M’Cheyne Bible Reading Plan

5 Dette er Adams Slægtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Billede; ² som Mand og Kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og gav dem Navnet "Menneske", da de blev skabt. ³ Da Adam havde levet i I30 År, avlede han en Søn, som var ham lig og i hans Billede, og han kaldte ham Set; ⁴ og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre; ⁵ således blev hans fulde Levetid 930 År, og derpå døde han. ⁶ Da Set havde levet 105 År, avlede han Enosj; ⁷ og efter at Set havde avlet Enosj, levede han 807 År og avlede Sønner og Døtre; ⁸ således blev Sets fulde Levetid 912 År, og derpå døde han. ⁹ Da Enosj havde levet 90 År, avlede han Henan; ¹⁰ og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 År og avlede Sønner og Døtre; ¹¹ således blev Enosjs fulde Levetid 905 År, og derpå døde han. ¹² Da Kenan havde levet 70 År, avlede han Mahalal'el; ¹³ og efter at Kenan havde avlet Mahalal'el, levede han 840 År og avlede Sønner og Døtre; ¹⁴ således blev Kenans fulde Levetid 910 År, og derpå døde han. ¹⁵ Da Mahalal'el havde levet 65 År, avlede han Jered; ¹⁶ og efter at Mahalal'el havde avlet Jered, levede han 830 År og avlede Sønner. og Døtre; ¹⁷ således blev Mahalal'els fulde Levetid 895 År, og derpå døde han. ¹⁸ Da Jered havde levet 162 År, avlede han Enok; ¹⁹ og efter at Jered havde avlet Enok, levede han 800 År og avlede Sønner og Døtre; ²⁰ således blev Jereds fulde Levetid 962 År, og derpå døde han. ²¹ Da Enok havde levet 65 År, avlede han Metusalem, ²² og Enok vandrede med Gud; og efter at han havde avlet Metusalem, levede han 300 År og avlede Sønner og Døtre; ²³ således blev Enoks fulde Levetid 365 År; ²⁴ og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham. ²⁵ Da Metusalem havde levet l87 År, avlede han Lemek; ²⁶ og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 År og avlede Sønner og Døtre; ²⁷ således blev Metusalems fulde Levetid 969 År, og derpå døde han. ²⁸ Da Lemek havde levet 182 År, avlede han en Søn, ²⁹ som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: "Han skal skaffe os. Trøst i vort møjefulde Arbejde med Jorden, som Herren har forbandet." ³⁰ Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 År og avlede Sønner og Døtre; ³¹ således blev Lemeks fulde Levetid 777 År, og derpå døde han. ³² Da Noa var 500 År gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet.

5 Men da han så Skarerne, steg han op på Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham, ² og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:

³ "Salige ere de fattige i Ånden, thi Himmeriges Rige er deres. ⁴ Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales. ⁵ Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden. ⁶ Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes. ⁷ Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed. ⁸ Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud. ⁹ Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn. ¹⁰ Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres. ¹¹ Salige ere I, når man håner og forfølger eder og lyver eder alle Hånde ondt på for min Skyld. ¹² Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi således have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.

¹³ I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene. ¹⁴ I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger på et Bjerg, kan ikke skjules. ¹⁵ Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men på Lysestagen; så skinner det for alle dem, som ere i Huset. ¹⁶ Lader således eders Lys skinne for Menneskene, at de må se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

¹⁷ Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne;jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme. ¹⁸ Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgår, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgå af Loven, indtil det er sket alt sammen. ¹⁹ Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lærer Menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige. ²⁰ Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgår de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

²¹ I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen. ²² Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild. ²³ Derfor, når du ofrer din Gave på Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig, ²⁴ så lad din Gave blive der foran Alteret, og gå hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave! ²⁵ Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham på Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel. ²⁶ Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt den sidste Hvid. ²⁷ I have hørt, at der er sagt: Du må ikke bedrive Hor. ²⁸ Men jeg siger eder, at hver den, som ser på en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte. ²⁹ Men dersom dit højre Øje forarger dig, så riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. ³⁰ Og om din højre Hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede.

³¹ Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev. ³² Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.

³³ I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder. ³⁴ Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone, ³⁵ ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad. ³⁶ Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort. ³⁷ Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.

³⁸ I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand. ³⁹ Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til! ⁴⁰ Og dersom nogen vil gå i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da også få Kappen! ⁴¹ Og dersom nogen tvinger dig til at gå een Mil,da gå to med ham! ⁴² Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil låne af dig.

⁴³ I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende. ⁴⁴ Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder, ⁴⁵ for at I må vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgå over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. ⁴⁶ Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke også Tolderne det samme? ⁴⁷ Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke også Hedningerne det samme? ⁴⁸ Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.

5 Men Profeterne Haggaj og Zakarias, Iddos Søn, profeterede for Jøderne i Juda og Jerusalem i Israels Guds Navn, som var over dem. ² Da tog Zerubbabel, Sjealtiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, fat og begyndte at bygge på Guds Hus i Jerusalem sammen med Guds Profeter, som støttede dem. ³ Men på den Tid kom Tattenaj, Statholderen hinsides Floden, Sjetar-Bozenaj og deres Embedsbrødre til dem og sagde: "Hvem har givet eder Lov til at bygge dette Tempel og genopføre denne Helligdom, ⁴ og hvad er Navnene på de Mænd, der bygger denne Bygning? ⁵ Men over Jødernes Ældste vågede deres Guds Øje, så de ikke standsede dem i Arbejdet, før Sagen var forelagt Darius og der var kommet Svar derpå.

⁶ Afskrift af det Brev, som Tattenaj, Statholderen hinsides Floden, Sjetar-Bozenaj og hans Embedsbrødre, Afarsekiterne hinsides Floden, sendte Kong Darius; ⁷ de sendte ham en Skrivelse, hvori der stod: Kong Darius ønsker vi al Fred! ⁸ Det være Kongen kundgjort, at vi begav os til Landsdelen Judæa til den store Guds Hus; det bliver bygget af Kvadersten, der lægges Bjælker i Muren, og Arbejdet udføres med Omhu og skyder frem under deres Hænder. ⁹ Vi spurgte da de Ældste der og talte således til dem: "Hvem har givet eder Lov til at, bygge dette Tempel og opføre denne Helligdom? ¹⁰ Vi spurgte dem også om deres Navne for at lade dig dem vide, og vi opskrev Navnene på de Mænd, der står i Spidsen for dem. ¹¹ Og Svaret, de gav os, lød således: Vi er Himmelens og Jordens Guds Tjenere, og vi bygger det Tempel, som blev bygget for mange År siden, da en stor Konge i Israel byggede og opførte det. ¹² Da imidlertid vore Fædre vakte Himmelens Guds Vrede, gav han dem i Babels Konges, Kaldæeren Nebukadnezars, Hånd, og han nedbrød dette Tempel og førte Folket i Landflygtighed til Babel. ¹³ Men i sit første Regeringsår gav Kong Kyros af Babel Befaling til at genopbygge dette Gudshus; ¹⁴ og Kong Kyros lod tillige de til Gudshusef hørende Guld- og Sølvkar, som Nebukadnezar havde borttaget fra Helligdommen i Jerusalem og ført til sin Helligdom i Babel, tage ud af Helligdommen i Babel, og de overgaves til en Mand ved Navn Sjesjbazzar, som han havde indsat til Statholder; ¹⁵ og han sagde til ham: "Tag disse Kar og drag ben og lad dem få deres Plads i Helligdommen i Jerusalem og lad Gudshuset blive genopbygget på sin gamle Plads!" ¹⁶ Så kom denne Sjesjbazzar og lagde Grunden til Gudshuset i Jerusalem, og siden den Tid er der bygget derpå, men det er ikke færdigt. ¹⁷ Hvis derfor Kongen synes, så lad der blive set efter i det kongelige Skatkammer ovre i Babel, om det har sig således, at der af Kong Kyros er givet Befaling til at bygge dette Gudshus i Jerusalem; og Kongen give os så sin Vilje i denne Sag til Kende!"

5 Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom ² og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder. ³ Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket? ⁴ Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud." ⁵ Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det. ⁶ Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham. ⁷ Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket. ⁸ Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris." ⁹ Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud." ¹⁰ Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand. ¹¹ Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.

¹² Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang. ¹³ Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt, ¹⁴ og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder, ¹⁵ så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem. ¹⁶ Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, og de bleve alle helbredte.

¹⁷ Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed. ¹⁸ Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring. ¹⁹ Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde: ²⁰ "Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!" ²¹ Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem. ²² Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde: ²³ "Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde." ²⁴ Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem,hvad dette skulde blive til. ²⁵ Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket." ²⁶ Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede. ²⁷ Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde: ²⁸ "Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!" ²⁹ Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man bør adlyde Gud mere end Mennesker. ³⁰ Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og sloge ihjel. ³¹ Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse. ³² Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham."

³³ Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge om at slå dem ihjel. ³⁴ Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor. ³⁵ Og han sagde til dem: "I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker. ³⁶ Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet. ³⁷ Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte. ³⁸ Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet; ³⁹ men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!"

⁴⁰ Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem. ⁴¹ Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld. ⁴² Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.