Akkubs, ⁴⁶ Hagabs, Salmajs, Hanans, ⁴⁷ Giddels, Gahars, Reajas, ⁴⁸ Rezins, Nekodas, Gazzams, ⁴⁹ Uzzas, Paseas, Besajs, ⁵⁰ Asnas, Me'uniternes, Nefusifernes, ⁵¹ Bakbuks, Hakufas, Harhurs, ⁵² Bazluts, Mehidas, Harsjas, ⁵³ Barkos's, Siseras, Temas, ⁵⁴ Nezias og Hatifas Efterkommere.

⁵⁵ Efterkommere af Salomos Trælle var: Sotajs, Soferets, Perudas, ⁵⁶ Ja'alas, Darkons, Giddels, ⁵⁷ Sjefatjas, Hattils, Pokeret-Hazzebajims og Amis Efterkommere. ⁵⁸ Tempeltrællene og Efterkommerne af Salomos Trælle var i alt 392.

⁵⁹ Følgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja, Kerub-Addan og Immer, kunde ikke opgive deres Fædrenehuse og Slægt, hvor vidt de hørte til Israel: ⁶⁰ Delajas, Tobijas og Nekodas Efterkommere 652. ⁶¹ Og af Præsterne: Habaj as, Hakkoz's og Barzillajs Efterkommere; denne sidste havde ægtet en af Gileaditen Barzillajs Døtre og var blevet opkaldt efter dem. ⁶² De ledte efter deres Slægtebøger, men kunde ikke finde dem, derfor blev de som urene udelukket fra Præstestanden. ⁶³ Statholderen forbød dem at spise af det højhellige, indtil der fremstod en Præst med Urim og Tummim.

⁶⁴ Hele Menigheden udgjorde 42360 ⁶⁵ foruden deres Trælle og Trælkvinder, som udgjorde 7337, hvortil kom 200 Sangere og Sangerinder. ⁶⁶ Deres Heste udgjorde 736, deres Muldyr 245, ⁶⁷ deres Kameler 435 og deres Æsler 6720.

⁶⁸ Af fædrenehusenes Overhoveder gav nogle, da de kom til Herrens Hus i Jerusalem, frivillige Gaver til Guds Hus, for at det kunde genopbygges på sin Plads; ⁶⁹ de gav efter deres Evne til Byggesummen 61000 Drakmer Guld, 5000 Miner Sølv og 100 Præstekjortler.

⁷⁰ Derpå bosatte Præsterne, Leviterne og en Del al Folket sig i Jerusalem og dets Område, men Sangerne, Dørvogterne og Tempeltrællene og hele det øvrige Israel i deres Byer.

2 Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede. ² Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade. ³ Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. ⁴ Og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte at tale i andre Tungemål, efter hvad Ånden gav dem at udsige. ⁵ Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen. ⁶ Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget Mål. ⁷ Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere? ⁸ Hvor kunne vi da høre dem tale, hver på vort eget Mål, hvor vi ere fødte, ⁹ Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Happadokien. Pontus og Asien, ¹⁰ i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere, ¹¹ Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemål?" ¹² Og de forbavsedes alle og,vare tvivlrådige og sagde den ene til den anden: "Hvad kan dette være?" ¹³ Men andre sagde spottende: "De ere fulde af sød Vin."

¹⁴ Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: "I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og låner Øre til mine Ord! ¹⁵ Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time på Dagen; ¹⁶ men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel: ¹⁷ "Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Ånd over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme. ¹⁸ Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Ånd, og de skulle profetere. ¹⁹ Og jeg vil lade ske Undere på Himmelen oventil og Tegn på Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp. ²⁰ Solen skal forvandles til Mørke og Månen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer. ²¹ Og det skal ske, enhver, som påkalder Herrens Navn, skal frelses." ²² I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide, ²³ ham, som efter Guds bestemte Rådslutning og Forudviden var bleven forrådt, ham have I ved lovløses Hånd korsfæstet og ihjelslået. ²⁴ Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende på Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den. ²⁵ Thi David siger med Henblik på ham: "Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Hånd, for at jeg ikke skal rokkes, ²⁶ Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, også mit Kød skal bo i Håb; ²⁷ thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forrådnelse, ²⁸ Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Åsyn." ²⁹ I Mænd Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er både død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag. ³⁰ Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde på hans Trone, ³¹ talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller så hans Kød Forrådnelse. ³² Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner. ³³ Efter at han nu ved Guds højre Hånd er ophøjet og af Faderen har fået den Helligånds Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I både se og høre. ³⁴ Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: "Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, ³⁵ indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder." ³⁶ Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort både til Herre og til Kristus,"

³⁷ Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: "I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?" ³⁸ Men Peter sagde til dem: "Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe på Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle få den Helligånds Gave. ³⁹ Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, så mange som Herren vor Gud vil tilkalde." ⁴⁰ Også med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet han sagde: "Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!" ⁴¹ De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.

⁴² Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne. ⁴³ Men der kom Frygt over en hver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene. ⁴⁴ Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles. ⁴⁵ Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til. ⁴⁶ Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold, ⁴⁷ idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.