Historical

Kong Amatzja af Juda^(A)

25 Amatzja var 25 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 29 år. Hans mor hed Jehoaddan og var fra Jerusalem. ² Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, men ikke helhjertet. ³ Så snart han havde sikret sig magten, dræbte han de embedsmænd, der havde myrdet hans far. ⁴ Men han skånede deres børn, for Herrens lov siger: „Forældre må ikke straffes for deres børns synder, og børn må ikke straffes for deres forældres synder. Dødsstraf kan kun idømmes den, der selv er ansvarlig for sin forbrydelse.”^[a]

⁵ Amatzja indkaldte nu alle mændene i Judas og Benjamins land til tjeneste i hæren og organiserede dem under militære ledere efter hvilke slægter, de tilhørte. Det samlede antal våbenføre mænd over 20 år, som kunne håndtere spyd og sværd, blev optalt til 300.000. ⁶ Derudover hyrede han 100.000 erfarne lejesoldater fra Efraim i Israel til en sum af 3,5 tons^[b] sølv.

⁷ Da kom en Guds mand til ham og sagde: „Herre konge, du bør ikke tage lejesoldaterne fra Israel med i krigen, for Herren er ikke med dem. ⁸ Hvis du tager dem med, vil I blive besejret, lige meget hvor tappert I kæmper, for Gud har magt til at give enten jer eller jeres fjender sejren.”^{[c] 9} „Jamen, hvad så med alle de penge, jeg har betalt for soldaterne?” indvendte Amatzja. „Herren kan give dig langt mere igen!” svarede profeten.

¹⁰ Så sendte Amatzja lejesoldaterne tilbage til Efraim. Det tog de meget ilde op og blev rigtig godt sure på judæerne. ¹¹ Derefter tog Amatzja mod til sig og rykkede frem til Saltdalen, hvor hans mænd dræbte 10.000 soldater fra Seirs bjerge. ¹² Andre 10.000 blev taget til fange og ført op på en klippetop. Her blev de smidt ud over kanten, så de knustes mod klippen nedenunder.

¹³ I mellemtiden hævnede de hjemsendte israelitter sig på de judæere, der boede i byerne i området mellem Bet-Horon og Samaria. De dræbte 3000 mennesker og røvede et stort bytte.

¹⁴ Da kong Amatzja vendte hjem efter sejren over edomitterne, medbragte han flere af deres afgudsbilleder. Dem satte han op og begyndte at dyrke dem ved at kaste sig på knæ foran dem og brænde røgelse for dem. ¹⁵ Da blev Herren vred og sendte en profet til Amatzja med følgende budskab: „Hvorfor beder du til de guder, der ikke kunne frelse deres eget folk?” ¹⁶ „Siden hvornår har jeg bedt dig om råd?” snerrede kongen. „Ti stille, eller jeg slår dig ihjel!” Da forlod profeten ham med afskedsordene: „Nu ved jeg, at Gud har planer om at tilintetgøre dig, siden du ikke vil lytte til min advarsel!”

¹⁷ Kong Amatzja af Juda rådførte sig i stedet med sine rådgivere og udstedte derefter en krigserklæring til kong Joash af Israel, der var søn af Joahaz, som var søn af Jehu.

¹⁸ Kong Joash sendte følgende besked tilbage:

„Der var engang en tidsel i Libanon, som sagde til det statelige cedertræ: ‚Lad min søn få din datter til ægte!’ Men et vildt dyr kom løbende forbi og trampede tidslen ned. ¹⁹ Du er hovmodig og stolt på grund af din sejr over Edom, men bliv du hellere hjemme og nyd sejren. Hvorfor udfordre skæbnen og styrte både dig selv og Judas land i ulykke?”

²⁰ Men Amatzja ville ikke høre efter, for Gud havde i sinde at udlevere ham til kong Joash, fordi han havde antaget Edoms afguder. ²¹ Joash mobiliserede sin hær og mødte Amatzjas hær ved byen Bet-Shemesh i Juda. ²² Dér blev judæerne besejret, og soldaterne flygtede hver til sit. ²³ Amatzja blev taget til fange, hvorefter Israels hær marcherede mod Jerusalem og ødelagde bymuren mellem Efraims port og Hjørneporten, en strækning på 200 meter. ²⁴ Joash tog det guld og sølv og de andre kostbarheder, der var tilbage i templets skatkamre under Obed-Edoms opsyn. Han tog også alle skattene i kongens palads og en del gidsler, hvorefter han vendte hjem til Samaria.

²⁵ Amatzja levede 15 år mere, efter at Joash var død, ²⁶ og hans livshistorie fra begyndelsen til enden står skrevet i Judas og Israels kongers krønikebog. ²⁷ Efter at Amatzja vendte sig bort fra Herren, havde hans embedsmænd i Jerusalem planer om at slå ham ihjel, men det lykkedes ham at flygte til Lakish. De sendte så nogle folk efter ham til Lakish, og han blev dræbt dernede. ²⁸ Hans lig blev bragt hjem til Jerusalem til hest, og han blev begravet sammen med sine forfædre i Judas hovedstad.^[d]

Kong Uzzija af Juda^(B)

26 I mellemtiden havde Judas befolkning udnævnt Amatzjas 16-årige søn Uzzija til konge. ² Det var Uzzija, der erobrede Eilat tilbage og befæstede byen nogen tid efter sin fars død. ³ Hans mor hed Jekolja og var fra Jerusalem. Han regerede i Jerusalem i 52 år. ⁴ Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne i samme udstrækning som sin far Amatzja.

⁵ Så længe præsten Zekarja levede og underviste ham i gudsfrygt, søgte han at gøre Herrens vilje, og Herren velsignede ham for det.

⁶ Kong Uzzija erklærede filistrene krig og indtog byerne Gat, Jabne og Ashdod, hvor han rev murene ned. Derpå byggede han nye befæstede byer nær Ashdod og andre steder i filistrenes land. ⁷ Gud hjalp ham ikke kun med at besejre filistrene. Han gav ham også sejr over araberne i Gur-Ba’al og over meunitterne. ⁸ Selv ammonitterne måtte betale skat til ham, og hans ry nåede helt til Egypten.

⁹ Hjemme i Jerusalem befæstede han bymuren med tårne ved Hjørneporten, ved Dalporten, og hvor muren slår et knæk. ¹⁰ Desuden opførte han udkigstårne til bevæbnede vagter og udhuggede mange vandreservoirer i klippen i de tørre områder, så der var vand til hans kvægflokke på de vestlige bakkeskråninger og på højsletterne. Han var stærkt interesseret i agerbrug, og han ansatte folk til at arbejde på sine marker og i sine vinplantager, både i bakkerne og i de frugtbare dale.

^11-12 Han organiserede sin hær i regimenter, og hans sekretær Jeuel, assisteret af Ma’aseja, stod for optællingen. Hærens øverstbefalende hed Hananja. Han havde kommandoen over de 2600 kaptajner for regimenterne. ¹³ Hæren bestod af 307.500 veltrænede mænd, ¹⁴ som Uzzija udrustede med skjolde, spyd, hjelme, brynjer, sten til slyngerne, buer og pile. ¹⁵ I Jerusalem lavede hans opfindere forskellige maskiner, som kunne skyde spyd af sted og affyre store sten fra bymurens hjørner og tårne. Kong Uzzija blev berømt for sin store magt, for Herren var med ham og hjalp ham.

¹⁶ Men sammen med magten voksede hovmodet, og det blev hans ulykke. Han syndede imod Herren, sin Gud, ved at gå ind i helligdommen for selv at brænde røgelse på alteret. ¹⁷ Ypperstepræsten Azarja fulgte efter ham derind sammen med 80 af de mest modige præster. ¹⁸ De konfronterede kongen og sagde: „Uzzija, du har ikke lov til at brænde røgelse! Det tilkommer alene præsterne, Arons efterkommere, der er særligt indviet til den opgave. Forlad derfor øjeblikkeligt helligdommen, for du har været oprørsk, og Herren vil bestemt ikke rose dig for den slags handlinger.”

¹⁹ Uzzija stod med røgelseskarret i hånden i færd med at bringe et røgoffer, og han blev rasende på præsterne. I samme øjeblik brød der spedalskhed ud i panden på ham. ²⁰ Da Azarja og de andre præster så det, skyndte de sig at få ham ud—og nu var Uzzija mere end villig, for han indså, at det var Herren, der havde straffet ham.

²¹ Resten af sine dage levede kongen i et hus for sig selv med sin spedalskhed—frataget sine pligter og afskåret fra at gå ind på templets område. Hans søn Jotam overtog derfor regeringsmagten og ledelsen af paladset.

²² Kong Uzzijas øvrige bedrifter er nedskrevet af profeten Esajas, søn af Amotz. ²³ Efter sin død blev Uzzija begravet i nærheden af sine forfædre på en mark, som tilhørte kongefamilien. Da han var spedalsk, kunne han ikke blive begravet i det kongelige gravsted. Hans søn Jotam blev nu officielt kronet som konge.

Kong Jotam af Juda^(C)

27 Jotam var 25 år, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 16 år. Hans mor hed Jerusha, en datter af Zadok. ² Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, som hans far Uzzija havde gjort—og han dristede sig ikke til at gå ind i Herrens tempel. Alligevel fremturede folket i deres ugudelighed.

³ Jotam byggede nordporten i Herrens tempel, og han genopbyggede bymuren ved Ofelhøjen, hvor templet lå. ⁴ Desuden byggede han flere byer i Judas bjergland, og han byggede fæstninger og udkigstårne i skovene. ⁵ Han førte krig mod ammonitterne og besejrede dem. I de følgende tre år måtte de svare ham en årlig skat på 3,5 tons sølv, 10.000 sække hvede og 10.000 sække byg.^{[e] 6} Jotam blev således en magtfuld konge, for han adlød omhyggeligt Herren, sin Gud.

⁷ Resten af Jotams liv og virke og hans krige med andre konger er beskrevet i Israels og Judas kongers krønikebog. ⁸ Som sagt var han 25 år, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 16 år. ⁹ Da han døde, blev han begravet i Davidsbyen. Hans søn Ahaz blev konge efter ham.