Historical

Om at miste troen og om at tilgive^(A)

17 En dag sagde Jesus til sine disciple: „Det kan ikke undgås, at nogle falder fra troen. Men ve dem, som er skyld i, at andre falder fra. ² Det ville være bedre, om de blev kastet i havet med en møllesten om halsen, end at de får en af de svage i troen til at falde fra. ³ Pas derfor på, hvordan I lever!

Hvis din ven^[a] forsynder sig imod dig, så konfronter ham med det. Hvis han hører på dig og beder om tilgivelse, så tilgiv ham. ⁴ Selv hvis han forsynder sig syv gange om dagen, skal du tilgive ham, for så vidt han angrer og beder om tilgivelse.”

Om tro og lydighed

⁵ Apostlene sagde nu til Jesus: „Giv os mere tro!”

⁶ Jesus svarede: „Var jeres tro blot som et sennepskorn, kunne I sige til morbærfigentræet her: ‚Ryk dig op og slå rod i havet!’ Og det ville adlyde jer.

⁷ Forestil jer, at en mand har en slave til at arbejde i marken eller passe får. Når slaven kommer hjem efter dagens arbejde, mon hans herre så vil sige til ham: ‚Kom her og sæt dig til bords. Nu skal jeg sørge for, at du straks får noget at spise.’ ⁸ Nej, han siger: ‚Tag et forklæde på og lav aftensmad til mig. Efter at jeg er færdig med måltidet, kan du selv tage dig noget at spise.’ ⁹ Siger man tak til en slave, fordi han gør, hvad han har fået besked på?

¹⁰ På samme måde med jer. Når I har gjort, hvad jeg har befalet jer, skal I sige: ‚Vi er jo bare slaver og har kun gjort, hvad vi fik besked på.’ ”

Ti bliver helbredt, én bliver frelst

¹¹ På sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus på et tidspunkt grænsen mellem Galilæa og Samaria. ¹² I nærheden af en landsby kom ti spedalske hen imod ham. De standsede op et stykke fra ham ¹³ og råbte: „Jesus, Mester, vær barmhjertig og gør os raske!”

¹⁴ Han så på dem og sagde: „Gå hen til præsterne og lad jer undersøge.”

Mens de var på vej derhen, forsvandt deres spedalskhed.

¹⁵ En af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt, og på vejen lovpriste han Gud med høj røst. ¹⁶ Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort. Det var en samaritaner! ¹⁷ Jesus spurgte: „Blev de ikke helbredt alle ti? Hvor er de ni? ¹⁸ Er den her fremmede den eneste, der er kommet tilbage for at give Gud æren?”

¹⁹ Så sagde Jesus til ham: „Rejs dig blot og gå hjem. Din tro har frelst dig.”

Om Guds riges komme

²⁰ En dag spurgte farisæerne Jesus: „Hvornår kommer Guds rige?”

„Guds rige kommer ikke sådan, at man kan se det i det ydre,” svarede han. ²¹ „Der er ingen, der vil kunne udpege det og sige: ‚Her er det!’ eller: ‚Dér har vi det!’ Guds rige findes allerede midt iblandt jer!”

Om Jesu genkomst og de kommende trængsler^(B)

²² Senere sagde Jesus til disciplene: „Der vil komme tidspunkter, hvor I inderligt vil længes efter, at Menneskesønnen skal komme, men I skal holde ud. ²³ Nogle vil sige til jer: ‚Se, dér er han!’ eller: ‚Her er han!’ Men I skal ikke tro på det! Lad være med at løbe efter den slags.

²⁴ Den dag Menneskesønnen virkelig kommer, vil det være som et lyn, der oplyser himlen fra den ene ende til den anden. ²⁵ Men først skal jeg gennem mange lidelser og forkastes af dem, som ikke tror på mig.^[b]

²⁶ Som det gik i Noas dage, vil det gå ved Menneskesønnens komme. ²⁷ Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken, og vandmasserne pludselig kom og udslettede dem alle. ²⁸ Eller som det gik i Lots dage: Folk holdt deres fester, købte og solgte, plantede og byggede, ²⁹ lige til den dag, da Lot gik ud af Sodoma, og det pludselig regnede med ild og svovl fra himlen, så alle blev udslettet. ³⁰ Menneskesønnens komme vil ske lige så pludseligt og uventet.

³¹ Den dag vil de, der opholder sig uden for deres hus, ikke have tid til at løbe ind for at pakke, og de, der arbejder i marken, vil ikke have tid til at løbe hjem og hente deres ejendele. ³² Husk på, hvad der skete med Lots hustru! ³³ De, der klamrer sig til livet, vil miste det, men de, der er parat til at give afkald på deres jordiske liv, vil få det evige liv.

³⁴ Når det sker, vil to mennesker sove i samme seng. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage. ³⁵ To kvinder vil hjælpe hinanden med at male korn. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.”^[c]

³⁷ „Hvor vil det ske, Herre?” spurgte disciplene.

„Hvor gribbene samles, der er ådslet!”^[d] var Jesu svar.

Tab ikke modet

18 Jesus fortalte derefter disciplene en historie om nødvendigheden af altid at bede og ikke miste modet:

² „Der var engang en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke tog hensyn til folks rettigheder. ³ I byen boede også en enke, som blev ved med at opsøge ham. ‚Den, som har forbrudt sig imod mig, skal dømmes og straffes,’ forlangte hun. ⁴ Længe afviste han at foretage sig noget, men til sidst sagde han til sig selv: ‚Selv om jeg er ligeglad med Gud og mennesker, ⁵ så må jeg nok hellere afsige en dom, siden hun bliver ved med at besvære mig. Ellers ender det vel med, at hun overfalder mig.’ ”

⁶ Og Jesus fortsatte: „Når den korrupte dommer siger sådan, ⁷ tror I så ikke den barmhjertige Gud vil lytte til sine udvalgte, der råber til ham dag og nat, og dømme dem, der mishandler dem? ⁸ Jo, han vil straffe de skyldige, og det vil ske i hast. Men hvor mange vil holde fast ved troen, indtil Menneskesønnen kommer tilbage?”

Stolthed kontra ydmyghed

⁹ Derefter fortalte Jesus en historie med henblik på nogle, som var stolte over deres egen fromhed og følte sig højt hævet over andre: ¹⁰ „To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, den anden var skatteopkræver. ¹¹ Farisæeren stillede sig frem foran de andre og bad således: ‚Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som så mange andre: røvere, ægteskabsbrydere og andre onde mennesker—eller som den skatteopkræver, der står derhenne. ¹² Jeg faster to dage om ugen, og jeg giver tiende af alt, hvad jeg tjener.’

¹³ Skatteopkræveren stod for sig selv med sænket blik. Han slog sig brødebetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: ‚Åh, Gud, vær nådig mod mig. Jeg er en synder.’

¹⁴ Det siger jeg jer: Det var skatteopkræveren, der blev accepteret af Gud, ikke farisæeren! For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

Hvordan man får adgang til Guds rige^(C)

¹⁵ På et tidspunkt kom nogle forældre til Jesus med deres små børn, for at han skulle velsigne dem. Da disciplene så det, ville de jage dem bort. ¹⁶ Men Jesus kaldte på dem. „Lad børnene komme til mig,” sagde han. „I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. ¹⁷ Det siger jeg jer: De, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.”

Hvordan man får det evige liv^(D)

¹⁸ En af de jødiske ledere kom en dag til Jesus med et spørgsmål. „Mester, du er et godt menneske,” sagde han. „Kan du fortælle mig, hvad jeg skal gøre for at få del i det kommende liv?”

¹⁹ „Hvorfor kalder du mig god?” spurgte Jesus. „Det ord kan jo kun bruges om Gud. ²⁰ Og med hensyn til det, du spørger om, så kender du budene: Du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke begå drab, ikke stjæle, ikke anklage nogen på falsk grundlag, og du skal ære din far og din mor.”

²¹ „Alle de bud har jeg overholdt, fra jeg var ganske ung,” svarede manden.

²² Da Jesus hørte det svar, sagde han: „Du mangler én ting endnu. Sælg alt, hvad du har, og giv pengene til de fattige. Så skal du få del i Himlens rigdom—og kom så og følg mig!” ²³ Det blev manden dybt ulykkelig over at høre, for han var meget rig.

²⁴ Da Jesus så hans bedrøvede ansigt, sagde han: „Hvor er det dog svært for rige folk at komme ind i Guds rige! ²⁵ Ja, det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”

²⁶ De omkringstående var forbløffede. „Hvem kan så få det evige liv?” udbrød de.

²⁷ Jesus svarede: „Hvad intet menneske kan gøre, det kan Gud.”

Lønnen for at følge Jesus^(E)

²⁸ „Hvad så med os?” spurgte Peter. „Vi har forladt vores hjem og ejendele for at følge dig.” ²⁹ Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Alle, der har forladt hjem, ægtefælle, søskende, forældre eller børn for Guds riges skyld, ³⁰ skal få det mange gange igen i denne verden—og evigt liv i den kommende verden.”

Tiden nærmer sig, hvor Messias skal lide og dø^(F)

³¹ Jesus samlede de Tolv omkring sig og sagde: „Nu er vi snart i Jerusalem, og dér vil alle Skriftens profetier om Menneskesønnen gå i opfyldelse. ³² Jeg vil blive udleveret til romerne, og de vil håne mig og spytte på mig. ³³ Jeg vil blive pisket og dræbt, men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.”

³⁴ Men disciplene forstod slet ikke, hvad han sagde. Hans ord var som en lukket bog for dem, så de ikke fattede, hvad han talte om.

En blind bliver helbredt og slutter sig til Jesus^(G)

³⁵ Jesus og hans følge nærmede sig nu Jeriko. Der sad en blind mand ved vejen og tiggede, ³⁶ og da han hørte lyden af mange mennesker, der nærmede sig, spurgte han, hvad der foregik. ³⁷ „Det er Jesus fra Nazaret, der kommer forbi,” fik han at vide. ³⁸ Så gav han sig til at råbe: „Jesus, du Davids Søn,^[e] forbarm dig over mig!”

³⁹ De mennesker, der gik foran Jesus, forsøgte at få manden til at tie stille, men han råbte bare endnu højere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”

⁴⁰ Jesus standsede og sagde, at man skulle føre den blinde mand hen til ham. ⁴¹ „Hvad vil du, jeg skal gøre for dig?” spurgte Jesus.

„Herre,” sagde manden, „jeg vil gerne kunne se!”

⁴² „Det er sket!” svarede Jesus. „Din tro har reddet^[f] dig!” ⁴³ Straks kunne manden se, og han begyndte at lovprise Gud og fulgte derefter med Jesus. Alle de omkringstående brød også ud i lovprisning.